søndag den 19. august 2007

Problemer på Sturup:-(

Havde ellers set frem til en weekend fri for problemer og med masser af godt race.Indtil videre er det gået lige omvendt!
Lørdag morgen kører vi den første træning, og her konstaterer jeg at bilen kører fint, og det nymonterede 5.3 diff passer fint til banen. Det betyder selvfølgelig at motoren er noget mere belastet med omdrejninger, men den har jo gået fint på Nürburgring, og jeg er så naiv at regne med at det fortsætter i samme rille. Desværre må jeg efter træningen konstatere at der er forsvundet 2 liter vand fra min køler, og så ved jeg at der er problemer forude. Montere´r min hjemmelavede kølerdæksel til 1. tidtagning, men allerede på 2.omgang går det galt. Der kommer nærmest en eksplosion af vand, og jeg må trække ind da jeg godt kan fornemme havd der er galt. Håber på en revnet kølerslange eller lignende, men efter at være slæbt i pit konstaterer jeg at min køler er revnet i lodningen foroven, og det ligner en tidlig exit for TMR! Men endnu engang bliver Johan Fløe (Frøøje) min redningsmand. En opringning til Johan, og vi har en aftale om lån af et stk køler fra hans Sprite! Og han vil oveni købet komme mig i møde i København. Så afsted i Boxeren, og jeg møder Johan i Tårnby og får hans køler. Fantastisk.-)
Kommer afsted igen, og kan regne ud at hvis jeg gir den noget gas - og har noget held - kan jeg lige nå 2. tidtagning. Jeg når til Sturup 10 min. før, og igen får jeg lige nøjagtig den hjælp jeg behøver. Poul Heichendorff, Morgan Mogens og Steffen Höök stå klar til at hjælpe med vand, samling, og jeg når ud et par omgange inde i tidtagningen. Får kørt et par omgange for at få varme i motoren, og så får den noget gas. Får kørt et par brugbare omgange, og vil så til at sætte den tid der skal bringe mig noget længere frem i 2. heat, da nålen på termometeret igen begynder at opføre sig underligt. Jeg er klar over havd der venter, og gir den alt havd den kan trække, men der går ikke lang tid for den velkendte "Helikopterlyd" dukker op, og jeg kører slukøret i pit. Køleren funkede fint, men nu var det igen tid til et toppakningsskift. Den havde sandsynligvis lidt skade tidligere, og var nok også skyld i mine kølevandsproblemer.
1 time senere var toppakningen skiftet, og nu har vi brug for heldet søndag til noget godt race. Og muligheden for en god video er til stede, da jeg starter godt nede i feltet. Det bliver sjovt!

Ingen kommentarer: