mandag den 28. december 2009

Bund og bur...

Sådan ca kommer udsigten fra min nye racer til at se ud:-)
I dag har jeg fået monteret den sidste bund, forseglet begge sider, og herefter var det tid til at prøvemontere buret...
Jeg er ikke super tilfreds med pasformen, men mon ikke jeg finder ud af det. Der skulle kæmpes noget for at få de bagerste stænger ind, og det skal ihvertfald bedres en hel del inden det skal ind næste gang når bilen er nylakeret.....
Efterhånden er der ikke meget svejsearbejde tilbage. Jeg skal ha fixet skærmkanter bag, og så skal jeg ha lavet højtalerhullet i trunkpanelet og til sidst skal skærmene repareres og monteres. Håber at nå det inden juleferien er ovre....

søndag den 27. december 2009

Fuld af gode ting...

Og nej , det er ikke mig der er blevet fuld af julens gode tilbud:-)En af de første ting jeg lagde mærke til da jeg så Spriten første gang i en iskold lade i Norfolk, var de brede originale stålfælge. Jeg vidste de er blevet lavet i fortiden, og beskrevet flere gange på div. hjemme sider, men jeg er aldrig selv stødt på disse fælge, og har heller ikke hørt om nogen der har disse siddende på deres bil. Jeg ahr nu studeret dem nærmere, og de ser ud til at ha mange år på bagen - men i fin stand - og jeg tror det er den ægte vare! Størrelsen er 13 x 5", og det svarer til de få oplysninger jeg kan finde på nettet. Har du mere viden om fælge som disse, så gi endelig lyd!
Jeg fik en - anonym - respons i går, men sådan en er ikke seriøs nok til jeg gider svare, så venligst skriv til mig med navn eller kontakt mig på Palle@mgcc.dk

Fælgene er muligvis til salg, men de er ikke billige:-)
Så har jeg fået en enkelt henvendelse på den originale 1275 ccm 12CE motor som efterhånden er ved at være ret sjælden. Så jeg ville lige efterprøve sælgers påstand om at motoren var kørende da den blev sat ind i laden. Og efter at strøm, benzin var til ført og platiner var renset sprang motoren sørme igang:-) Dejligt at høre, også for den heldige person der sikrer sig denne originale 1275 motor.
Men dagens hovedopgave var at få ordnet højre side på panelerne på B´eren som var let angrebne af rustormen. Panelet blev repareret med nyt metal...
Malet , og herefter blev den nederste del af bagskærmet svejset på, og det er nu - næsten - som nyt:-) Samme operation blev lavet på den forreste del, og herefter...
Var det tid til at kigge på bundene. De fine vanger som eftre sandblæsning var som nye, var blevet grundet, og i dag fik de lak indeni, så de holder nu rigeligt i min tid mht rust...
Bunden blev klargjort, og herover ses det sidste bevis på at Bonnevie MG Import har leveret de gode sager:-)
Lige før bunden bliver lagt ned...
Og her sidder den uhjælpeligt fast, og skal nu bare ha noget maling før den er klar til aktion igen....

fredag den 25. december 2009

Julen varer længe....

Så blev det jul - Glædelig Hjul til alle:-)Min "nye" Sprite i fuld juleudsmykning:-)Efter en rigtig hyggelig familie juleaften, så var det i dag tid til jule oprydning af gode sager fra min ferietur til England. Og værktøjet var jo en af de gode gaver jeg gav mig selv. Har i dag fået liv i mit lille sandblæseanlæg. Efter lidt bøvl med påfyldning af vådt sand - det duer IKKE i en sandblæser - så fik jeg hældt noget på der var rimeligt tørt, og det var en fryd at blæse de første par småting. Og det er hvad kabinettet er godt til - Småting:-)Og så kom jeg også i dag i gang med de få rust reperationer der er på den nye MGB. Fik lavet et godt repstykke til panelet, og det blev rimeligt fint.Fik også startet på at lukke div. huller i karrosseriet som ikke skal bruges mer. Bl.a. hullerne til side trim og forskellige monteringsting. Nu er jeg i gang, og jeg håber julen bringer mig rigtig langt i processen med klargøringen af karosseriet til maleren:-)

tirsdag den 22. december 2009

Sidste UK dag i denne omgang....

Søndagen endte i Norwich hvor jeg havde booket et værelse hos Tony & Pat. Og det viste sig at være det bedste og billigste på turen. Et sted jeg gerne vil anbefale... Den startede Peterboro, var en tur over en scrapyard med masser af besneede MG´er, og endte op i Norfolk, hvor jeg havde en rigtig fin Eftermiddag i Norwich - en rigtig hyggelig by , der kunne være fin at besøge en sommer i V8...
Der var selvfølgelig også en enkelt hyggelig pub hvor froksoten blev indtaget.
Og rigtig mange fine bygninger.
I dag går turen til det allernordligste Norfolk hvor jeg skal forsøge at få plads til en Sprite inde i kassevognen. Det kan godt gå hen og blive lidt spændende...

søndag den 20. december 2009

Uk - dag 3.2

En skøn afslappende dag med indkøb, frokost og bytur lakker nu mod de mørke timer..Dagen startede selvfølgelig med Full English Breakfast hos Rosalie. Machine Mart åbnede kl 1000, og her gik jeg amok i det helt store indkøbsraseri, og udover kran til PE fik jeg købt mig et par garagedonkrafte, sandblæsekabine, nyt elspil til Boxeren, en ordentlig luftslagnøgle og div uundværligt håndværktøj. Så allerede nu er Boxerens gulv godt besat.Men jeg har til gengæld fået mange gode ting, som vil lette livet på mit lille værksted...Over middag gik turen mod Stamford, endnu et sted jeg ikke havde besøgt før. Den søde receptionist her på hotellet anbefalede byen, da jeg fortalte at jeg synes Peterboro var lidt for ny og kedelig, og hun foreslog Stamford. En dejlig hyggelig by, og alt det jeg forstår ved England...Fantastiske flotte bygninger som blev endnu skønnere i det dejlige vintervejr. Køligt, men solskin hjælper på alt, også det gode humør.....Frokosten blev indtaget på en lille hyggelig pub, og der i et af vinduerne stod en række af skinnende pokaler, og min interesse var vakt. Det var dog ikke fra motorsport, men noget lokal pubfodbold og cricket....

UK dag 3 - vinteren har ramt UK...

Til trods for den isnende kulde herovre, valgte jeg i aftes at gå på tur rundt i Peterborough. Det var sgu for koldt, og da jeg tilmed farede vildt! så endte det med jeg måtte tage en vogn hjem. Fantastisk Rühe:-)
Nå jeg fik dejlig stærk thai mad og hjemmebrygget øl, så det var turen værd.
Men det er komplet uforståeligt at englændere ikke kan finde ud af at rydde deres fortov. Hele vejen rundt var det som at gå på bulet is. ca 3 ud af de 1000 huse jeg kom forbi havde ryddet deres fortov bare en lille smule for sne og is. Jeg så de første 5 mennesker ryge på røven. Måske hav de et par af dem fået et par pints for meget indenbords men alligevel...
I dag står den på afslapning og indkøb. Skal en tur i Machine Mart og bl.a. hente en kran til Poul Erik og noget garageudstyr til mig selv. udvalget herovre er bare noget bedre for os amatører, og priserne er jo heller ikke de højeste. En god kombi:-)
Herefter kører jeg en tur ud i en hyggelig landsby udenfor Peterboro og spiser frokost og går mig en tur.
Alle ønskes en rigtig go søndag...

lørdag den 19. december 2009

UK Dag 2

Efter en go overnatning i Leicester med indisk mad og øl kunne jeg gå på køjen, og sove tungt og godt..I dag gik turen endnu længere nordpå, men først var jeg ude og besøge en fyr i Leicester. Her mødte jeg en meget venlig Midget mand. Vi fik en go snak, og han var pt i gang med en Midget og en Triumph Stag. Meget sjovt i det en af mine tidligere race konkurrenter Ebberfeldt netop har købt en Stag her i England.Derfra gik turen så længere nordpå hvor jeg skulle møde jimmie som i løbet af 2 dage havde fremstillet en sikkerhedstank til B´eren. Oveni købet på de mål jeg gav ham, og jeg må sige at det færdige produkt ser rigtigt fornuftigt ud. Der følger mere om den fine tank til fornuftige penge...Undervejs blev der endelig tid til et pubbesøg, en go frokost og en enkelt Pint of Stella...I dag er turen sluttet i Peterborough hvor jeg har indlogeret mig på Rosalies Hotel:-)
Og her kan jeg bl.a. nyde synet af min nye Old stock MGB støddæmper, og så glæde mig til senere hvor jeg skal falde i søvn sammen med det nye "Practical Classic"...

UK dag 1,2

Det har været en hård og begivenhedsrig dag. Og må med det samme sige at Englændere er verdensmestre i at blæse en smule sne op til at "alle veje er lukkede og al udkørsel frarådes".
Heldigvis holdt meldingerne fra Sky News ikke vand, og der var fin sort våd asfalt hele vejen fra Harwich til Leicester over Hemel Hempstedt over Biggleswade over Dunchurch....
En lang køretur, mange km, og jeg fik hilst på mange menesker.
Længst tid gik der hos MG Motorsport, hvor jeg havde lavet aftale med Doug Smith og hans søn Tom. Der gik noget tid med at finde det, men da først jeg fandt det hyggelige hus, blev jeg rigtig godt modtaget af Tom.Blev vist rundt, og vi snakkede MGB race, og jeg så hele det omfangsrige lager af specielle racestumper. Der var MGB overalt. Toms racer, en FIAracer der var tæt på at være færdig, original MGBGTV8, Fast road Healey 3000 og mange flere biler.Bla så jeg denne fine MGB, som var tæt på at være færdig. Den var solgt til en tysker. Rigtig flot std på denne bil. Der bliver ikke gået på kompromis med ret meget...
Hovedformålet med besøget var selvfølgelig at få nogle gode råd omkring opbygningen af min nye racer, og der var ingen smalle steder med hjælpen. Jeg fik lov at fotografere alt det jeg ville, og både Tom og Doug øste ud af deres erfaringer. Stor entusiasme og glæde var koderordene:-)
Efter følgende gik turen nordpå mod leicester. Først skulle jeg dog lige ind og hente et par ting undervejs. En ny støddæmper til MGB, og så skulle jeg ud på en længere tur for at hente et par Alfa instrumenter til Herluf .
Ja TMR kommer rundt i det engelske landskab....

fredag den 18. december 2009

UK dag 1

England er godt nok ikke nået endnu, idet jeg stadig sidder på Dana Sirena.Men her hører jeg også lidt halvforuroligende vejr nyheder.
Det viser sig tilsyneladende at det snevejr der for et par dage siden ramte Danmark her i nat her ramt den sydøstlige england, lige der hvor jeg skal tilbringe den første dag...
Jeg håber på det bedste og holder mig til de store veje. Men det kunne godt gå hen og betyde nogle ret serisøe forsinkelser i mit i forvejen tætpakkede program. Følg med her for flere nyheder:-)

Og jeg kan da også lige nævne at jeg ved middagsbordet i går aftes rendte ind i Niels Jørgen Fra Odense som også er på til England for at hele gode ting og sager til racerbiler..

onsdag den 9. december 2009

Løbskalender 2010

Så er den endelige DM løbskalender for 65 klassen 2010 dukket op:

24.-25. April Sturup HMS
8.-9. maj Ring Djursland DMKA
29.-30. maj Padborg park
7.-8. august CHGP
4+5 september JyllandsRingen .
2.-3. oktober Knutstorp Finaleløb

En spændende afvekslende kalender, desværre endnu en gang med et byløb som tællende i mesterskabet. Jeg håber personligt at det er sidste gang man lader et stockcar løb tælle som en DM afdeling.
Ellers er planen igen i 2010 at køre alle de andre afdelinger, og OGP er naturligvis også på programmet. det blir en spændende sæson:-)

tirsdag den 8. december 2009

En rigtig god aften...

Næsten 30 mand var dukket op til årets sidste MG pubmøde hos TMR. En blandet flok og en rigtig hyggelig aften.
Bl.a. var Casper og Svend Åge kommet helt fra Sønderborg, og som det ses her, passer Casper perfekt bag rattet af raceren. Er det den nye mand i Historisk Racing?
Helt fra Vejle var "The Green Midget" dukket op for lige at lære de sidste tricks så han kan finde de sidste sekunder og true TMR i den nye sæson 2010:-)
Motorrummet til raceren blev også løftet og mange nysgerrige blikke kunne kigge ned i det fine motorrum....
Og det nyblæste og nymalede MGB karrosseri blev også udsat for den meget strenge kvalitetskontrol, her udført af Ole, Leif og Lars. Der var mange rosende ord, både til karrosseriet, men også John, Jesper og mit fine arbejde.
Tak til alle der mødte frem for en rigtig hyggelig aften.

mandag den 7. december 2009

Karrosseri som nyt....

Mandag har også været en hektisk dag. Først en lang søndag med klargøring af karrosseri, mandag travlhed på arbejde, og hereftere en hel dag med afhentning af sand, sandblæsning og maling af karrosseri.
Heldigvis har Jesper været til stor hjælp. Mandag eftermiddag var der afgang ud til John, Jespers nabo. John har en go arbejdsgiver hvor der er plads til lidt ved siden af...
Fantastisk hvilken forskel sådan en gang sandblæsning kan gøre. Fra at være et god sundt karrosseri, så har jeg nu et næsten nyt godt karrosseri. En rigtig stor tak til John for godt arbejde:-)
Herefter fik Jesper og jeg transporteret karrosseriet hjem igen, og herefter gik vi igang med at fjerne div rester af sand og smuds der ikke var fjernet i sandblæsningshallen.
jesper havde medbragt malersprøjte og maling, og et par timer senere var karrosseriet også grundet. Der er stadig en del timer tilbage med klargøring og svejsning af bund og enkelte rustreperationer, men nu er der et rigtigt godt udgangspunkt.
En rigtig stor tak til Jesper for assistancen. Det ville ha været svært uden...

søndag den 6. december 2009

En hård arbejdsweekend....

... er ved at være slut, men i morgen går det løs igen:-) Meningen var at jeg skulle komme så langt som muligt med adskillelsen og rensning af undervogn på MGB, og så ville jeg begynde oprydning og klargøring til pubmøde for MG klubben på tirsdag.
Søndag sidst på formiddagen dukkede Jesper op og sagde at sandblæseren var klar mandag eftermiddag hvis jeg var...
Og selvfølgelig ville jeg være det. Jesper og jeg gik straks i gang med afmontering af de sidste ting, bl.a. døre og bagklap, vinduesvisker og de sidste skruer og bolte. Det går bare bedre når 2 mand skruer samtidig, så en stor tak til Jesper for hjælpen. Efter frokosten og håndbold måtte jeg til det igen, og nu skulle den sidste bund skæres og bankes ud. Ikke det mest spændende arbejde, men nu bliver der sandblæst inden i vanger og paneler, og der hvor den nye bundplade skal svejses fast. Det bliver et fantastisk godt karosseri når den engang bliver færdig..
Herover ses en del af det møg der bliver i overskud efter afskrab af gammelt olie, undervognsbehandling/lyddæmpning og udskæring af gammelt jern. Men jeg må nok indrømme at det ikke var det jeg forventede, da jeg købte denne "rustfrie" California bil til forholdsvis mange penge. Men jeg er nok ikke den første der har oplevet dette...
Nu står karrosseriet læsset på traileren, klar til afgang efter arbejde i morgen. Det bliver helt vildt spændende at se processen med sandblæsningen, metalisering og maling i morgen. Forhåbentlig bliver der et rigtigt sundt rustfrit MGB karosseri at vise frem tirsdag aften til pubmødet..
Til gengæld må mine gæster leve med at det er et arbejdende værksted de skal besøge. Støv og olie vil ikke være umuligt at støde på, så du må hellere tage dine gamle bukser på der kan tåle lidt smuds:-)

onsdag den 2. december 2009

Kradser krisen - eller??

Ja, der er flere der har henvendt sig for at høre om det er den økonomiske krise der kradser siden jeg har sat Midgeten til salg. Her kan jeg berolige alle, og sige, at bliver bilen ikke solgt, så kører den igen i 2010 på de danske baner:-)Og selvom der efterhånden er rullet nogle km på den ikke eksisterende tæller siden mit første løb på RD i 2005, så er raketten mere fit for fight end nogensinde:-)Og det er jeg sådan set også, bortset fra en mindre personlig nedtur, pga ting man ikke er herre over.. Heldigvis er der også masser af positive ting lige nu, og en af de ting kom dumpende her i eftermiddags. Jeg var til det årlige julemøde hos Mogens og Mini klubben, og her luftede jeg endnu en gang at jeg manglede en port til mit nye vinterhi til raceren, og pludselig var der bid:-) Martin Højer Foss, som er en ivrig Mini entusiast og historisk racer, er også en lokal tømrer mester, og han havde lige set en ny port et sted. I dag har Martin så arrangeret og købt porten og sendt den videre til mig.. Resultat: en Spritny metal port til meget små penge. Dejligt, og et bevis på at tjenester nogle gange betaler sig mangefold tilbage. Martin er også MGB ejer og jeg har tidligere hjulpet ham med nogle småting fra lageret...Selvom alting ikke lige går efter en snor, kan man jo ikke bare slå op i banen og lægge sig ned, så nu bruger jeg tiden i garagen, og i aften har jeg fået MGB karrosseriet op i stativet som jeg har lånt af Jesper og Lars.Jesper er også indgangen til sandblæsning af karrosseriet, i det han har gode forbindelser. Det er dejligt med gode venner:-) Og folk man kan stole på!

Så nu arbejder jeg hårdt på at skrabe undervognsbehandling og olie af undervognen, og der er et håb for at karrosseriet kan være sandblæst til næste tirsdag hvor jeg holder pubmøde for MG klubben, og hvor du naturligvis er velkommen..