onsdag den 18. februar 2009

Jeg ser RØDT - og gult og grønt....

Det røde ser jeg, når jeg kigger ned i Anders K´s nymalede motorrum. Far Niels har tilbragt rigtig mange timer i min garage med rengøring, slibning, priming og maling, og nu begynder det at ligne noget...Det gule fjerner jeg fra min nye front til raceren. Den gamle var simpelthen for smadret og for rådden, så jeg måtte igen op på fjernlageret for at finde en front, som jeg bragte hjem fra Silverstone for en del år siden. Nu kommer den endelig til sin ret. Og igen har jeg optimeret al det jeg kunne, og igen er der ca. 1 kg sparet i forhold til den gamle. Skulle der være 5/100 dele gemt der??Og så har vi jo den grønne nymalede og opgraderede motor til Anders Midget.Det er et af mine foretrukne jobs; at lave motor. Jeg bruger måske en time eller 2 ekstra, men jeg mener selv det betaler sig i enden.... Herover har vi en original 1275 Midget motor med nyrenoveret Cooper knast og matchende fjedre, og en masse nye lækre stumper...

Ingen kommentarer: