søndag den 15. februar 2009

Og så er den skærm barberet...

Det blev endnu en god dag i værkstedet. Igen med tilpasning, rengøring og svejsning.. Den brugte skærm jeg ville bruge skulle lige bearbejdes lidt først. En af grundene til den overhovedet kunne bruges igen, sad på indersiden. Det var nemlig noget sortbrunt klæbrig stads, også kendt som undervognsbehandling. Og det går jo ikke at have det siddende, når jeg nu desperat jagter gram til letning af bilen i min jagt på minimumsvægten på 578 kg. Så i gang med at skrabe af, og det går der hurtigt et par timer med. Herefter skulle der monteres et rep stykke i bunden af skærmen, da det er et typisk sted hvor en Midget forskærm ruster...

Det er ikke så meget at lime metallet sammen der tar tid, men mere den forberedelse der er inden svejsningen. I hvert fald hvis det skal se nogenlunde ud...
Da skærmen var svejset færdig var det fedt at konstatere at den nye skærm er 600 gram lettere end den gamle der var godt fyldt op med både tin og spartel..
Kort og godt; endnu et skridt nærmere maling og racerbanerne i 2009:-)

Ingen kommentarer: