søndag den 27. marts 2011

Så kom der liv igen....

Det har været en super dag i værkstedet. Gode udfordringer og løsninger af flere problemer....
Motoren kom ned i bilen i formiddags.
Fik skruet de sidste par dele sammen i løbet af dagen, bl.a. skulle min nye køler modificeres lidt, og da jeg så skulle ha liv i dyret igen var der problemer med tændingssystemet, så det meste af aftenen gik med problemløsning. Efter skift af div dele kom jeg frem til at kondensatoren i strømfordeleren var stået af og den gav ingen gnist. Mystisk at det lige skulle ske nu. Den fungerede udmærket da motoren blev taget ud??
Nå men godt jeg har et godt lager i servicebilen:-)
Motoren er nu kørende igen, og de næste dage skal der finindstilles, justeres og efterspændes....

lørdag den 26. marts 2011

License to drive....

 I dag dukkede min 2011 licens op i posten. Igen i år jeg har anskaffet en EU licens, i tilfælde af jeg skulle få lyst til en tur til udlandet.....
 Men aller først skal jeg have gjort maskineriet køreklar. Motoren er nu færdig samlet. Det var en fin process med god  tid til kælen for detaljerne. Jeg håber så også det gir sig udslag i holdbarheden....
Gearkassen var også lige kortvarigt oppe på arbejdsbordet for tjek og efterspænding af bolte. Den har kun kørt en enkelt weekend, og det ganske problemfrit, og det skulle den sagtens kunne gøre et par sæsoner endnu...
 Men dagen er faktisk mest blevet brugt uden for i det skønne vejr. For uanset at jeg helst vil bruge al min tid i værkstedet, så har jeg også hus og have der skal se rimeligt præsentabelt ud. Jeg fik i dag ryddet op og fejet blade sammen, ordnet bede...
...og fik også monteret mine 2 nye fordæk på servicebilen. Så er den også ved at være klar til racersæsonen..
Og en del af oprydningen gik ud på at rigge mit "nye" udvendige arbejdsbord til og få det malet. Det er produceret af nogle gamle hylder jeg tidligere fik foræret af Luffe...
Nu er der "fint" udvendigt, og dermed kan jeg koncentrere mig om i morgen at få motor og gearkasse monteret i raceren, og dermed komme et skridt tættere på sæson debuten på Knutstorp i slutningen af april....

tirsdag den 22. marts 2011

HU møde med mere........

Var i går en tur i Odense til et hyggeligt info møde. Historisk Udvalg informerede om det nye reglement. Der blev stillet spørgsmål og vi fik nogle svar - og kaffe og kage :-)

Rart igen at få hilst på nogle af race kammeraterne man ikke har set længe. En af dem var Johan F. og han var så venlig at medbringe ovenstående avistillæg hvor der var artikler om spændende europæiske historisk løb.

TMR var blevet fanget under den lille 65 klasses 1.heat - ja, i det løb hvor jeg taber højre baghjul i løbet, oven i købet mens jeg fører heatet....

Tak til Johan for avisen....

søndag den 20. marts 2011

Fremad - stille og roligt....

Det har været motor dag i dag. Har bl.a. fået monteret mine stempler, og skiftet mine frostpropper ud. Har igennem tiden oplevet 2 gange at de  er skudt ud, så denne gang har jeg for en sikkerheds skyld monteret nye....
...Og under al denne motor renovering er min simple rensebar ganske uundværlig... Det er en arv fra Lars & Jesper, som efter lidt modernisering fungerer upåklageligt...
Den gør alle motordele lige nøjagtig  så skinnende rene som motordele skal være før montering....
Selvom de fleste dele var i rigtig fin stand, så er der også småting som trænger til udskiftning. Bl.a. denne grovsi som sidder ved olieindtaget i bundkarret. Der er nu monteret en ny...
Og så får hele motoren lige en gang shine og maling, så det hele ser skarpt ud i 2011.....
De næste par dage skal jeg time knast ind og montere topstykke.
Det er nogle af de gode jobs:-)
Generelt har denne samling været en god og afslappende oplevelse. Der har været god tid og ingen stress, og jeg har nusset om hver lille del der er blevet monteret. Forhåbentlig gir det sig udslag i en stabil og holdbar motor som leverer gode tider i alle løb i 2011......

torsdag den 17. marts 2011

Skiftedag...

Og det var i dag på arbejds bænken det foregik....
Det var tid for min nyrenoverede 1275 motor at træde ned for at gøre plads til 1098 modellen. Som det ses er der ikke de store udvendige forskelle, men kendere vil kunne se flere...
Og jeg ved at i er derude:-)
En af grundene til jeg tog den ellers velkørende racermotor ud, var bl.a. den frostskade bilen fik i vinters. Et er, at en enkelt frostprop er skudt ud, men hvad er der sket inden i blokken??
Desuden har motoren kørt 2 fulde sæsoner - og det uden nævneværdige problemer - og så mener jeg , at det normalt er tid til et eftersyn. Hellere ta tingene i opløbet og udskifte problematiske ting udenfor sæsonen, fremfor at  hele motoren evt eksploderer midt i sæsonen med stress og større økonomiske udgifter til følge...

Et modsat argument kunne være; Hvorfor skille noget ad der kører godt? 
Ja, det er nemt at være bagklog, men denne motor kunne sagtens ha kørt en hel, eller måske 2 sæsoner endnu!!
Der er intet lejeslitage. Foringer, knast, følgere , ja faktisk alt det der kører rundt, det ser ud som nyt. Jeg tror på det skyldes den gode Penrite olie og hyppige skift. Motoren gik rigtigt godt, men det overrrasker mig alligevel at den ser så godt ud indeni. Og det er ikke fordi den er blevet sparet på noget tidspunkt i de 2 sidste sæsoner.....
Nu er den adskilt, alt bliver tjekket minutiøst, ligeså grundigt rengjort, og så kan jeg forhåbentlig begynde noget samling i løbet af weekenden ...:-)

onsdag den 16. marts 2011

Foråret er kommet....

Den 15. marts er en dag jeg ser frem til hvert år. Faktisk går jeg og glæder mig som et lille barn.....
I år havde jeg tyvstartet lidt, lejet prøveplader og kørt en tur i min nye Sprite. Det var også en dejlig tur....
I går var så den rigtige første køredag  i 2011!
Jeg havde selvfølgelig haft Milly i gang inden, bl.a. fået monteret ny elektronisk tænding, så jeg vidst hun var klar...
Men havde en go dag i selskab med den velkørende Midget med 5 gear og 3.7 gearing...:-)
Startede kækt ud med bykørsel i åben stand, det var helt ok, men skulle også en tur østover(motorvejskørsel), men ved Korskroen måtte jeg ind og trække kalechen op. Selvom jeg havde klædt mig på efter omstændighederne, var det simpelthen for koldt. Og er der noget jeg ikke har lyst til lige nu, så er det en forkølelse eller lungebetændelse... Kald mig pivet - det er ok :-)

MEN! - vigtigst af alt; køresæsonen er i gang. Og jeg tror den bliver god i år.......

søndag den 13. marts 2011

1-2-3 ...kør.....

Og det gjorde jeg så tidlig lørdag morgen. Afsted i min nysynede AH Sprite 1967 mod Fredericia og det sædvanlige forårs stumpemarked. Havde aftalt med Jesper at jeg kørte et kvarters tid før ham for alle eventualiteters skyld... Det var jo første gang jeg skulle ud på en længere tur i Spriten..
Og det viste sig at være en rigtig go back up at have i baghånden, for jeg var ikke kommet længere end til Korskroen da en umiskendelig duft af brændt vikling nåede ind i den åbne kabine. Det kom ikke fra ovenstående, men det var laderelæet der var skyld i at den ellers velfungerende dynamo stod af...
Relæet var defekt og medførte at dynamo ladede med 18.5 volt, og det var lidt i overkanten. Bilen klarede turen på batteriet og uden andre problemer. Jeg vil faktisk sige at motor og gearkasse kører rigtigt godt og uden nogen form for mislyde. Bremser er nye og perfekte, så der er bil til mange år i denne Sprite....
Vel ankommet til messen fik jeg stillet bilen op udenfor, på trods af de emsige "svingdommere" som i år tog deres job meget seriøst...
Franks Auto tog imod indenfor....
...og senere på dagen dukkede Jakob også op, så vi kunne holde forårsmøde i Gourmet Motors....
Hos Bonnevie var der også gang i den. Kunderne slæbte kasser med nye stumper derfra, og der var hyggesnak i baglokalet.....
Hos MG klubben havde Mogens igen fået opstillet en rigtig fin stand, som hele dagen var godt besøgt. Denne gang var der 2 fine repræsentanter for MG Sport. Thor Flades Midget og Jan Geikens MG B prydede standen og vakte behørigt opsigt....
Hjemme i Esbjerg igen, var det tid til at kigge på problemet med Spriten. Fik skiftet dynamoen, og prøvekørsel og måling af ladespænding bagefter afslørede af laderelæet var kaput. Igen fik jeg glæde af mit gode brugtlager, og nr 2 relæ jeg prøvede løste problemet...:-)
Eet stk virksomt laderelæ.....
Og med Spriten køreklar igen, kunne jeg begynde at kigge på raceren...
Hvor er det dog rart med min lift.....
Havde tidligere på ugen konstateret at vandet jeg hældte på køleren røg lige ud på gulvet under, og herover ses hvorfor! Endnu en skade af kombinationen Frostvejr/Glemsomhed. Min fine køler var frostsprængt, og skal nu en tur på kølercentralen igen...ØV!
Her til aften var motoren også ude af raceren, og den skal nu ha en ordentlig servicetur, hvor alle dele minutiøst bliver gennemgået for slid og skader. Mon ikke der mindst kommer nye lejer og stempelringe i motoren?
Gearkassen er jo heldigvis næsten nyoverhalet, og viste sig til 2010 sidste løb at køre som en drøm.
Arbejdsbænken er blevet gjort klar til den næste motor.. 1098 afløser den 1275 jeg skal ha monteret i min Futura..
Men vigtigst af alt; jeg er i gang i garagen igen, og jeg glæde mig til at få serviceret min racermotor og få gjort bilen klar til en forhåbentlig spændende 2011 racersæson....

Og lad mig så lige huske at sige en stor tak til Jesper for hjælpen og  liftet hjem. Og stor tak til Herluf for at give Spriten et lift hjem på sin trailer....:-)

tirsdag den 8. marts 2011

Kommer lysten med det gode vejr....?

Det gode vejr de sidste par dage har gjort godt for mange ting:-)
Bl.a. har jeg været til syn med min AH Sprite. Det var igen en positiv oplevelse, og den fine brugsbil er nu klar til salg. Det er ikke et nylakeret sminket lig, men til gengæld kan man få en billig solid bil med træt lak til få penge...
Og så kan man køre i rigtig lang tid uden problemer. Og kan man ikke leve med lakeringen, kan man køre en sæson og så lege med lakken næste vinter.....
Bilen er højrestyret, men jeg har fremskaffet delene til en konvertering. Så dem er jeg klar til at sælge til en køber af bilen....
Men også lysten til at komme ud at arbejde er blevet større, og i dag har jeg fået ordnet nogle hængepartier på servicebilen, bl.a. et par pærer, men vigtigst , så har jeg fået skiftet det sidespejl som jeg ødelagde i november i England. Problemet var, at det ikke var noget almindeligt håndbetjent spejl, men både med elvarme og eljustering. Det ville ha kostet en formue at købe et nyt, men heldigvis fik jeg opdrevet et nyt manuelt ved en god kollega, og en times arbejde og skruen, og så var de to forskellige spejle blevet til et nyt elektrisk spejl...
Og så ka jeg igen bakke med det store lokum uden at ramme det, der står bagved....

torsdag den 3. marts 2011

Liv i hulen....

 Efter en uges dejlig skiferie i Italien - super vejr og fantastisk natur ; hvem bliver ikke i godt humør af at opholde sig en uge i ovenstående omgivelser.....
 Og sammen med rare mennesker - herover Andreas - ja så er det med frisk renset hoved og krop at jeg nu kan kaste mig i gang med forberedelserne til den kommende ssæson. Både den klassiske køresæson der jo starter her den 15. marts - og ikke mindst racersæsonen hvor årets første løb finder sted i Sverige i den sidste weekend i april.
Efter at raceren igen kom i min besiddelse har den stået i vintergaragen, og jeg har besluttet at den efter 2 hele sæsoner skal have frisket motoren op. Jeg vil lave en inspektion og skifte lejer og ringe og hvad der ellers måtte dukke op. Den har kørt upåklageligt i 2 år, men det bliver den nok ikke ved med med mindre  den får noget kærlig omsorg.....
Mere om det senere...
 Og så er jeg i gang med at lægge sidste hånd på min Sprite som gerne skulle blive køreklar her først i sæsonen. Bl.a. har jeg repareret lidt på motorhjelmen som er et af de meget ømme punkter på en Spridget...
Og bagende og undervogn er nu i rigtig fin stand og klar til mange sæsoner på de danske veje.
Bilen bliver en rigtig billig vej ind i den klassiske åben bil verden......