onsdag den 18. februar 2009

Jeg ser RØDT - og gult og grønt....

Det røde ser jeg, når jeg kigger ned i Anders K´s nymalede motorrum. Far Niels har tilbragt rigtig mange timer i min garage med rengøring, slibning, priming og maling, og nu begynder det at ligne noget...Det gule fjerner jeg fra min nye front til raceren. Den gamle var simpelthen for smadret og for rådden, så jeg måtte igen op på fjernlageret for at finde en front, som jeg bragte hjem fra Silverstone for en del år siden. Nu kommer den endelig til sin ret. Og igen har jeg optimeret al det jeg kunne, og igen er der ca. 1 kg sparet i forhold til den gamle. Skulle der være 5/100 dele gemt der??Og så har vi jo den grønne nymalede og opgraderede motor til Anders Midget.Det er et af mine foretrukne jobs; at lave motor. Jeg bruger måske en time eller 2 ekstra, men jeg mener selv det betaler sig i enden.... Herover har vi en original 1275 Midget motor med nyrenoveret Cooper knast og matchende fjedre, og en masse nye lækre stumper...

søndag den 15. februar 2009

Og så er den skærm barberet...

Det blev endnu en god dag i værkstedet. Igen med tilpasning, rengøring og svejsning.. Den brugte skærm jeg ville bruge skulle lige bearbejdes lidt først. En af grundene til den overhovedet kunne bruges igen, sad på indersiden. Det var nemlig noget sortbrunt klæbrig stads, også kendt som undervognsbehandling. Og det går jo ikke at have det siddende, når jeg nu desperat jagter gram til letning af bilen i min jagt på minimumsvægten på 578 kg. Så i gang med at skrabe af, og det går der hurtigt et par timer med. Herefter skulle der monteres et rep stykke i bunden af skærmen, da det er et typisk sted hvor en Midget forskærm ruster...

Det er ikke så meget at lime metallet sammen der tar tid, men mere den forberedelse der er inden svejsningen. I hvert fald hvis det skal se nogenlunde ud...
Da skærmen var svejset færdig var det fedt at konstatere at den nye skærm er 600 gram lettere end den gamle der var godt fyldt op med både tin og spartel..
Kort og godt; endnu et skridt nærmere maling og racerbanerne i 2009:-)

lørdag den 14. februar 2009

En dag med tilpasning...

Ja, den vittige vil nok påstå at jeg godt kunne bruge nogle flere af dem for at blive normaliseret...Dagen startede med besøg af Jan Geiken og John H. Jan kører Hill Climb i en MGB, og han er ved at forberede en ny motor til den kommende sæson, og havde bedt mig om at montere og indstille ny knast og andre gode sager. Desværre levede den "Nyrenoverede" motor desværre ikke op til det der var blevet lovet. MGB motoren, som ikke var en MGB motor, men fra en Marina eller Hanomag (se ophæng, remskiver og svinghjul), var fyldt med skidt og sand i cylindre og ved knastfølgere. Når det er der, hvad er der så inde i motorens indre??? Desuden kunne den dårligt tørne rundt! En nyrenoveret motor hvor topstykke ikke er monteret skal altså kunne køre rundt uden den store modstand. Og oveni var der monteret foringer i blokken uden Jan var blevet oplyst om det!!Så resultatet blev at vi droppede at montere Jans fine dele, og motoren blev leveret tilbage til sælger. I stedet renoverer Jan hans egen reservemotor. Mere herom senere...Det gav så lige pludselig mere tid til raceren. Søndag er sat af til den, men nu blev der lige en lørdag eftermiddag også. Og det er her tilpasningen kommer ind. Det store grove svejse arbejde er overstået på karrosseriet, og nu skulle front og skærme tilpasses. Fronten blev monteret, og venstre forskærm blev monteret rimeligt nemt, og det sidder rimeligt fint med gode spillerum ved stolpe og panel.Højre forskærm vidste jeg ville blive lidt mere bøvlet. Det der sad på bilen havde jo fået seriøse tæsk, og efter et par forsøg og vurderinger, besluttede jeg at kigge på fjernlageret, og jeg fandt en fin skærm, som kun behøver lidt arbejde før montering. I forhold til hvor meget plade arbejde der er lavet på dørstolpe, inder og yderpanel, så er jeg rigtig tilfreds med spillerum og pasform, så i morgen får jeg svejset den smule rust der i skærmen, så spiller det:-)Sidst på dagen var det tid til den store prøve. Hvordan ville hjelmen sidde? Før opretning sad det hele skævt, så det var spændende at lægge hjelmen op på plads. Heldigvis ser det fornuftigt ud, og et par timer mere i morgen vil gøre meget ved pasform og spillerum. Vi er igen et stort skridt nærmere racerløb i 2009......

onsdag den 4. februar 2009

Stille og roligt... fremad...

Fik lige et par timer i garagen i aften. Fik svejset de sidste par småting i det "dårlige" hjørne, og fik så lyst til at se hjelmen og fronten på igen.Og jeg må sige det begynder at tage form. Det spændende øjeblik var, da jeg lå hjelmen op på plads, for sidste gang den lå der var det hele fuldstændigt skævt. Denne gang så det helt anderledes ud, og jeg er ret sikker på at Herluf har fået rettet den helt ud, og jeg har fået samlet alle pladedelene rimeligt heldigt:-) Så det bliver spændende med fortsættelsen. Jeg er allerede inde i overvejelserne om hvilken farve den skal males i. Gode ideer modtages gerne!!Har jo også gang i et et andet større projekt. Og til dette er der lige blevet leveret nye hjul fra ejermanden. Dæk blev også leveret til min adresse, og disse er nu forenet med de flunkende nye crom trådfælge. Det ser nu godt... Så længe det varer.....

tirsdag den 3. februar 2009

En go dag og aften...

Har haft besøg af Mini drengene i aften.Som sædvanligt hyggeligt. Vi fik sparket lidt dæk, og kigget på de igangværende projekter og snakket lidt race.Og projekt og race er de to billeder her vist en del af. Raceren er jo blevet et stort projekt, men nu er det tunge og trælse arbejde ved at være overstået.Fik i dag monteret trekanten i højre side, og fabrikeret og monteret de sidste pladedele således at det hjørne nu også er færdigt...

Så skal jeg snart i gang med at tilpasse skærme , front og hjelm. Bliver spændende at se hvordan det hele passer nu efter opretning og nye pladestumper.......