søndag den 13. marts 2011

1-2-3 ...kør.....

Og det gjorde jeg så tidlig lørdag morgen. Afsted i min nysynede AH Sprite 1967 mod Fredericia og det sædvanlige forårs stumpemarked. Havde aftalt med Jesper at jeg kørte et kvarters tid før ham for alle eventualiteters skyld... Det var jo første gang jeg skulle ud på en længere tur i Spriten..
Og det viste sig at være en rigtig go back up at have i baghånden, for jeg var ikke kommet længere end til Korskroen da en umiskendelig duft af brændt vikling nåede ind i den åbne kabine. Det kom ikke fra ovenstående, men det var laderelæet der var skyld i at den ellers velfungerende dynamo stod af...
Relæet var defekt og medførte at dynamo ladede med 18.5 volt, og det var lidt i overkanten. Bilen klarede turen på batteriet og uden andre problemer. Jeg vil faktisk sige at motor og gearkasse kører rigtigt godt og uden nogen form for mislyde. Bremser er nye og perfekte, så der er bil til mange år i denne Sprite....
Vel ankommet til messen fik jeg stillet bilen op udenfor, på trods af de emsige "svingdommere" som i år tog deres job meget seriøst...
Franks Auto tog imod indenfor....
...og senere på dagen dukkede Jakob også op, så vi kunne holde forårsmøde i Gourmet Motors....
Hos Bonnevie var der også gang i den. Kunderne slæbte kasser med nye stumper derfra, og der var hyggesnak i baglokalet.....
Hos MG klubben havde Mogens igen fået opstillet en rigtig fin stand, som hele dagen var godt besøgt. Denne gang var der 2 fine repræsentanter for MG Sport. Thor Flades Midget og Jan Geikens MG B prydede standen og vakte behørigt opsigt....
Hjemme i Esbjerg igen, var det tid til at kigge på problemet med Spriten. Fik skiftet dynamoen, og prøvekørsel og måling af ladespænding bagefter afslørede af laderelæet var kaput. Igen fik jeg glæde af mit gode brugtlager, og nr 2 relæ jeg prøvede løste problemet...:-)
Eet stk virksomt laderelæ.....
Og med Spriten køreklar igen, kunne jeg begynde at kigge på raceren...
Hvor er det dog rart med min lift.....
Havde tidligere på ugen konstateret at vandet jeg hældte på køleren røg lige ud på gulvet under, og herover ses hvorfor! Endnu en skade af kombinationen Frostvejr/Glemsomhed. Min fine køler var frostsprængt, og skal nu en tur på kølercentralen igen...ØV!
Her til aften var motoren også ude af raceren, og den skal nu ha en ordentlig servicetur, hvor alle dele minutiøst bliver gennemgået for slid og skader. Mon ikke der mindst kommer nye lejer og stempelringe i motoren?
Gearkassen er jo heldigvis næsten nyoverhalet, og viste sig til 2010 sidste løb at køre som en drøm.
Arbejdsbænken er blevet gjort klar til den næste motor.. 1098 afløser den 1275 jeg skal ha monteret i min Futura..
Men vigtigst af alt; jeg er i gang i garagen igen, og jeg glæde mig til at få serviceret min racermotor og få gjort bilen klar til en forhåbentlig spændende 2011 racersæson....

Og lad mig så lige huske at sige en stor tak til Jesper for hjælpen og  liftet hjem. Og stor tak til Herluf for at give Spriten et lift hjem på sin trailer....:-)

Ingen kommentarer: