søndag den 26. september 2010

lørdag den 18. september 2010

Gamle biler i rækker....

Som flere sikkert har set, søger jeg i øjeblikket efter en klassiker til at indsætte i efterår og vinter drift.
Jeg startede min nuværende tur med et besøg hos AutoBo i Lunderskov, og udover hans Racer Dolomite har Bo også en Original Sprint til vejbrug...og så havde han den lift jeg så længe har manglet i min hobby garage.....
Vi skulle besøge en adresse i Kolding hvor der var mange spændende gamle biler, og heriblandt et par mulige emner til min fremtidige hverdagsklassiker...
Fiat mærket var i klar overtal, men der var nu masser af andet at kigge på, bl.a. en ældre Taunus der kunne trænge til en kærlig hånd...
Og lidt mere interessant for mig; en gammel Marina:-) Denne var lige rigelig projekt for mig, for det jeg ønsker er en brugbar - helst synet - BMC bil.....
Ovenstående Allegro var straks mere interessant! 1 stk Allegro som har stået stille siden 1979, og kørt 60000 km! Jeg er ikke afskrækket over det dårlige ry denne bil har, jeg synes den har noget karakter og sjældenhed som nye biler ikke besidder:-)
Lad os nu se. Ejeren forlanger trods alt penge for denne bil, som på trods af et meget fint rustfrit karrosseri stadig skal have en tur div. steder.....
Motorrummet er i hvert fald fyldt med velkendt teknik:-)
Og kabinen oser af 70´er vinyl.... Og ser  frisk ud...
Ellers var der også lige en fin Fiat 1500 der kunne friste....
Vel ude igen kunne Bobbie O og jeg sætte kursen mod Fyn hvor jeg skulle afhente nye stumper til min racergearkasse hos Lars Bonnevie .
Delene lå klar til afhentning da jeg ramte Hundtoftevej, og jeg kunne nu sætte kursen mod Ullerslev hvor jeg skulle kigge på en Austin 1800...
Har tidligere været den stolte ejer af en Landcrab, men må også erkende at jeg kun ville kigge på denne bil fordi prisen lød rigtig...Det ER en stor bil, og nok ikke lige det jeg havde som 1. prioritet da jeg begyndte at kigge efter lukket BMC klassiker...
Og da jeg ankom til adressen stod bilen der godtnok. Jeg gik i gang  i forventning om at sælger kom ud. Tjekkede og startede bilen en gang. Det gik lige... Næste gang jeg ville starte motoren var der ikke mere strøm!!! Dårligt tegn. Interiør var beskidt, øldåser båe for og bag.Det røde læder havde patina, og plads er der masser af i en 1800 kabine.
10-15 min efter ankomst var sælger stadig ikke kommet ud - konen var i mellemtiden kommet hjem - og gået ind... ventede stadig... Så startede jeg Midgeten op og kørte mod Sjælland....
Og efter en dejlig tur - hvor Midgeten igen gjorde det formidabelt godt - så stod lørdagen på en tur rundt på Sjælland. Bl.a. besøgte vi Vestsjællands Bilmuseum. Havde set en artikel i et klassisk  bilblad hvor det blev omtalt at de havde en del alm. klassikere til salg, her i blandt en Allegro. De havde osgå denne fin Fiat 1100 stående. En bil som jeg husker tydeligt fra min barndom. Min far havde sådan en Fiat. Den endte sine velmagtsdage i den lokale Furreby Bæk hvor min far vist havde overvurderet bækkens vandstand. Den fine Fiat - med de såkaldte selvmordsdøre - blev i hvert fald udskiftet til en Saab 96 kort tid efter...
Museet rummede også en Monte Carlo vinder - En Lancia som bar tydeligt præg af at havde været i brug....

Og så var der endnu et par Fiat´er, 124 i valmue grøn og med indtræk i grøn  veloyr/plys...
Jeg var meget fristet til at tage denne bil hjem....
En lidt finere udgave af en 124 stod ved siden af, og havde et noget større prisskilt på....

Turen endte i øvrigt hos kapelmester Abild som havde tilbudt mig en A35. Da vi havde talt lidt og jeg hvde fortalt hvad jeg søgte og var blevet tilbudt andre steder blev vi enige om at hoppe besigtigelsen af hans Austin over.....

søndag den 12. september 2010

Nyt & gammelt, udskiftning - og en enkelt møgbule.....

Ovenstående er både ny og gammel.  En gammel Minilite fælge som jeg ødelagde til CHGP i 2008 er nu min nye slangeholder på mit nymalede hus.
Ovenover slangeholderen ses i øvrigt mit personlige navneskilt lavet i glas af min svigerinde Dorte - læg mærke til Midgeten brændt i glasset....
Og i går aftes afmonterede jeg motor og gearkasse fra raceren, med henblik på udskiftning af gearkassen som har virket meget træt igennem hele sæsonen  med mere og mere hylen fra lejerne. Den har ellers gjort det godt igennem flere sæsoner, men jeg vil hellere ta den ud for overhaling inden den eksploderer og blir helt kaput.... 
Det er efterhånden så lang tid siden jeg sidst har afmonteret racermotoren at jeg næsten havde glemt rutinen. Der var et par år hvor sættet nærmest var ude hver 2. gang jeg kørte. Godt vi er ovre den tid....
Det gik dog hurtigt og nemt, og her til morgen hoppede jeg på igen, og motor og nyoverhalet gerakasse er nu monteret og prøvekørt. Så megen prøvekørsel det nu kan blive til rundt i det gamle kvarter....
Resten af dagen gik med oprydning af værksted og arbejdsbord. Nu er der plads igen, og arbejdsbordet er rent og klar til adskillelse af gearkasse..

Bulen - ja den lader vi hvile nu......

tirsdag den 7. september 2010

Race 2 på JR - GP Danmark...


Søndagen startede godt med en go snak - bl.a.om hvordan klassen skal se ud fremover. Det var der heldigvis rimelig enighed om i vores lejr..
Lige ovre på den anden side, var der hele dagen igennem heftig aktivitet under og i Herlufs Giulia.
Kl. ca 16. kunne vi køre ud til et spændende 2. heat. Med masser af tilskuere på lægterne og TV dækning..
Igen var mine direkte konkurrenter Johan I Sprite & Ole i Midget....
....og jeg ville selvfølgelig også gerne køre fra bl.a. Frank & Herluf i Giulia....
Får lavet en super start. Kommer bl.a. forbi Roar i MGB og Torben Nielsen i Lotus Cortina, og holder også denne gang Fritz i Corvetten bagved...
Bagved har Frank & Herluf gang i en spændende fight.....
Løbet bliver afbrudt da min mærke kollega Ole Aaen har et grimt uheld efter en kørerfejl. Ole kører frontalt ind i en flagpost, og derefter vælter hans Midget rundt og ender med den forkerte side op...
Heldigvis viser vores sikkerhedsforanstaltninger at være tilstrækkeligt gode, og Ole kan kravle ud af hans Midget , selvfølgelig rystet men forholdsvis uskadt...
Det var rigtig godt at se 2. gang vi kom forbi at Ole stod ved siden af bilen!
Men det bekræfter igen mig i, at det var det rigtige valg at jeg monterede fuldt bur i min Midget tilbage i 2006.....
 I Safety Car perioden blir der igen samling, og jeg er nu klar over at der vil komme et gevaldigt pres bag fra af Roar & Fritz i Corvette og MGB...
Jeg gir den fuld rulle hele vejen, og det lykkes mig at skabe et lille hul mens de to bagved kæmper om placeringerne...
Da Corvetten kommer forbi MGB´en begynder en super fight mellem Fritz og jeg...
Han haler igen helt vildt ind på langsiden, mens jeg kæmper alt hvad jeg kan på "bagsiden"...
På  et tidspunkt får Fritz  overhalet på publikumslangsiden, men jeg holder på igennem hesteskoen, og presser Corvetten ind på det nye stykke, og vi er helt tæt på vej ind i venstresvinget efter "Mascotsvinget" hvor Fritz bremser lige sent nok,og jeg benytter chancen til at gå indenom igen. De sidste 1½ omgange  bliver en kamp for at holde de 2 bagvedkørende fra fadet.....
Som det ses af ovenstående kommer jeg først i pit, og dermed også i mål, det var et fedt fedt race, uden buler og skader.... 
Jeg ender som generel 7 i 65 klassen og 2 i div A1. Et super resultat. Og endvidere sætter jeg peronlig bedste tid på JR med 1.28.274 -og ikke mindst , jeg har forbedret mine tider hele weekenden igennem....
Desværre ser Ole´s Midget ikke godt ud da vi kommer ned i depotet. Heldigvis ser det ud til bilen kan fixes med nogle nye pladedele, og være klar til 2011..
I mens kunne jeg laste min Midget ind i service bilen med visheden om et minimalt stykke arbejde inden jeg er klar til sæsonens sidste race på Knutstorp i oktober...
Og til sidst kunne Johan og jeg betræde sejrsskamlen. Vi manglede weekendens A1 vinder Jacob Holstein som kørte to suveræne løb i hans Ginetta...

Og så kunne Fritz - Roar og jeg selv hygge os over endnu et super underholdende heat.....

Race 1 på JR GP Danmark...

Lørdag eftermiddag var der begyndt at komme godt med mennesker på JR. Mange MG kammerater var forbi for at hilse på, og det er altid fedt når man kører rundt at man fornemmer at der folk på lægterne..
Sidst på eftermiddagen var vi klar i ryttergården.
Bl.a. Ole Aaen - også i Midget - som kører i samme division. Vi ses her under uplining på gridden. Dagens 1. startplacering var nr 11...
Da starten går  får jeg en ganske fornuftig start. Mini´en foran mig laver en "lille" tyvstart, og bremser lige i det lysene går ud, og mister moment og jeg kan gå forbi inden første sving, Heftig trafik , men fornuftig kørsel rundt i de første sving betyder at jeg avancerer en del pladser, og jeg er således lige bag Fritz i Corvette og Mark i Mini da der i hesteskoen opstår tumult og 2 Lotus Cortinaer foran påkører hinanden og begge må udgå. Vi kommer lige efter og må helt ud i yderbanen for at undgå påkørsel, men heldigvis kommer de resterende helskindet forbi, omend en del chaufførrer mister placeringer...
Det medfører selvfølgelig en Safety Car periode hvor Roar Eriksen i MGB desværre får indhentet det hul jeg ellers havde fået lavet til ham.
Da vi igen blir sluppet fri blir det indledningen til et superfedt race mellem Fritz , Roar og undertegende...
Fritz trækker helt vildt fra på langsiden, mens jeg haler snøren ind igen på "bagsiden" og især i hesteskoen og ved indgangen til det nye banestykke. Men en Corvette er meget svær at komme udenom i en Midget, og jeg blir meget langsom i svingene, og så trækker Corvetten fra på langsiden.
Det betyder at MGB´en kommer helt op tæt på mig, og det samme scenarie udspiller sig igen: Får en lille smule luft på bagsiden, og blir hentet på langsiden. Vi har nogle super tætte dueller, og vi bytter lidt maling ovre på det nye stykke da jeg overhaler Roar efter han tidligere er gået forbi.
En rigtig go og fair dyst, hvor Midgetens manglende kræfter på langsiden desværre blir udslagsgivende..
Det vigtigste er selvfølgelig at mine divisionkolleger/konkurrenter er bagved:-)
Herover ses Johan I Sprite med Carsten Warnich i Mini bagved som nr 11 og 12 - og jeg endte selv 1. heat på en super fin generel 9. plads og som 2´er i divisionen.....

Jeg havde selv en del sjov ud af kampene med Fritz & Roar, men man må også sige at de to havde heftig indbyrdes fights som jeg kunne følge på første parket...
Det kom der bl.a. ovenstående ud af. Roar havde tilsvarende på hans højre bagskærm..
Som man kan se kunne vi alle 3 hygge os efter et godt og tæt race, og vi var alle lige gode venner efterfølgende..
Det kunne man ikke ligefrem sige var tilfældet overalt i 65 klassens ryttergård. Der bliver kørt tæt race, og det gir indimellem nogle knubs og buler, og der skal ikke meget til før disse opstår. Jeg synes dog der er blevet lidt for meget tudefjæs her på det sidste over div."raceincidents". Det er træls med buler & skader, men jeg tror i min vildeste fantasi ikke på der er nogen der gør noget med vilje. Der er kommet en del meget fine Lotus Cortinaer de sidste sæsoner, og flere af dem begynder at få så megen fart på at de kommer i top 10, og der bliver altså gået lidt mere til stålet i den forreste del af feltet, og det tror jeg desværre man må leve med. Jeg håber inderligt at vores deltagere bevarer det gode humør, kommer med nogle rimeligt fine biler og kører race på den rigtige side af grænserne....
 
En af dem der måtte lide den tort at skubbe den defekte bil igennem ryttergården var min gode ven Luffe Jensen, som oplevede mekanisk defekt efter et lille sammenstød og en utæt oliekøler. Herluf kom stærkt igen om søndagen efter en lang dags arbejde....

De meget fine billeder er igen skudt af Pia Knigge :-)