lørdag den 20. marts 2010

Store Flyttedag....

Jeg har længe gået og ventet på tid og lejlighed til en anstændig prøvekørsel af Gilbert. I dag havde jeg tid, og havde i ugens løb fået overstået det store service jeg altid laver på nye biler. Uanset sælgers guldrandede forsikringer om "Frisk olie og fuld service" , så laver jeg altid service på mine biler inden de får noget belastning..Og jeg fik kørt nogle gode km i Gilbert. Indtil nu har den skuffet en smule, men heldigvis blev køreturen i dag en positiv oplevelse. Mekanisk er han i meget fin stand, og ny olie gir super olietryk og hurtigt gearskift. Overdrive virker perfekt og han bremser rigtigt godt. Motorvejskørsel var også afslappet pga overgearet. Men jeg har den sikre opfatttelse af bilen er mere gadebil end racer. Bevares, den er kvik, men for ikke at falde igennem på en racerbane kræver det altså en hel del mere, og jeg vil ikke ud at køre i noget der 100% sikkert er langsommere end det jeg kører i idag...Kig bare på ovenstående! Hvad ser hurtigst ud her?? Der er vist ikke megen tvivl, og får at få Gilbert op at køre omgange der ligner Midget så skal der laves undervogn, motor og gearkasse, og meget andet. Det har jeg ikke lyst til, og jeg tvivler stadig på om jeg får mere fart end MGB raceren, så den satser jeg stadig på. Men derudover er Gilbert en enestående og speciel klasikker som jeg vil nyde indtil videre:-)
Og i dag kom perlen også ud:-)
Skal til GF i MG klubben i morgen, og der skal jeg komme i MG.. Og desuden skal jeg til Nordjylland i næste uge og UK ugen efter, så en grundig prøvekørsel er på sin plads....
Det var fedt at få V8 på gaden igen. Det er så fed en bil , så jeg blir glad bare ved at tænke på den...
Så idag har jeg kørt i alle mine kørende biler; Gilbert fra morgenstunden; Raceren skulle flyttes ud og ind over graven; gade Midget blev brugt som transport ud på gården til V8; Og V8 blev hentet hjem; og MG Boxeren blev brugt som transport til skoven og løbetur for Bobbie og jeg..
Generelt en fanstastisk bildag:-)

2 kommentarer:

Knigge sagde ...

Lyder til det har været en dejlig dag. Håber at V8eren ikke skuffer i dag. Den skulle gerne være klar til påsketuren ;)

Claus Ebberfeld sagde ...

Hej Palle,

Dejlig vognpark! Og det lyder næsten til, at du starter sæsonen i Midget'en - hvilket vel giver god mening.

Jeg har i mit seneste indlæg tilladt mig at rose dig og din bil i en grad, så jeg håber en anden gør dig Midget-kunststykket efter: Der står en finsk racer-Sprite til salg, og det vil jo ikke skade med en lille 65-bil mere på banen.

Se indlægget hér: http://triumphracing-dk.blogspot.com/2010/03/set-til-salg-kreklar-racerbil-austin.html

Og inden du spørger: Nej, jeg ved ikke helt konkret, hvornår jeg kommer ud at køre Spitfire igen - kun at det nok skal ske igen!