søndag den 28. februar 2016

Foråret er kommet.....

Så  er foråret kommet! Mine biler er på gaden og jeg har rullet gode ture både i min V8 og i den nyindkøbte MG BGT. Det gode vejr har inspireret til både have og bil arbejde, og det har været en skøn weekend herhjemme
Den blå roadster har længe trængt til en alvorlig polering, og i dag kom det pludselig over mig. En hurtig test af en blå "T-Cut" jeg havde stående på hylden viste at den kunne klare jobbet, og så gik jeg ellers i gang.
 Det er helt klart bedst at polere i skygge eller delvis skygge, og det passede perfekt i dag. Lakken   reagerede fint på poleringen og resultatet blev rimeligt præsentabelt. Jeg kan nu bruge bilen til den konfirmandkørsel jeg har lovet for længe siden, og selvom det ikke rører mig at køre i en lettere brugt og træt MG , så er det selvfølgelig også en fornøjelse at køre i noget der skinner.
 Og det gør min nye vogn også . Min BGT fik også en vask og skinnede omkap med solen....
 De to biler komplimenterer hinanden godt, og Både Henriette og jeg er godt tilfreds med købet indtil videre.
Jeg vil bruge GT´en de næste dage for at få en fornemmelse af om jeg kan bruge den som transport til og fra arbejde, og dermed kunne undvære min SAAB 9000 som jeg egentlig købte til at trække min gamle Flipper 620 som jeg jo ikke har mere. Jeg er meget glad for min SAAB som er meget pålidelig, men som måske bliver lidt overflødig efter Henriette og jeg har fået fælles adresse..

Og i dag var vi netop for sidste gang i Henriettes "gamle" hus og aflevere nøgler til de nye ejere. Det var vemodigt, men nu er  vi klar til et nyt kapitel i vores liv, og nu er vores fælles liv på Carit Etlars Alle. Her finder i os de næste 10 år :)

fredag den 26. februar 2016

Byttetid.

 I dag er vores nye vogn kommet hjem på matriklen.
MG BGT fra 1973 i den skønne farve Black Tulip. Den er udstyret med originalt Webasto sóltag, og pt sidder der en motor i som sandsynligvis stammer fra den Gilbern 1800 som jeg ejede i 2010. Tidligere ejer fortalte at motoren stammer fra Gilbert, og det passer meget godt med at Kaj Birkelund som købte Gilbert af mig lavede en racermotor til bilen som han kørte et par løb med inden den blev solgt videre. Den går lidt råt, og nu skal jeg rode lidt med den og så må vi se om jeg kan få lidt kultur i den, evt ved at skifte til SU karburatorer og lave tune up.
 Samtidig med GT´en kom ind røg der en Midget ud. Jeg har haft den gamle MGCC racer i efterhånden  mange år. Så den første gang på Esbjerg havn da der var Classic Race hernede. Og købte den efterfølgende. Jeg har pt motoren siddende i min MG Sport bil, og mit spær stammer vist også herfra. Nu er karosseriet kommet videre til Bøje & Mogens, og de satser på at bilen kommer ud og køre MG Sport i år. Det glæder jeg mig til, og bilen fortjener nyt liv.
 Efterfølgende var Henriette, Vigga og jeg på den første tur i vores nye bil. Vi nød at sidde godt i læ med Webasto taget åbnet, men stadig have følelsen at "åben bil". Bilen kører fint, og Vigga fandt sig godt tilpas bagi efter vi fik lagt ryglænet ned. Bilen bliver et hit ved alle 3 tøser :)
 Hjemme i garagen stod det klart at GT´en passer godt ind i miljøet. V8´eren var dækket af dug da vi kom hjem, så det skjulte at den trænger til en ordentlig tur med polermaskinen inden vi skal ud i solen nu når foråret kommer lige om lidt.
 De  to biler minder jo på mange måder om hinanden,. men man ser  også forskelle i detaljerne
 Jeg tror de kommer til at komplimentere hinanden perfekt, og det forlænger køresæsonen så vidt jeg kan fornemme. Det er lige den tand mere komfortabelt at sætte sig ud i den halvlukkede GT når der er 2 graders varme/kulde udenfor....
Nu skal begge biler ha noget TLC og så er vi klar til et fedt køreforår:)

lørdag den 20. februar 2016

Nyt fra den døde garage....

