mandag den 5. marts 2012

Liv i det hele - næsten....

Så er monteringen af raceren godt i gang. Forenden er færdig, bagenden næsten, og så mangler jeg at montere forruden...

I går skiftede jeg toppakningen og tappede olie af gearkassen og motor, og i dag har jeg haft motoren startet op igen, og det hele spiller som det plejer.

Jeg mangler at få monteret de gode tændkabler, og så er jeg i princippet klar til rullefeltet som jeg skal på når jeg kommer hjem fra ferie...

Nå ja - der skal også lige monteres 4 stk fælge og dæk.....

fredag den 2. marts 2012

På tur i det gode vejr...

 Her sidst på ugen har jeg fået plader på min nye Midget. Det har været en fornøjelse at gøre brug af min "nye" Aros forsikring som dækker hele året rundt. Det får mine andre biler også i løbet af året..
 Der er nu noget over de første køreture i åben bil med kalechen nede:)
Den fine Midget er til salg til en yderst rimelig pris, og mon ikke den er væk når køresæsonen for alvor begynder når vi rammer april...
I dag kom Hans også ud og køre i sin MGB. Den har fået ny kobling, og en masse småreps, service, nye dele, og er nu klar til en 2-3 års sommerkørsel igen. Dejlig vogn:)

onsdag den 29. februar 2012

Eet stk nymalet Midget....

 Har i dag haft den store fornøjelse at afhente min nymalede racerbil fra maleren.
 Jeg var glad for lakeringen sidste gang, men denne lakering er bare lige 2 tænder bedre. Måske endda lidt for fin til en racerlakering....
 Al flimmeren fra Mustang, Mini og Giulia er nu væk, og jeg håber denne gang at kunne bevare den fine lak lidt længere. Om ikke andet har jeg nu fået en liter rep maling med i samme fine Tartan Red nuance....
 På kun 3 arbejdsdage er bilen blevet forvandlet fra en lettere ramponeret racer Midget til nu at være både Danmarks hurtigste FIA Midget og den flotteste:)

Jeg lader mig naturligvis udfordre på de påstande af alle de andre FIA Midgets i den kommende bane sæson:-)))
Og så lang tid jeg er den hurtigste, lever jeg også med hvis det skulle vise sig at min bil alligevel ikke er den fineste....
Jeg var faktisk så begejstret for  min nye lakering at jeg måtte ha en del af den med ind på spisebordet i stuen.....

søndag den 26. februar 2012

Maler ruller.....

I den kommende  tid ruller jeg til maler og rullefelt...
 Jeg gik tidligt på ugen i gang med adskillelsen af raceren, da jeg har fået lavet en aftale med en maler. Det er gået stille og roligt, og fredag var der afgang mod det østlige Jylland.
 Inden skulle jeg dog lige ha lavet service på Mazdaens bremser. Det sjove er, at de havde bremset perfekt forrige uge da jeg fik synet bilen, men 2 dage efter begyndte de at larme på en måde, som antydede at belægningen på klodserne var væk. Igen kom hjælp Ebay til hjælp. 1 sæt bremseklodser, og et oliefilter med i samme pakke for alt i alt 100 kr incl forsendelse .
 Og da de gamle klodser kom af, var det tydeligt at det var på tide de blev skiftet:)
Herefter var der afgang, og nu venter jeg bare på opringningen fra maleren om at raceren er klar til afhentning, og monteret med flot ny Tartan Red lak uden div. farvenuancer og buler..
På turen var jeg også en tur inden om Kurt Mejer i Horsens, og jeg fik booket 2 rullefelts sessioner, en til FIA raceren og en til MG Sport bilen. Det bliver spændende at se hvor stor effekt forskel der er på 2 ens opsatte motorer med forholdsvis lille kubik og ventilstørrelse forskel.... 
Og apropos Sport Midgeten, så har jeg været i gang med at klargøre den nye motorhjelm..
Og resultatet er blevet helt ok:)
Tror det bliver en rigtig fin MG Sport sæson, og jeg tror bilen kommer til at gøre det rigtigt godt.... 

søndag den 19. februar 2012

Klargøring & adskillelse....

 Jeg er nu gået i gang med adskillelsen for klargøring til maler. Jeg skulle gerne ha bilen malet inden den nye sæson begynder først i maj. Dermed skulle jeg gerne ha rettet op på div. småbuler, ridser, og ikke mindst..
 ......de farvenuancer der er på karosseriet.
 Alle beslag, lister og ruder er nu væk, det sidste er at jeg fjerner reklamerne fra bilen, og maleren kan så komme i gang så bilen ka blive fin igen....
 Jeg er også i gang med at klargøre min nye hjelm... Og hvad er bedre som underlag til det end en gammel udtjent Cortina:-)
Og ellers er værkstedet godt fyldt op  i øjeblikket. Min egne biler, og så har jeg lige nu besøg af Hans´s MGB, som han er i gang med at skifte kobling, pakdåse og bagfjedre på.
Det er hyggeligt at have Hans gående, han klarer sig selv med et par gode råd undervejs, og efter lidt maskinbearbejdning af motordele er vi senere på ugen klar til montering igen...

mandag den 13. februar 2012

Lidt mere MG Sport....

 Efter motoren er kommet i MG Sport Midgeten, skal jeg ha kigget på de andre forbedringer på bilen
 Bl.a. fandt jeg  min nye motorhjelm i England i efteråret. Den er en hel del kg lettere end den originale, og den har nu fundet plads over den nymonterede motor...
 ,,, og der skulle kun lige et par hjemmelavede alu beslag til, så var den hjemme... Der skal lige lidt fin justering til og så skal hjelmen ha noget lak i en heftig farve:-)
 Har også afmonteret de originale sæder, meningen er at kabinen skal strippes for al unødig vægt, og så skal jeg ah monteret et af mine "gamle" sæder fra baneraceren. Så kan jeg bruge al min tid i bilen på at styre og ikke på at holde mig fast i de mange sving og nedbremsninger....
 Og så skal min nye udstødning også højdeoptimeres. Jeg har en ide om at bilen skal sænkes yderligere, men det kunne ikke lade sig gøre med den gamle manifold monteret da den var alt for langt nede mod jorden. Jeg har nu lånt et gas&ilt sæt og en af dagene passer det hele efter mit hovede...
Og min fine Blaze Midget er nu synet, og klar til at komme på gaden. Og det blir enten med mig når saltet er af vejene, eller måske er der kommet en ny ejer inden den tid.....
Uanset og jeg selv beholder den eller ej, så er der en rigtig fin bil med et super karosseri til mange år frem....

Lad nu foråret komme til os:-)

mandag den 6. februar 2012

En go pakke....

...Dukkede op her i eftermiddag...
Et stykke blik pakket super godt ind i pap og bobble plast.
Jeg vidste allerede da jeg købte den grå Midget at venstre bagskærm ikke var helt frisk, og på et tidspunkt godt kunne bruge noget nyt metal for at opretholde den ganske fine std der ellers er på retsen af bilen...
Problemet har bare været at "Round Wheel Arch" (RWA) bagskærme ikke hængger på træerne, og nye repro stykker koster 2500.....
Denne originale NOS var heller ikke billig, men til gengæld ligger den nu på mit stuegulv, og kommer på den grå Midget når der bliver lidt tid til overs og det bliver varmt nok til at arbejde udendørs.....