søndag den 23. marts 2008
Bedre forhold for TMR´s pitcrew...
søndag den 9. marts 2008
Endnu en god dag...
Der røg også et par dele , men det var nu ikke ud det hele. Bl.a. fandt jeg hos Henning Sejersen (tidligere MGA racer) denne originale Speedwell tuningsbog fra 1964. Lidt af et klenodie synes jeg selv, og den glæder jeg mig meget til at gå ombord i.
Jeg købte også et nyt Sparco sæde til raceren. Hos Francesco i Fiat standen stod der et par nye FIA godkendte sparco sæder, så Ole Aaen og jeg købte et sæde hver til vores Midgets. Så burde det være på plads de næste 5 år:-)
lørdag den 8. marts 2008
God dag i Fredericia.
Der var stor interesse omkring bilen, og jeg modtog 2 seriøse bud på bilen, så den må betragtes som værende solgt i løbet af weekenden.MGCC DK´s klubstand var også velbeøgt hele weekenden.
Her var vores redaktør Ole Aaen i gang med sin racer Midget. Den er tæt på at være færdig, og bliver et spændende bekendtskab på racerbanerne i 2008.fredag den 7. marts 2008
Så må jeg køre race....

søndag den 2. marts 2008
Foråret er kommet....
En skøn rolig tur, og nu kan det ikke gå stærkt nok med at komme frem til den 15. marts hvor forsikringen gælder!
Så bliver det også tid til at hente den gule postbil frem igen. MGB eren har stået staldet op på en gård uden for byen, og jeg regner med at hente den hjem når min 66 MGB er ude af garagen.
De der kiggede på min Midget var nemlig ikke de første jeg havde på besøg i dag. I formiddags indgik jeg aftale om salg af det utroligt fine karroseri jeg har haft nogle år. Efter mine rygproblemer er gået i den forkerte retning skulle der ryddes op, og nu er første bil væk.
Er Midgeten ikke solgt inden Veteranmessen i Fredericia næste weekend, så kommer den med derover sammen med min B GT, og muligvis et par stumper i den størrelse jeg kan magte. Så igen i år er jeg og Herluf at finde på vores efterhånden faste stand i Hal A. Jeg har en kasse af de sorte Slots med mig, så kom endelig forbi for en snak og en skænk:-)
mandag den 25. februar 2008
Det går bedre....
Uffes Midget med ukurante Mini fælgeUffes bil, som har været inde i værkstedet, er nu ude igen, og jeg har så en motor mere der skal gøres færdig. Jeg får forhåbentlig de sidste dele fra Bonnevie MG Import her midt på ugen, og så kan Finn få en nyrenoveret 1275 motor i sin Midget igen. Jeg går virkelig og nyder at lave motor. Det er sjovt og spændende, og altid fedt når maskineriet igen er monteret i bilen og man hører det spinde:-)
Uffes bil med nye brugte Miniltes monteret - Det rigtige hjul til en Midget!
En 1275 med meget slidte og trætte foringer!
Efter en tur hos cylinderservice ser det straks meget bedre ud!
Men man skal holde øjne åbne og målepindene parate! Alle stempel- og olieringe til disse +60 stempler skulle tilpasses før montering. Her ovenover ses overlapning af oliering!
Og her ses den samme ring efter bearbejdning; spillerum efter workshopmanualen!
onsdag den 20. februar 2008
Nye opdelinger på DM klasserne.
65 klassen er fremover delt således ind:
A1: 0-1150cc TC+GTS i periode E og F (1947-65)
A2; Over 1150cc TC+GTS i periode E (1947-61) • 1151-1300cc TC+GTS i periode F (1962-65)
A3: Over 1300cc GTS i periode F (1962-65)
A4: Over 1300cc TC i periode F (1962-65)
I praksis betyder det,at de biler fra før 61 vi havde set frem til at duellere imod, f.eks. Porsche 356, TVR Grantura, AR Giulietta , de kommer nu til at køre i div A2, og derfor bliver der potentielt færre biler i A1 som TMR skal køre i fremover.
Til gengæld er der mulighed for at et par stykker fra den tidligere div. A1 kommer og forøger deltagerantallet i den nye A1. Hvis man kigger på de foregående års resultatlister bliver tabet nok ikke så stort. Der har deltaget en Giulietta og en Porsche 356 i tilsammen ca 3 løb. Og hvis Johan Fløe og muligvis een mere i AH Frøøje stiller regelmæssigt op i løbet af sæsonen går det vist lige op.
Og lytter man til jungletrommerne derude, ser det pt ud til at vi kan stille 2 x Ginetta, 2 x MG Midget, 1-2 Frøøje , 1-2 Spitfire og muligvis en Matra Djet, så ser det ikke helt tosset ud:-) Men vi har jo før hørt de positive melde ud, og så erfaret at det vist var mest varm luft de havde fyldt benzintanken med!!
...og så kan man vel konstatere at Mini folket igen har lavet godt lobby arbejde, således har de fået oprettet en klasse der ligger lige til højrebenet.. Uanset om det er tørt eller vådt......
søndag den 17. februar 2008
Det går den rigtige vej..
Ja, lidt positiv skal man vel være:-)
fredag den 8. februar 2008
Super service hos Frifelt Kardan Service
Se mere her: Kardan Service
torsdag den 7. februar 2008
Thøger kom på besøg:-)
Eller rettere sagt Morten gjorde, og jeg dirigerede.
onsdag den 6. februar 2008
Lidt af hvert....

En ægte amerikaner fra 50´erne, og det ville være fed stil at syne bilen og køre den i den stand den står i nu:-)Og det var da et ok værksted, men efter en times tid blev der lukket op til udstillingslokalet ved siden af, og her var der et fint skilt:
Og uanset hvad man ellers mener om amerikanerbiler, så er der nu mange fede detaljer på sådan en flyder..
Lidt gejl og krom er der vel ingen der har taget skade af?!
En rigtig fin aften i rigtig fine omgivelser!
Nedtur:-(
Jeg ved ikke om jeg lige frem forventede mirakler, men jeg havde nok forventet en køreplan for hvorledes jeg bliver rask igen.
De konstaterede at puderne mellem de de nederste ryghvirvler var slidt og at der på den nederste var en udposning som var ude at berøre nerverne til venstre ben.
Jeg blev grundigt undersøgt igen, og derefter var konklusionen at jeg havde det bedre end sidste gang jeg var oppe hos dem!?
Ja, jeg kan nu løfte mit venstre ben 15-20 grader op i forhold til 10 grader midt i januar. Og mit højre ben kommer op i 90 grader, så helt godt er det altså ikke.
Men nu er jeg færdig hos Rygteamet og så skal jeg igen gå i tre uger, og derefter op til min egen læge igen, og så skal han beslutte hvad der videre skal ske.
Total nedtur, og humøret er igen i kulkælderen.
Jeg har kun fået det en smule bedre fordi jeg er nede på halv tid på arbejdet og ikke har lavet en skid andet end at lægge på sofaen i 2 måneder. Det er ikke lyse udsigter, og køresæson kommer om en måned og racesæsonen begynder midt i april.
Det ser desværre mere og mere sort ud!!
søndag den 3. februar 2008
Det at konvertere en RHD Midget til LHD..
Englænderne var jo smarte nok til at lave deres karroserier færdige til både venstre og højre styring, forstået på den måde at alle de tidlige Midgets og MGB´er havde huller og beslag i begge sider, således at man "bare" flytter sagerne over i den modsatte side, og vupti, så kører vi igen.
Bl.a. ser vi her en alternativ speederpedal lavet af et hængsel far lokale tømmer handel. Det originale nye organ til højre!

Men nu er lhd tandstang monteret.
Og herefter skal instrumentbordet males med den specielle wrinkle lak, og så kører det igen!
tirsdag den 29. januar 2008
Ros til det danske sundhedsvæsen!
Og her er det at jeg gerne vil rose det offentlige system. Man hører normalt altid om negative oplevelser, men jeg har oplevet en helt igennem fin behándling fra jeg gik til min egen læge lige efter nytår, ugen efter fik jeg en indkaldelse til "Rygteam Esbjerg", som behandler rygpatienter der har været igennem et tidligere behandlingsforløb. der kom jeg til ugen efter. Efter en meget grundig undersøgelse af en kiropraktor, en læge og en fysioterapeut, blev jeg indstillet til en MR scanning, og den indkaldelse kom 2 dage senere. Der var så godtnok ventetid på en måned, men efter en henvendelse på sygehuset med en meddelelse om at jeg var frisk på et afbud og kunne komme "meget hurtigt", så var der idag, 3 uger før min normale tid, bud efter mig, de ringede 7.50, og 8.05 var jeg på Esbjerg sygehus, og 8.30 stod jeg ned ved bilen igen og var blevet MR scannet:-)
De var glade på sygehuset for at få fyldt et hul ud, og jeg var glad for at jeg nu er rykket 3 uger længere frem mod en smertefri tilværelse!!
Det giver lige lidt ekstra gejst her midt i en rigtig træls tid med alt for mange smerter, sofatid og piller. I stedet vil jeg hellere ha noget garagetid og mit gode humør tilbage!!
Men jeg håber selvfølgelig at netop de 3 uger jeg er rykket frem, nu sikrer at jeg er klar når banesæsonen går i gang her i foråret. Og det måske kan blive til et par enkelte ture i åben vogn her når den sæson starter om kun 1½ måned!
fredag den 18. januar 2008
Garageaktivitet....
1098 motoren overtager jeg så. Desværre var den ikke i den stand jeg håbede på. Som det bl.a. ses herover, har startkransen løsnet sig, og kørt imod bagpladen. Desuden var samme bagplade revnet et par steder, og forsøgt svejset; altså intet værd!
De gode nyheder er at jeg endelig er kommet i gode hænder vedr. min ryg. Har været på besøg hos "Rygteam Esbjerg" og er nu skrevet op til en MR scanning som finder sted den 19. februar. Herefter bliver det besluttet hvilken behandling jeg skal have; kiropraktor eller muligvis operation. De var ikke i tvivl om at jeg havde en DP, og jeg er nu deltidssygemeldt indtil videre:-(
Generelt er det noget lort!!
tirsdag den 15. januar 2008
Sker der snart noget??

torsdag den 3. januar 2008
Fik lige et par billeder...
Hygge i Herluf´s telt.
2 billeder fra lørdagens 1. heat
Christoph´s Elan og Herluf´s Giulia ved Bussen fra "Ryg & Rejs med Alfaspecialisten"
tirsdag den 1. januar 2008
Når man nu ikke selv kan....
Har bl.a. været til julegokart i HMS. En hyggelig aften for deltagerne.. Jeg tog i stedet billeder!
GODT NYTÅR TIL ALLE FRA TEAM MIDGET RACING!