Det har været en meget stille periode - af forskellige grunde - men nu håber jeg at det begynder at gå den rigtige vej igen. Jeg fik tyndet ud i bilrækkerne i efteråret, vi kunne fokusere på den familiesammenføring der var nært forestående, og den nye båd der kom i flåden i september.
Jeg skal nu til at kigge på de resterende ting i garagen, og har nu besluttet at lageret og mine projekter  skal reduceres.
Det betyder at ham/hende der er på udkig efter et billigt Spridget projekt har et par muligheder for en go handel.

Jeg har bl.a. et rigtigt fint originalt sandblæst Spridget karosseri hængende på et stativ. Jeg har alle  pladedele til færdiggørelse af  pladearbejdet. Ønsker du en bil hvor de fleste dele er til at lave en hel bil så kan jeg også klare det. jeg har selvfølgelig papirer til bilen. Pris for karosseri incl div pladedele til færdiggørelse er 5000.- Skal du bruge en hel bil finder vi en meget fornuftig pris på dette.

Jeg skrev lidt om projektet tidligere: Omtale af karosseri

Derudover så har jeg også et rullende karrosseri til salg. det  hænger i øjeblikket på liften, og her kan det hurtigt konstateres at det er i rigtig go stand og uden rust. Bilen har for mange år siden kørt som racer,  og er pt udstyret med bur, så vil være et oplagt billigt projekt som MG Sport eller hillclimb bil.
Der er fin stram undervogn, ledningsnet, lenham hardtop, racersæde, bur, std tank, enten en fiber eller std front til renovering. pt ingen motor og gearkasse. Denne bil er der i dag lavet aftale om salg, så den er ikke længere tilgængelig. Der er til gengæld håb om at vi i den nærmeste fremtid ser bilen i MG Sport.

Jeg har derudover et rullende dårligt svejset karosseri med fuld undervogn og ledningsnet stående. Denne kunne følge med karrosseri for beskeden merpris.

Og selvfølgelig har jeg stadig lageret fyldt op med gode dele til Midget & Sprite.
Jeg er interesseret i at reducere, og har bl.a. gode forskærme, døre1098 CC motorer og 12G295 og 206 topstykker til fornuftig pris. LHD instrumentbord til alle modeller findes også.
 Og så har vi fået ny bil. Jeg prøvede jo at indstille min MG Sport til familieture. Det gik ikke helt godt. Den var bl.a. ikke rar at køre til Als i, og den var heller ikke optimal til hurtig kørsel da de ændringer jeg havde lavet for at gøre bilen kørbar for Henriette gjorde den langsommere på banen - ja så var sagen klar. vi måtte ha en gadebil mere.
Kiggede på en Midget i vinter, men pris og stand passede ikke helt sammen syntes jeg, så jeg kiggede nysgerrigt da Bøjes MGB GT kom til salg for et stykke tid siden. Syntes dog at den var lidt over budget, men så for en uges tid siden så jeg den igen, nu med den rigtige pris. Henriette og jeg fik en snak og vi mente nok at det kunne være en løsning, især fordi GT´en var med - det for mig - vigtige Webasto soltag. Vi har nu prøvekørt den Black Tulip farvede GT,  og aftalen er lavet. Vi glæder os til et forår hvor vi alle 4 - og Vigga Bo - kan komme på tur i det danske land.

Og så glæder jeg mig selvfølgelig også personligt til en go sæson i MG Sport. Skal lige ha Midgeten hjem fra vinterpladsen, og givet den lidt førstehjælp og skruet den tilbage til det "hårde" setup og det hidsige bagtøj, så jeg er konkurrrencedygtig når de nytunede biler kommer ud fra garagen til foråret.

Vi starter MG Sport sæsonen med en gang gokart på Vandel den 30. april, og så har vi 3 arrangementer med vores MG biler i løbet af sommeren. Vi håber at se flere nye deltagere. Vi har gjort meget ud af at understrege at MG Sport arrangementerne er for ALLE MG biler, uanset om den er ny eller gammel , tunet eller standard. I år inviterer vi også flere andre engelske mærke klubber. Vi vil méget gerne op på 25 deltagere hver gang hvis vi skal ha tingene til at løbe rundt i fremtiden.

Vi kan i hvert fald komme med 2 vogne herfra husstanden fremover :)