lørdag den 27. marts 2010

Bodytuning og endnu en gearkasse..

Har altid haft et svagt punkt for blanke og røde lamper; dvs kunne jeg slippe for de orange glas, sååhh.. Idag har jeg fået monteret mine nye glas foran, det er stjerne godt:-)
Og her kan man se midt i skiftet..Synes selv det ser lidt skarpere ud...Bagpå er det samme sang - nu uden orange glas.. Og så skulle ferien skydes i gang med en opfølgning på mit gearkasse kursus..
Gearkassen jeg havde gang i i dag var den jeg kørte regnvejrsløbene med på PP sidste år. Buler og kun 2. og 4. gear afholdt mig ikke fra nogle rigtig gode heat med genereltop 6 placeringer og 2 klasseheatsejre.
Her kan man se at 3. gearet var fuldstændigt revét over og pulveriseret..
Heldigvis havde resten af hjulene indeni ikke taget alvorligt skade, og efter skift af div lejer og syncromeshringe er gearkassen igen på vej til ny tjeneste. Men først har jeg i morgen en motor der skal adskilles...

torsdag den 25. marts 2010

Hvilken natlampe...


Ja - en natlampe som den jeg har i aften er en af de flotteste jeg har oplevet:-)Efter en laang køretur til det nordlige jylland hvor jeg havde et familieærinde , så tog jeg lige et smut på stranden i Løkken hvor jeg har tilbragt rigtig mange barndomstimer...
I aften er jeg havnet hos familien Hollænder i Ålborg. Hvor jeg de næste par dage skal i gearkasse lære.
Vi har haft en rigtig hyggelig aften i garagen med adskillelse af en af mine gearkasser - ser heldigvis fornuftigt ud - og derefter havde vi hygge i køkkenet med dejlig mad og vin. Et fantastisk rart sted at være. Håber dagen i morgen bliver ligeså god og lærerig:-)
Gearkasse overhalingen ser dog heldigvis noget mere overkuelig ud end jeg frygtede....

lørdag den 20. marts 2010

Store Flyttedag....

Jeg har længe gået og ventet på tid og lejlighed til en anstændig prøvekørsel af Gilbert. I dag havde jeg tid, og havde i ugens løb fået overstået det store service jeg altid laver på nye biler. Uanset sælgers guldrandede forsikringer om "Frisk olie og fuld service" , så laver jeg altid service på mine biler inden de får noget belastning..Og jeg fik kørt nogle gode km i Gilbert. Indtil nu har den skuffet en smule, men heldigvis blev køreturen i dag en positiv oplevelse. Mekanisk er han i meget fin stand, og ny olie gir super olietryk og hurtigt gearskift. Overdrive virker perfekt og han bremser rigtigt godt. Motorvejskørsel var også afslappet pga overgearet. Men jeg har den sikre opfatttelse af bilen er mere gadebil end racer. Bevares, den er kvik, men for ikke at falde igennem på en racerbane kræver det altså en hel del mere, og jeg vil ikke ud at køre i noget der 100% sikkert er langsommere end det jeg kører i idag...Kig bare på ovenstående! Hvad ser hurtigst ud her?? Der er vist ikke megen tvivl, og får at få Gilbert op at køre omgange der ligner Midget så skal der laves undervogn, motor og gearkasse, og meget andet. Det har jeg ikke lyst til, og jeg tvivler stadig på om jeg får mere fart end MGB raceren, så den satser jeg stadig på. Men derudover er Gilbert en enestående og speciel klasikker som jeg vil nyde indtil videre:-)
Og i dag kom perlen også ud:-)
Skal til GF i MG klubben i morgen, og der skal jeg komme i MG.. Og desuden skal jeg til Nordjylland i næste uge og UK ugen efter, så en grundig prøvekørsel er på sin plads....
Det var fedt at få V8 på gaden igen. Det er så fed en bil , så jeg blir glad bare ved at tænke på den...
Så idag har jeg kørt i alle mine kørende biler; Gilbert fra morgenstunden; Raceren skulle flyttes ud og ind over graven; gade Midget blev brugt som transport ud på gården til V8; Og V8 blev hentet hjem; og MG Boxeren blev brugt som transport til skoven og løbetur for Bobbie og jeg..
Generelt en fanstastisk bildag:-)

mandag den 15. marts 2010

Så er sæsonen i gang:-)

Forårets første store helligdag er i dag den 15. marts!Veteranbilerne må igen køre på vejene, og det benytter jeg mig selvfølgelig af. På med vanterne og huen, og så ellers ud at nyde det skønne danske forår:-)Heldigvis har jeg brugt hele weekenden på at pudse og polere min fine Midget (not!), så den skinner og stråler...

Nu skal jeg så ha Gilbert ud at køre, og V8 skal hentes fra vinterhi da den skal transportere mig til Generalforsamling i MG-klubben og ugen efter står der nordjyllandstur på programmet. Så skulle den være testet igennem inden årets påskeferie som er MG ferie i England. Det bliver et godt forår:-)

torsdag den 11. marts 2010

Jørn Pedersen A/S - ny sponsor i TMR.

Det er med glæde jeg kan præsentere en ny sponsor i Team Midget Racing.Jørn Pedersen A/S beskæftiger sig med salg og service af måleinstrumenter til tryk, temperatur og fugtighed - altså manometre og termometre – både analoge og digitale, samt transmittere, følere og diverse modtageinstrumenter til viderebehandling af signaler.

Kunder og målgrupper er: Offshore, skibsfart, forbrændingsanlæg og kraft-varmeværker, spildevandsanlæg, vandforsyning samt levnedsmiddelfabrikation mv.

Virksomheden er grundlagt i 1971 af Jørn Pedersen, og siden 1997 har Claus Pedersen drevet virksomheden.

Du kan se meget mere til firmaet på dette link: Jørn Pedersen A/S

Claus er selv ivrig MG chauffør, og er netop nu ved at færdiggøre en rigtig fin MGBV8.

Jeg ønsker Jørn Pedersen A/S og Claus velkommen i Team Midget Racing!

lørdag den 6. marts 2010

En lørdag i garagen...

Har i dag haft en hyggelig dag i værkstedet. Der er nok at gå i gang med , men i dag har jeg koncentreret mig om Gilbert, som var lidt mere medtaget end jeg regnede med og var blevet lovet...Bl.a. var jeg blevet lovet - og har betalt for! - en nyrenoveret viskermotor. Lige nu er den totalt ude af ledningsnettet, da den springer sikringerne i kredsen. Alle andre forbrugere er nu tjekket og virker. Men som man kan se her har jeg haft gang i multimeter, sikringer og kabelsko for at rette op på meget af det fusk, der har været lavet i ledningsnettet. Historien fortæller at bilen har været igennem 2 "Classic Car" forhandlere! Vor herre bevares siger jeg bare...Men den ser stadig godt ud i kabinen...Det andet store projekt i dag var fremstilling af en ny kølergrill, da der tidligere var blevet monteret et forfærdelig grimt stykke net - hverken pænt eller særlig originalt... Herover ses indledningen, som blev lavet med at stykke originalt BMC pap fra lageret....Skabelonen blev så brugt ovenpå min ny OE Morris 1100 grill som jeg har haft liggende i et par år. En eftermiddags arbejde, og nu er min Gilbern grill meget tæt på original looket - den har har et fornuftigt ledningsnet der virker - tilbage er kun at få viskeren til at fungere. Alt skulle helst virke den 15. marts, og der er også et syn der lurer i de næste uger....

fredag den 5. marts 2010

Der kom gode ting ud af det:-)

En stor del af et besøg på stumpemarkedet i Fredericia er snakken med alle venner og bekendte. Der kommer rigtig mange forbi standen sådan en dag, og det er rigtigt hyggeligt...Som man ser herover, så var mit sæde i MG Boxeren ikke helt optimalt...Derfor var det også rigtigt fedt at gode ven Frank Holm havde et nyt sæde med til mig.Det passer perfekt, både til bilen og til min pressede ryg. Det er som at sidde i en helt ny sofa:-)Tak til Frank - som i øvrigt lige har købt hans første MG - velkommen i klubben:-)
Og en anden god MG ven Thor Flade - kom forbi med en gang Lexan. Dejligt.... Så er der plastic nok til at få de rigtige sikkerhedsruder i MGB raceren...