søndag den 17. februar 2008

Det går den rigtige vej..

Desværre endnu ikke med raceren, men helbredet begynder at være tåleligt. Det er stadig ikke godt, men er dog nede på ½ medicin i forhold til da det var værst...
Ja, lidt positiv skal man vel være:-)

Men sæsonen begynder jo at nærme sig, og under normale omstændigheder ville jeg være klar med min motor på dette tidspunkt. De ting jeg kan få andre til er dog sat igang, og blokken skal bare planes hos Frifelt Kardanservice, og så venter jeg på stempler fra Bonnevie MG Import . De skulle gerne være undervejs, og så kan jeg komme igang med at samle svinet, og så er Morten forhåbentlig behjælpelig med at få den på plads i raceren igen.

Udover mine egne biler, var jeg jo også så frisk at ta et par projekter ind fra klubkammerater.
Uffes bil begynder at være klar til forårssæsonen. Den nye motor er i bilen. Den mangler lige de sidste ting som Morten kommer og ordner, og konverteringen til LHD er nu så godt som overstået.
Derudover har jeg en motor som skal være færdig, og den skulle gerne komme fra Cylinderservice i den kommende uge. Så har den fået nye +60 stempler og nye knastlejer, og skal således samles og forhåbentlig gi Finn glæde mange år fremover.
Men det vigtigste lige nu er det gode helbred, og der bliver ikke lavet noget der kan sætte det på spil, og så må jeg bare vente og se om det er tilstrækkeligt godt når sæsonen bliver skudt i gang i april - maj.

Ingen kommentarer: