fredag den 31. august 2007

Sturup i August

Endnu en serie fine billeder venligst tilsendt fra Jørgen Bøgeholdt Jensen. Denne serie illustrerer fint hvor tæt race vi kører i 65 klassen på trods af meget forskellige biltyper. Meget godt illustreret her hvor feltets mindste (TMR) og største bil kører tæt side om side. Og John Millands MGB er lige i hælene.Her på et andet afsnit af banen er der også god fight mellem Anders Nannerups voldsomme Mustang og TMR. Midgeten kan bedst li svingene:-)Tæt kørte Herluf og jeg også her. Faktisk har jeg stadig aftryk af Herlufs højre forhjul på min venstre bagskærm.Men forbi kom jeg, og jeg har håneretten indtil næste gang:-)Og her et par MG´er i aktion. Heldigvis er vi konstant mellem 2 & 4 MG´s tilmeldt i 65 klassen, og jeg har rigtig god fornøjelse ud at at køre om kap med; her Edgar Dahlin og Kaj Birkelund i den grønne MGB og Milland i den røde MGB.

Padborg Park i juni

Igen fine billeder fra Jørgen Bøgeholdt Jensen.Close race med John Steen Sørensen som jeg overhalede undervejs i begge heat.På vej igennem venstresvingene efter langsiden.

1 klasses billeder...

..Har jeg modtaget fra Jørgen Bøgeholdt Jensen. Mange tak for det:-)Fra starten på Knutstorp i maj. Skarp forfulgt af Birgit Borch i Falcon og Adam Siesby i Mini.En af de mange dueller jeg har haft med Carsten Warnich i denne sæson.Her kan man virkelig fornemme hvor kuperet Knutstorp er...

I mangel af bedre.....

Billeder:-)
Ja, det er ikke det der har været mest af her på det sidste. Mit kamera er kaput, men et nyt Canon er på vej med endnu bedre billeder. Så her får du lige et skud fra i sommers, hvor jeg kørte en tur i min grønne Midget, som nu er på Sjælland.Der skulle også gerne være billeder fra Sturup undervejs. HMS kanonfotograf Jørgen Bøgeholdt har lovet at sende et par skud fra Sturup Raceway.

fredag den 24. august 2007

Pictures from German TMR fans:-)

Friends from MG Car Club Germany have been so kind to send photos from Oldtimer Grand Prix Nürburgring. And the MG Fans are waiting…...Ohh look. Here he comes! Chasing the Morgan.
Yeahhhhhhhhhhh….. (Wave - great support - thanks Palle)
Photos from Sandra & Thomas Röhsler.

Thanks a lot for your support:-)

mandag den 20. august 2007

Minus 20 hk.....

Sådan føltes det ihvertfald da jeg kørte 1. heat på Sturup Raceway. Fik en fin start og vandt nogle placeringer, men ligeså stille begyndte de at komme bagfra, og jeg blev i løbet af heatet overhalet så mange gange som jeg aldrig har prøvet før, og til sidst kom john Bruun i Angliaen, og vi havde en herlig fight igennem hele heatet hvor han virkelig prøvede ihærdigt at komme forbi. Det var sjovt og noget af det eneste positive ved det heat. Ja og så selvfølgelig det at toppakningen holdt, og jeg kom i mål med en bil der stadig kunne køre:-)
Men et kig på mine tider afslørede at jeg manglede 4-5 sekunder i forhold til det jeg burde køre(Efter min egen positive mening). Så jeg måtte i gang med fejlfindingen inden vi skulle køre 2. heat midt på eftermiddagen. Startede med at tjekke ventil spillerum og vippetøj. Alt var OK. Ville samtidig tage tændrørene ud for at lette tørning af motor og tjekke rørenes tilstand. Stor var min forbavselse at opdage at tændrøret på cyl 4 havde et gab på 2.5mm. Ahh lykke. Fejlen var fundet. Sandsynligvis var det sket dagen før da jeg havde skiftet toppakning. Og der kun mig selv at skyde skylden på.
Og jeg skal da lige love for at det gav noget effekt. Bilen kørte nu det bedste den har gjort meget længe.Jeg skulle i 2 heat starte 12´er , ikke prangende men ok efter en tidtagning hvor toppakningen gik.
Jeg får en god start og kommer forbi Milland i MGB og Warnich i Mini. Herluf er lige foran, og jeg er tæt på ham hele vejen rundt, og på en af de første runder angriber jeg ham på vej ind i højresvinget til langsiden. Her har jeg en klar fordel af at jeg køre i en højrestyret let bil, og det udligner godt Alfaens 150 hk. I den sidste del af svinget går jeg forbi Herluf, men det synes han ikke er nogen god ide, og han holder på, og det resulterer i kontakt mellem min venstre bagskærm og Herlufs forhjul. En mindre bule, men det er det der sker i kampens hede. Værre er det for Herluf der senere i heatet udgår med en knækket fælge. Det skete i det hurtige sving efter pitlangsiden, men heldigvis sker der ikke noget med hverken bil eller chauffør ved afkørslen. Den største skade var nok på Herlufs stolthed over jeg kom forbi ham:-)
Bilen kører nu som en lille raket, men desværre får jeg problemer med at holde motoren nedkølet, og jeg har kølevandstemperaturer på 100-110 garder C, og min olietemperatur er oppe på 120 C. Men der er ikke andet for end at fortsætte, og jeg må kæmpe alt hvad jeg kan for at holde Warnich i Minien bag mig. På nogle baneafsnit er Carsten klart hurtigere end mig, mens jeg har en lille fordel på andre afsnit. Desværre sker der det at jeg får påvirket min afbryderknap til benzinpumpen, og jeg går i stå midt i et sving hvor Minien kommer blæsende bagfra, og Carsten har ingen chance for at undgå at køre ind i mig, så det resulterer i en smadret baglygte og en mindre bule(mer!) i bagagerummet. Værre er det at jeg går helt i stå og skal kæmpe med at starte den varme bil op igen og dermed går Warnich, Milland i MGB og Frank Holm I Alfa Giulia forbi. De 2 sidste var aldrig kommet forbi hvis bilen havde spillet, og jeg havde kæmpet alt hvad jeg kunnet for også at holde Minien bag mig. Vi må så genoptage kampen på Jyllandsringen den 8.-9.september.
Nu skaj jeg så have kigget lidt på et par nye problemer. Det må selvfølgelig ikke ske at benzinpumpen går ud, så den knap skal flyttes, og så skal jeg have fat i en køler der kan holde temperaturen nede. Godt der er 3 ugertil det spændende Grand Prix Danmark!

