onsdag den 20. februar 2008

Nye opdelinger på DM klasserne.

I dag har vi almindelig dødelige for første gang set de nye i opdelinger af de Historiske DM klasser. Der har været lidt snak i krogene, men indtil nu ikke noget konkret.
65 klassen er fremover delt således ind:
A1: 0-1150cc TC+GTS i periode E og F (1947-65)
A2; Over 1150cc TC+GTS i periode E (1947-61) • 1151-1300cc TC+GTS i periode F (1962-65)
A3: Over 1300cc GTS i periode F (1962-65)
A4: Over 1300cc TC i periode F (1962-65)
I praksis betyder det,at de biler fra før 61 vi havde set frem til at duellere imod, f.eks. Porsche 356, TVR Grantura, AR Giulietta , de kommer nu til at køre i div A2, og derfor bliver der potentielt færre biler i A1 som TMR skal køre i fremover.
Til gengæld er der mulighed for at et par stykker fra den tidligere div. A1 kommer og forøger deltagerantallet i den nye A1. Hvis man kigger på de foregående års resultatlister bliver tabet nok ikke så stort. Der har deltaget en Giulietta og en Porsche 356 i tilsammen ca 3 løb. Og hvis Johan Fløe og muligvis een mere i AH Frøøje stiller regelmæssigt op i løbet af sæsonen går det vist lige op.
Og lytter man til jungletrommerne derude, ser det pt ud til at vi kan stille 2 x Ginetta, 2 x MG Midget, 1-2 Frøøje , 1-2 Spitfire og muligvis en Matra Djet, så ser det ikke helt tosset ud:-) Men vi har jo før hørt de positive melde ud, og så erfaret at det vist var mest varm luft de havde fyldt benzintanken med!!

...og så kan man vel konstatere at Mini folket igen har lavet godt lobby arbejde, således har de fået oprettet en klasse der ligger lige til højrebenet.. Uanset om det er tørt eller vådt......

Ingen kommentarer: