mandag den 29. september 2008

Effektiv blokering.....

I HMS er vi så heldige at have en meget flittig og dygtig fotograf der hedder Anni Hansen. Hun er med næsten hver gang vi kører, og fanger ofte nogle spektakulære og spændende situationer. Sidste gang på Sturup var hun bl.a. klar ved starten på heat 1 i 65 klassen.
Her kan man se hvordan man som Mini kører effektivt spærrer for en lidt hurtigere startende Midget:-)

Heldigvis gav det kun et enkelt sort 10" dækaftryk på min venstre forskærm....

lørdag den 27. september 2008

En smuttur til England

Jeg købte jo for et par uger siden en Midget. Tirsdag tog Else og jeg færgen mod Harwich. Jeg har altid godt kunnet li sejlturen. Det er en lidt anden fornemmelse at være på ”passagersiden” frem for da jeg selv arbejdede på DFDS´s skibe og til sidst var røvtræt af det. Vi slappede af og fik noget dejlig mad. Turen skulle gå mod Hatfield, som ligger nord for London. Vi valgte landevejen frem for at tage motorvejen og dermed M25, som indimellem kan være noget af en prøvelse. ¾ af ruten var på vores sædvanlige ”Silverstone” rute, nemlig ad A120. Udmærket vej, som sædvanlig med tæt trafik. Vi ankom i god tid til Hatfield, et par timer før aftalt , og ville kigge lidt på byen , da vi havde snakket lidt om at overnatte der. Efter en tur i midtbyen, og et besøg på en lokal pub, skiftede vi hurtigt mening. Det var ikke verdens hyggeligste by og klientellet var ikke guds bedste børn. Det bekræftede sælger af Midgeten også, og han og konen var også på vej væk derfra. Men bilen var jo det vi var kommet for, og jeg fik kigget på den. Det var klart at der var brugt mange penge på at istandsætte den. Ny kaleche, nye sæder,nye tæpper, nye Minilites og flere nye BMH paneler bl.a. bagskærme og yderpaneler, frontpanel. En hurtig inspektion i motorrummet viste også at der lå en original Midget 1275 motor i stedet for den 1098 som sælger havde annonceret. Umiddelbart ikke noget dårligt bytte i min verdenJ Vi fik kørt en hurtig prøvetur, og jeg kunne hurtigt konstatere at gearkassen kørte uden mislyde, og generelt var den en fornøjelse at køre i. Minusserne var at den er lidt blød i undervognen, og alle paneler og døre sidder ikke snor lige, og svejsningerne er ikke alle af høj standard. Men en fin lille vogn jeg nok skal få noget fornøjelse af.Else og jeg tog herefter kortet frem, og prikkede ud at vi ville køre til Guildford. Vi kendte ikke byen, men der var flere symboler på kortet om gamle monumenter, og det plejer at borge for en hyggelig by. Turen gik ned over M25, og mine fordomme holdt stik; en god del af turen var i langsomtkørende køer. Vi var der til aften, og Guildford var en pæn by, med masser fine forretninger og dejlige huse. Lige den engelske stil vi ka li. Vi fandt overnatning på Chavavel Hotel, fint værelse til £80, og fik lækkert aftensmad på en hyggelig restaurant i midtbyen. På vejen hjem tog vi lige et pubbesøg:-).Torsdag formiddag stod den på strøgtur - 2 par nye jeans – og over middag tog jeg Midgeten ud af Boxerens varerum, og vi havde en fin eftermiddag i høj sol på de smukke lande og biveje i Surrey og Sussex og fik en lækker sen frokost i den lille hyggelig by Shere øst for Guildford.
Fredag morgen gik turen over mod Grays hvor jeg skulle hente en forrude jeg havde købt på Ebay. Vi valgte A25 hele vejen østover i stedet for den mere oplagte M25. Igen tæt trafik, men også igennem mange flere hyggelige landsbyer og landskaber end M25 havde budt på. Grays ligger lige efter Dartford tunnelen. Et trist og kedeligt område med masser af industri. Vi skyndte os videre ad de små biveje mod Harwich. Fik dejlig fisk til frokost på en hyggelig pub i Wixham, og sluttede englandsturen af på Seafronten i Clacton inden vi kørte til Færgen i Harwich. Nu forestår en grundig inspektion af den nye Midget før den bliver klargjort til syn og kørsel i DK.

mandag den 22. september 2008

Drama - og spænding til det sidste......

Årets sidste DM afdelinger i 65 klassen blev lidt af en gyser.
Tidtagningen var for mit vedkommende gået fint, men andre havde desværre problemer.
DM favoritten Benny Hall havde problemer i tidtagningen, og måtte hjem lørdag og skifte toppakning.
Efter skift af fjeder og diff har Midgeten kørt fint, og jeg ser med stor spænding frem til nogle gode heats med tætte dueller. 1. heat starter jeg på en 10´er, lige foran Cortina og en Mini. Starten går, og Minien kommer forbi, og jeg har en go kamp i nogle omgange. Jeg kommer forbi, og jeg laver langsomt afstand. Den store opgave bliver at holde Frank Holm i Giulia væk.Det kræver at jeg kører 100% hele heatet igennem. Han har mere fart på, men er startet længere bagud, og han slutter 2 sek efter. Jeg ender på en generel 8. plads og 2 i klassen efter Ginetta. Desværre for Benny Hall har hans reperation ikke virket efter hensigten, han udgår og et DM er nu smuttet væk mellem hænderne på ham. Super ærgerligt for Benny som ellers har kørt en flot sæson. Carsten Warnich overtager DM føringen, og skal nu blive 1 eller 2 i hans klasse i det sidste heat for at vinde DM. Efter Benny Halls exit øjner jeg nu også en chance for metal. Inden de 2 sidste afdelinger var Benny 25 point foran, og det betød at jeg "bare" skulle gennemføre det sidste heat for at gå forbi...
Så alt bliver gennemgået en ekstra gang af Jesper og jeg, og jeg ber for en sjælden gangs skyld til de højere magter om et problemfrit heat.
Jeg starter som nr 12 i det heat der ender med at blive mere spændende end godt er....
Kommer fint fra land, i tæt kamp med Mini og Frank i Giulia. Frank kører foran og Minien kommer bagved. Pludselig overhaler jeg Carsten Warnich som har problemer; Ryger hans DM nu?? Det viser sig at hans ene trækaksel er knækket og han kører 7 omgange med træk på eet hjul. Længe leve spærre diff!! Hans held er at Mark Juelshøj i Mini også får problemer og må stoppe flere gange undervejs. carsten slutter 5 sekunder foran Mark, og sikrer sig DM med 1 points forspring til Christoph Kjærgård i Lotus Elan. Tillykke til begge!
Midgeten kører upåklageligt selvom den ikke bliver sparet, og jeg begynder at føle mig tryg da jeg passerer målstregen med 3 omgang igen. Men det skulle vise sig at være falsk tryghed. På bagsiden af banen siger det "plufp" og frontruden bliver plasket til i kølevand!!! Jeg tænker ødelagt toppakning eller kølerslange, men jeg tænker også at nu kører jeg videre indtil motoren sætter sig!! Det er på de små marginaler om jeg får kørt nok omgange, og jeg er rigtig ærgerlig over uheldet. motoren bliver dårligere og dårligere, og mister også olietryk. Til sidst dør den ca 400 m før mållinien, og jeg må hoppe ud og kigge på de sidste 1½ omgange. Jeg er selv i tvivl til det sidste om det rækker. Svaret kommer da jeg først bliver kaldt op til løbspræmierne , hvor jeg får 1. pladsen foran Ginetta Palle som ikke kører det sidste heat. Senere kommer dagens store højdepunkt hvor jeg for overrakt min DASU bronze medalje for årets samlede DM 3. plads.
Helt klart højdepunktet i min korte racerkarrierre:-)

Slutteligt en stor tak til mine hjælpere i sæsonen: Jesper kjær, Morten Thøgersen, og i 2. halvdel af sæsonen Else:-)
Også en stor tak til Alfadrengene Jacob og Frank for hyggeligt samvær. Vi har efterhånden fået opbygget en fantastisk lejr med højt serviceniveau og endnu højere humør:-)

Også en stor taak til sponsorerne Jydsk Storkøkken Service og Bonnevie MG Import og tak til MontiMatic for lån af telt.

lørdag den 20. september 2008

DM løb på Sturup

Så er vi igang på Sturup. Vi ankom fredag aften, Jakob og Frank havde reserveret plads til os, og Teknisk kontrol var hurtigt overstået. Den er de igang med herover
Lørdag morgen var der træning, og den skulle vise om den nye fjeder jeg havde monteret kunne køre. Det kunne den ikke!!! Bagenden stod for højt, og var alt for stiv. Det gav en meget levende bagende, og i alle svingene lettede den ben, og jeg mistede greb på inderhjulet...
Så Jesper og jeg måtte igang med at skifte fjeder, og samtidigt skiftede vi differentialet til en 5.38. Har tidligere kørt på Sturup med dette diff, og det var noget der virkede. Det gjorde det også denne gang. Bilen spillede igen, og jeg fik en respektabel 10. plads generelt i 1. heat, og en startplads som 12. i 2 heat. 2. i klassen efter Ginetta Palle.
Tidtagningen var ikke helt optimal for Frank Holm. Han havde problemer med gearkassen, og efter et skift mellem træning og tidtagning kom han ud igen. Først spandt han rundt, og lidt senere udgik han igen med gearkasse defekt. Nu er han på vej til Sydsjælland efter en ny gearkasse.....

torsdag den 18. september 2008

Union Jack på besøg:-)

En glad mand - Michael Amorsen - og hans nye bil "Union Jack" , var i dag på besøg.
En 1500 Midget i fuld flag maling. Meget iøjnefaldende og herligt. Kvarterets unger var vilde i varmen:-)
Michael havde selv kørt bilen hjem fra Bristol i Sydengland. En spændende tur som Michael sikkert berettter mere om i et kommende MG Blad......

søndag den 14. september 2008

Liv og gode ture....

Først og fremmest er der igen liv i motoren. En ny olietryksventil er monteret, starter og generator er igen på plads, og nu er der også ordentlig olietryk på motoren når den kører. Og den lyder helt "normalt". Jeg er nu også tilmeldt til årets sidste løb på Sturup. Lysten til en tur til Sverige er ikke stor, men jeg strammer mig an og så får den hele armen i de sidste 2 heat, og så kommer der en go lang vinterpause...Der har heldigvis også været tid til lidt afslapning her i weekenden. Else og jeg har deltaget i årets sidste MG løb, som fandt sted i Tønder. En dejlig uforpligtende dag, med godt samvær med rare mennesker..Bl.a. Niels Jørgensen fra Klitmøller. Lørdag var vi tilfældigvis i samme jakke:-) Niels har stor erfaring fra kørekurser på Nordsløjfen, og kan med stolthed bære jakken. Jeg ved ikke om mine 2 deltagelser i OGP gør mig værdig, men jeg er glad for min Nürburgring jakke:-)En af posterne var ringridning på plænetraktor! Kørslen gik sådan set fint nok, men det med at ramme det meget lille hul med en spids stok var ikke lige noget for mig.... men det var godt og hyggeligt igen at deltage i et godt arrangeret MG løb.....

torsdag den 11. september 2008

Ny vogn og nyt udstyr:-)

Efteråret står for døren, og det betyder masser af gode garagetimer i månederne der kommer. For være sikker på at timerne kommer til at gå fornuftigt, så har jeg været ude og handle lidt igen. Tyndede jo lidt ud i lageret sidste vinter/forår, men nu er ryggen bedre igen, og jeg løb lige over en fin original bil her den anden dag.Her har vi den nye "Midge".En skøn renoveret rød Midget. Efter sælgers beskrivelse, så er det en fin bil, og der er fuld fotodokumentation over renoveringen. Viser det sig at den er solid, men måske knap så fin, så er det måske en basis for endnu en historisk 65 Midget racer:-)

En anden plan kunne være at indregistrere den og så bruge den som "udviklingsplatform" for min egen racer, således at motorer og gearkasser kan prøves af og køres ind inden den får rigtige smæk på banen....Vi får se.

Nu bruger vi den først som undskyldning for at komme en tur til England. Else og jeg har booket turen hos DFDS:-)En anden lille fornyelse i værkstedet er denne fine originale tændrørsholder fra NGK. Den er købt på Ebay, og stor var min overraskelse da pakken dukkede op. Den var fyldt med masser af nyt og originalt materiale; bøger, reklamer,klistermærker, sammenligningslister og selvfølgelig 70 nye tændrør. Bruger du nogle af disse rør er de billigt til salg. 150 kr for 10 stk.