søndag den 19. august 2007

Problemer på Sturup:-(

Havde ellers set frem til en weekend fri for problemer og med masser af godt race.Indtil videre er det gået lige omvendt!
Lørdag morgen kører vi den første træning, og her konstaterer jeg at bilen kører fint, og det nymonterede 5.3 diff passer fint til banen. Det betyder selvfølgelig at motoren er noget mere belastet med omdrejninger, men den har jo gået fint på Nürburgring, og jeg er så naiv at regne med at det fortsætter i samme rille. Desværre må jeg efter træningen konstatere at der er forsvundet 2 liter vand fra min køler, og så ved jeg at der er problemer forude. Montere´r min hjemmelavede kølerdæksel til 1. tidtagning, men allerede på 2.omgang går det galt. Der kommer nærmest en eksplosion af vand, og jeg må trække ind da jeg godt kan fornemme havd der er galt. Håber på en revnet kølerslange eller lignende, men efter at være slæbt i pit konstaterer jeg at min køler er revnet i lodningen foroven, og det ligner en tidlig exit for TMR! Men endnu engang bliver Johan Fløe (Frøøje) min redningsmand. En opringning til Johan, og vi har en aftale om lån af et stk køler fra hans Sprite! Og han vil oveni købet komme mig i møde i København. Så afsted i Boxeren, og jeg møder Johan i Tårnby og får hans køler. Fantastisk.-)
Kommer afsted igen, og kan regne ud at hvis jeg gir den noget gas - og har noget held - kan jeg lige nå 2. tidtagning. Jeg når til Sturup 10 min. før, og igen får jeg lige nøjagtig den hjælp jeg behøver. Poul Heichendorff, Morgan Mogens og Steffen Höök stå klar til at hjælpe med vand, samling, og jeg når ud et par omgange inde i tidtagningen. Får kørt et par omgange for at få varme i motoren, og så får den noget gas. Får kørt et par brugbare omgange, og vil så til at sætte den tid der skal bringe mig noget længere frem i 2. heat, da nålen på termometeret igen begynder at opføre sig underligt. Jeg er klar over havd der venter, og gir den alt havd den kan trække, men der går ikke lang tid for den velkendte "Helikopterlyd" dukker op, og jeg kører slukøret i pit. Køleren funkede fint, men nu var det igen tid til et toppakningsskift. Den havde sandsynligvis lidt skade tidligere, og var nok også skyld i mine kølevandsproblemer.
1 time senere var toppakningen skiftet, og nu har vi brug for heldet søndag til noget godt race. Og muligheden for en god video er til stede, da jeg starter godt nede i feltet. Det bliver sjovt!

tirsdag den 14. august 2007

2. heat på Nürburgring.

Lørdagens løb gjorde det klart at mit 3.9 diff ikke var passende til Nürburgring. Så efter morgenmaden gik vi i gang med stor service på bilen, og skift af diff til et mere passende 4.2
Heldigvis var vores naboers trailer veludstyret med en skruestik som vi fik lov at låne, og dermed kunne vi skifte spærret over i 4.2 diff´et.
Eftersyn af bremser afslørede ingen problemer, de blev udluftet og var klar. Til gengæld var der kommet en del olie ud i motorrummet, men det viste sig heldigvis bare at være en sidedæksel pakning der sad skævt, og den blev hurtigt skiftet. Toppakningen var tilsyneladende stadig hel og tæt, og det var jo opløftende:-)
Alt i alt var vi over middag klar til race, og da vi først skulle køre kl 16.30 var der igen tid til at se de andre danskere i aktion.

En fin AH Sprite i samme heat som TMR
Ca kl. 16 var det tid til oplining. Denne gang var jeg fremme på startplads 30 ud af 47, selvfølgelig udledt af min generelle placering i 1. heat. Bagved var bl.a 2 Cobra, 2 stk Jaguar E-type, en TVR Griffith og en Chevrolet Corvette. Disse var udgået i 1. heat, så jeg vidste at de ville komme ned af langsiden med sådan et rabalder. Jeg havde en forhåbning om at køre fra en Morgan,en Porsche 911 og Giuliettaen som alle tre var placeret lige foran mig på startgridden. Vi havde denne gang en opvarmningsrunde før den rullende start. I opløbssvinget inden langsiden gir alle den fuld gas, og starten er gået. 2/3 nede af langsiden kommer den første Cobra og E-typerne. I nedbremsningen kommer jeg forbi Morganen, men i det samme bliver alt ret uklart!! De hurtiger biler lige foran mig har smidt en af de mange sten op på min forrude, og normalt resulterer dette i et stenslag.

Men der var altså endnu en ting på min bil der ikke var som det skulle være og som jeg selvfølgelig troede det var. Min forrude var altså af hærdet glas, og det er selvfølgelig ikke skide smart at køre rundt med på en racerbil!!
Men det er tilsyneladende gået godt i 30 år, men nu var det slut.-(
Bilen kørte ellers perfekt, differentialet passede tilsyneladende meget bedre, og jeg var meget bedre forberedt på banen. Det var sgu nedtur!! Som det ses her, kan også en Spitfire køre banerace. Denne babyblå model kørte langdistance på Nordslcheife, og den grønne her under kørte i samme klasse som TMR.Jeg lader alle de bagvedkørende komme forbi, og triller langsomt banen rundt og kører ind i pit.
Lige så opstemt jeg var efter 1. heat, ligeså skuffet var jeg efter 2. heat. Men ser man positivt på det, så gik hverken bil, motor eller gearkasse i stykker, og forruden er allerede bestilt hos Bonnevie MG Import , og den bliver monteret i denne uge. Og denne gang bliver det en lamineret forrude! Pokalen fra 1. heat er dog ingen der kan tage fra mig. Den får hæderspladsen på hylden:-)

mandag den 13. august 2007

Tur rapport OGP 2007 Nürburgring

Efter en del forberedelse og klargøring af racer og den nye servicevogn, var det et spændt Team Midget Racing der onsdag drog sydpå med kurs mod Nürburgring i Eifel bjergene i Tyskland.
Turen derned forløb fint, det er virkelig en lettelse at kunne køre med raceren inden i kassen. Det sparer tid og penge, og sikekrhedsmæssigt er det også en klar fordel. Og Boxeren klarede turen frem og tilbage med bravour.Ankommet til Nürburgring, nåede vi lige nøjagtig at få stillet telte op før det begyndte at regne, og det skulle vise sig at blive begyndelsen til næsten 3 dage med noget rigtigt lortevejr:-( En tæt dyne af tåge lagde sig over banen, og det blevhurtigt klart at det vejr kunne vi ihvertfald ikke køre racerløb i. Fredagen kom, og de første aflysninger blev en realitet. Langdistanceløbene der skulle have fundet sted på Nordsløjfen blev aflyst, og vores træning/kvalifikation på banen blev hele tiden udskudt. Fredag eftermiddag stod det klart at vi ikke ville komme ud til Kvalifikation, men i stedet ville vi få 3 omgange bag en safety car inden racet gik i gang lørdag. Hvor fedt var det, at få den melding, når man stod som debutant på en Grand Prix bane, og ikke kunne se banen for tåge??Så de 2 dage der skulle have været brugt til hygge og afslapning, blev nu i stedet en kamp for at holde blæst, tåge og regn ude, og varmen i kroppen. Det var lidt svært når nu tasken var proppet med shorts og sommer skjorter!! Så det var en af de først erfaringer vi gjorde os med Nürburgring. Vær klar til lidt af vejrt!!
Heldigvis var der stadig masser af fede racerbiler at kigge på, og fredag eftermiddag var der også eftersyn på Coys auktion af racerbiler. Der var huleme kræs derinde!!
Ferrarier, Cobra, Grand Prix biler og sportsvogne af alle slags stod i kø for at blive solgt. Så vi fik øjenguf, vin og varme.Og sjældne og dyre biler var der som sagt overalt. Jeg kan ikke anbefale det nok at besøge Oldtimer Grandprix på Nürburgring! Det er helt klart den største oplevelse jeg nogensinde har haft med gamle biler. Og jeg synes ellers selv jeg har set en del!
Som det ses af ovenstående billeder blev vejret heldigvis fint lørdag formiddag. Kl. 10 gik de første træninger og løb i gang. Hele 14 danske deltagere var på startlisterne, så de fleste af klasserne kunne vi heppe på en af vore landsmænd. For mig var det også en god oplevelse med sammenholdet mellem de danske teams. Jeg føler selv, at jeg som debutant blev hjulpet godt på vej med gode råd og hjælpsomhed af de andre kørere dernede, og det kan jeg ikke takke nok for:-)
Efter en lørdag med fedt race og en lang gåtur for at tjekke hele banen ud, var det omkring kl 1900 tid til mit første heat. Alt blev til det sidste tjekket som det plejer, måske lidt ekstra denne gang pga lidt debutantnerver. De 47 biler der var til start, blev linet op i paddocken, og bare det var en oplevelse. Der var sort af mennesker overalt! Langsomt triller vi ud på banen, og får kørt de første omgange på banen. Det står hurtigt klart at det er en utrolig sjov bane at køre på, og jeg føler mig egentlig ok da vi har kørt de 3 omgange og starten nærmer sig. Til førermøde fik vi at vide at der var rullende start, og det havde jeg ikke prøvet før. Mit mål med løbet var fra starten at holde Spitfiren fra min klasse bag mig, da jeg således kunne sikre mig en 2. plads i klassen. Vi var 3 biler i GT3F, den 3. bil var Palle Birkelunds Ginetta G4. En bil der altid vil være hurtigere end mig, men også en bil der ind imellem har problemer med holdbarheden. Ærgerligt for Palle, men det giver så TMR chancen.
Starten går, og det går hurtigt op for mig at jeg har langt mere speed end den tyske Spitfire, og jeg lægger hurtigt afstand. Det går også hurtigt op for mig at mit valgte 3.9 diff ikke er det rigtige til Nürburgring. Selv på langsiden kan jeg ikke køre motoren ud i fulde omdrejninger, og ovre på bagsiden af banen, hvor der også er et langt stykke flat out falder omdrejninger nærmest. Ikke desto mindre kører jeg et fedt løb, kæmper godt med AH Sprite, Alfa giulietta, og en Morgan. Spitfiren tar jeg med en omgang til sidst, og da jeg pga for varmt kølevand til sidst mister power, kommer Alfaen forbi, og Spriten udgår. Da jeg kommer i mål finder jeg ud af at også Ginettaen er udgået, og dermed resulterer det i denne:

En klassesejr i Team Midget Racing´s debut på Nürburgring. Da kunne det næsten ikke blive større:-)

Flere billeder og historien om 2. heat følger!

lørdag den 11. august 2007

Succes på Nürburgring

Efter et par dage med tåge og aflysninger, aflyst træning/kvalifikation, kom vi endelig lørdag ud at køre på Grand Prix banen.
Resultatet blev en klassesejr i 1. heat, og en velkørende bil der tilsyneladende er klar til søndagens 2. heat. I morgen skifter vi differentialet som viste at være for meget. jeg kunne ikke køre bilen ud i omdrejninger i 4. gear, og nu monterer vi 4.22 diff til søndagens race.
Billeder og mere info følger.

torsdag den 2. august 2007

Fanø tur

Her midt i forberedelserne til Nürburgring var der lige tid til lidt afslapning. For 5 år i træk var der "Late Night" på Fanø, og MG Car Club Denmark var inviteret med. Hele 80 MG biler dukkede op. Lige fra tidlige førkrigs modeller op til de nye MG TF. Og der var masser af mennesker inde i Nordby.Aftenen udviklede sig også i en hyggelig retning, og jeg fik en overnatning i Jespers sommerhus i Rindby. Dagen efter var jeg en tur på stranden i det herlige vejr, og det kom der et par gode billeder af B´eren ud af:
Og Bobbie Olsen var også med og havde en herlig dag:-)