lørdag den 8. marts 2008

God dag i Fredericia.

1. dag på veteranbilmessen i Fredericia er nu gået. En god dag hvor vi fik snakket med rigtig mange mennesker. Mange ville snakke race, og andre ville bare sige hej og ha et par råd omkring biler. Min stand bestod af nogle få dele, og så min B GT. Der var stor interesse omkring bilen, og jeg modtog 2 seriøse bud på bilen, så den må betragtes som værende solgt i løbet af weekenden.
MGCC DK´s klubstand var også velbeøgt hele weekenden. Her var vores redaktør Ole Aaen i gang med sin racer Midget. Den er tæt på at være færdig, og bliver et spændende bekendtskab på racerbanerne i 2008.Jeg fik også hilst på mine sponsorer. Monti var tidligt forbi med morgenkaffe. Jeg bliver forhåbentlig i stand til at hjælpe ham med hans Ferrari 250 så den bliver klar til den 5. april hvor den skal bruges til en familiebegivenhed. Steen Rene fra Jysk Storkøkken Service var også forbi med en god nyhed. Jysk Storkøkken Service er tilbage i 2008 med et solidt sponsorat til TMR. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde!

Ingen kommentarer: