søndag den 28. februar 2016

Foråret er kommet.....

Så  er foråret kommet! Mine biler er på gaden og jeg har rullet gode ture både i min V8 og i den nyindkøbte MG BGT. Det gode vejr har inspireret til både have og bil arbejde, og det har været en skøn weekend herhjemme
Den blå roadster har længe trængt til en alvorlig polering, og i dag kom det pludselig over mig. En hurtig test af en blå "T-Cut" jeg havde stående på hylden viste at den kunne klare jobbet, og så gik jeg ellers i gang.
 Det er helt klart bedst at polere i skygge eller delvis skygge, og det passede perfekt i dag. Lakken   reagerede fint på poleringen og resultatet blev rimeligt præsentabelt. Jeg kan nu bruge bilen til den konfirmandkørsel jeg har lovet for længe siden, og selvom det ikke rører mig at køre i en lettere brugt og træt MG , så er det selvfølgelig også en fornøjelse at køre i noget der skinner.
 Og det gør min nye vogn også . Min BGT fik også en vask og skinnede omkap med solen....
 De to biler komplimenterer hinanden godt, og Både Henriette og jeg er godt tilfreds med købet indtil videre.
Jeg vil bruge GT´en de næste dage for at få en fornemmelse af om jeg kan bruge den som transport til og fra arbejde, og dermed kunne undvære min SAAB 9000 som jeg egentlig købte til at trække min gamle Flipper 620 som jeg jo ikke har mere. Jeg er meget glad for min SAAB som er meget pålidelig, men som måske bliver lidt overflødig efter Henriette og jeg har fået fælles adresse..

Og i dag var vi netop for sidste gang i Henriettes "gamle" hus og aflevere nøgler til de nye ejere. Det var vemodigt, men nu er  vi klar til et nyt kapitel i vores liv, og nu er vores fælles liv på Carit Etlars Alle. Her finder i os de næste 10 år :)

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tak for din deling. Det var en meget flot artikel. :) Skrotpriser pâ biler

Unknown sagde ...

Utroligt, hvad en polering af bilen kan gøre ved udseendet!