lørdag den 20. september 2008

DM løb på Sturup

Så er vi igang på Sturup. Vi ankom fredag aften, Jakob og Frank havde reserveret plads til os, og Teknisk kontrol var hurtigt overstået. Den er de igang med herover
Lørdag morgen var der træning, og den skulle vise om den nye fjeder jeg havde monteret kunne køre. Det kunne den ikke!!! Bagenden stod for højt, og var alt for stiv. Det gav en meget levende bagende, og i alle svingene lettede den ben, og jeg mistede greb på inderhjulet...
Så Jesper og jeg måtte igang med at skifte fjeder, og samtidigt skiftede vi differentialet til en 5.38. Har tidligere kørt på Sturup med dette diff, og det var noget der virkede. Det gjorde det også denne gang. Bilen spillede igen, og jeg fik en respektabel 10. plads generelt i 1. heat, og en startplads som 12. i 2 heat. 2. i klassen efter Ginetta Palle.
Tidtagningen var ikke helt optimal for Frank Holm. Han havde problemer med gearkassen, og efter et skift mellem træning og tidtagning kom han ud igen. Først spandt han rundt, og lidt senere udgik han igen med gearkasse defekt. Nu er han på vej til Sydsjælland efter en ny gearkasse.....

Ingen kommentarer: