tirsdag den 29. januar 2008

Ros til det danske sundhedsvæsen!

Ja eftersom der ikke er meget bilrelateret at skrive om lige for tiden, så vil jeg fortælle at jeg i dag er blevet MR scannet på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg: Resultatet foreligger selvfølgelig ikke endnu, men jeg er allerede booket ind til en ny tid hos "Rygteam Esbjerg".
Og her er det at jeg gerne vil rose det offentlige system. Man hører normalt altid om negative oplevelser, men jeg har oplevet en helt igennem fin behándling fra jeg gik til min egen læge lige efter nytår, ugen efter fik jeg en indkaldelse til "Rygteam Esbjerg", som behandler rygpatienter der har været igennem et tidligere behandlingsforløb. der kom jeg til ugen efter. Efter en meget grundig undersøgelse af en kiropraktor, en læge og en fysioterapeut, blev jeg indstillet til en MR scanning, og den indkaldelse kom 2 dage senere. Der var så godtnok ventetid på en måned, men efter en henvendelse på sygehuset med en meddelelse om at jeg var frisk på et afbud og kunne komme "meget hurtigt", så var der idag, 3 uger før min normale tid, bud efter mig, de ringede 7.50, og 8.05 var jeg på Esbjerg sygehus, og 8.30 stod jeg ned ved bilen igen og var blevet MR scannet:-)
De var glade på sygehuset for at få fyldt et hul ud, og jeg var glad for at jeg nu er rykket 3 uger længere frem mod en smertefri tilværelse!!
Det giver lige lidt ekstra gejst her midt i en rigtig træls tid med alt for mange smerter, sofatid og piller. I stedet vil jeg hellere ha noget garagetid og mit gode humør tilbage!!
Men jeg håber selvfølgelig at netop de 3 uger jeg er rykket frem, nu sikrer at jeg er klar når banesæsonen går i gang her i foråret. Og det måske kan blive til et par enkelte ture i åben vogn her når den sæson starter om kun 1½ måned!

Ingen kommentarer: