onsdag den 6. februar 2008

Lidt af hvert....

Det kan man vel godt sige der var hos Anders H. som jeg besøgte sammen med Mini klubben tirsdag aften.
Jeg var blevet fortalt at han havde et fint værksted...
Det var der også. Bl.a. stod der denne fede urestaurerede Chevrolet.En ægte amerikaner fra 50´erne, og det ville være fed stil at syne bilen og køre den i den stand den står i nu:-)
Og det var da et ok værksted, men efter en times tid blev der lukket op til udstillingslokalet ved siden af, og her var der et fint skilt:Og uanset hvad man ellers mener om amerikanerbiler, så er der nu mange fede detaljer på sådan en flyder..Lidt gejl og krom er der vel ingen der har taget skade af?!En rigtig fin aften i rigtig fine omgivelser!

Nedtur:-(

Har i dag været på sygehuset og få resultatet af min MR scanning.
Jeg ved ikke om jeg lige frem forventede mirakler, men jeg havde nok forventet en køreplan for hvorledes jeg bliver rask igen.
De konstaterede at puderne mellem de de nederste ryghvirvler var slidt og at der på den nederste var en udposning som var ude at berøre nerverne til venstre ben.
Jeg blev grundigt undersøgt igen, og derefter var konklusionen at jeg havde det bedre end sidste gang jeg var oppe hos dem!?
Ja, jeg kan nu løfte mit venstre ben 15-20 grader op i forhold til 10 grader midt i januar. Og mit højre ben kommer op i 90 grader, så helt godt er det altså ikke.
Men nu er jeg færdig hos Rygteamet og så skal jeg igen gå i tre uger, og derefter op til min egen læge igen, og så skal han beslutte hvad der videre skal ske.
Total nedtur, og humøret er igen i kulkælderen.
Jeg har kun fået det en smule bedre fordi jeg er nede på halv tid på arbejdet og ikke har lavet en skid andet end at lægge på sofaen i 2 måneder. Det er ikke lyse udsigter, og køresæson kommer om en måned og racesæsonen begynder midt i april.
Det ser desværre mere og mere sort ud!!

søndag den 3. februar 2008

Det at konvertere en RHD Midget til LHD..

Ja det burde jo være en rimelig smal sag, hvis ellers man har de rigtige dele, altså instrumentbord og en tandstang.
Englænderne var jo smarte nok til at lave deres karroserier færdige til både venstre og højre styring, forstået på den måde at alle de tidlige Midgets og MGB´er havde huller og beslag i begge sider, således at man "bare" flytter sagerne over i den modsatte side, og vupti, så kører vi igen.
Bl.a. ser vi her en alternativ speederpedal lavet af et hængsel far lokale tømmer handel. Det originale nye organ til højre!
Problemet er bare at i løbet af 40 år kan man nå at lave megen fusk på en simpel gammel bil, og det må den stakkels konvertit så bøvle med. Ligelédes kan det være lidt af en opgave at løsgøre stjerneskruer og bolte der har været ude for engelsk og dansk vinter igennem de samme 40 år.
Og her ses lidt af de forskellige ting der dukker op under instrumentbordet. De gule ledninger og de røde muffer er ikke originalt! Ej heller de overklipne ledninger med spænding på! Og uisolerede samlinger!

Men nu er lhd tandstang monteret.

Og herefter skal instrumentbordet males med den specielle wrinkle lak, og så kører det igen!

tirsdag den 29. januar 2008

Ros til det danske sundhedsvæsen!

Ja eftersom der ikke er meget bilrelateret at skrive om lige for tiden, så vil jeg fortælle at jeg i dag er blevet MR scannet på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg: Resultatet foreligger selvfølgelig ikke endnu, men jeg er allerede booket ind til en ny tid hos "Rygteam Esbjerg".
Og her er det at jeg gerne vil rose det offentlige system. Man hører normalt altid om negative oplevelser, men jeg har oplevet en helt igennem fin behándling fra jeg gik til min egen læge lige efter nytår, ugen efter fik jeg en indkaldelse til "Rygteam Esbjerg", som behandler rygpatienter der har været igennem et tidligere behandlingsforløb. der kom jeg til ugen efter. Efter en meget grundig undersøgelse af en kiropraktor, en læge og en fysioterapeut, blev jeg indstillet til en MR scanning, og den indkaldelse kom 2 dage senere. Der var så godtnok ventetid på en måned, men efter en henvendelse på sygehuset med en meddelelse om at jeg var frisk på et afbud og kunne komme "meget hurtigt", så var der idag, 3 uger før min normale tid, bud efter mig, de ringede 7.50, og 8.05 var jeg på Esbjerg sygehus, og 8.30 stod jeg ned ved bilen igen og var blevet MR scannet:-)
De var glade på sygehuset for at få fyldt et hul ud, og jeg var glad for at jeg nu er rykket 3 uger længere frem mod en smertefri tilværelse!!
Det giver lige lidt ekstra gejst her midt i en rigtig træls tid med alt for mange smerter, sofatid og piller. I stedet vil jeg hellere ha noget garagetid og mit gode humør tilbage!!
Men jeg håber selvfølgelig at netop de 3 uger jeg er rykket frem, nu sikrer at jeg er klar når banesæsonen går i gang her i foråret. Og det måske kan blive til et par enkelte ture i åben vogn her når den sæson starter om kun 1½ måned!

fredag den 18. januar 2008

Garageaktivitet....

Endelig sker der lidt! Men med undertegnede i den passive rolle:-(
Morten er igen kommet mig til assistance, og har afmonteret 1098 motoren i en bil jeg har inde på værkstedet. Nu skal div dele skiftes rundt, og herefter skal en nyrenoveret 1275 motor monteres .

1098 motoren overtager jeg så. Desværre var den ikke i den stand jeg håbede på. Som det bl.a. ses herover, har startkransen løsnet sig, og kørt imod bagpladen. Desuden var samme bagplade revnet et par steder, og forsøgt svejset; altså intet værd!

De gode nyheder er at jeg endelig er kommet i gode hænder vedr. min ryg. Har været på besøg hos "Rygteam Esbjerg" og er nu skrevet op til en MR scanning som finder sted den 19. februar. Herefter bliver det besluttet hvilken behandling jeg skal have; kiropraktor eller muligvis operation. De var ikke i tvivl om at jeg havde en DP, og jeg er nu deltidssygemeldt indtil videre:-(

Generelt er det noget lort!!

tirsdag den 15. januar 2008

Sker der snart noget??

Som de trofaste og skarpsindige læsere på denne blog nok har bemærket, så er det efterhånden længe siden der er sket noget på denne side. Det er selvfølgelig ikke fordi jeg har mistet lysten til mine biler eller fordi der er koldt på værkstedet:-)
Der er stadig alvorlige problemer med ryggen - ja smerterne er sådan set godtnok i benet - og jeg har ikke kunnet lave noget seriøst i den sidste halvanden måned.

Forhåbentlig kommer der noget afklaring på fremtiden, i det jeg skal til en større undersøgelse på sygehuset i morgen onsdag.
I weekenden var jeg for første gang siden den 25. november - hvor jeg var nede hos Monti i Vojens - uden for Esbjergs bygrænse!
I MG klubben afholder vi en gang om året et udvalgsmøde hvor bestyrelsen inviterer alle de udvalgsmedlemmer der udfører et stykke arbejde for klubben. Sæsonen 2007 bliver drøftet, og vi kigger fremad og diskuterer de tiltag der bliver lavet for at forbedre vores arrangementer og aktiviteter, så vi sikre at MG Car Club Denmark forbliver Danmarks mest aktive og fremgangsrige mærkeklub. En spændende dag, hvor der også er plads til hyggeligt samvær.

torsdag den 3. januar 2008

Fik lige et par billeder...

Min gode ven Lars fra Padborg har været så venlig at sende et par billeder fra Oldtimer Grand Prix på Nürburgring. Sådan en god begivenhed kan vist godt tåle at blive genopfrisket:-)Hygge i Herluf´s telt.2 billeder fra lørdagens 1. heatChristoph´s Elan og Herluf´s Giulia ved Bussen fra "Ryg & Rejs med Alfaspecialisten"

tirsdag den 1. januar 2008

Når man nu ikke selv kan....

Alle de gode fridage i juletiden skulle ha været brugt fornuftigt i garagen, men eftersom ethvert brug af kroppen i øjeblikket medfører smerter i mit venstre ben, så er det desværre blevet til alt for lidt. Jeg havde regnet med at mit topstykke skulle ha været optimeret her i julen, og at jeg var kommet længere med mine 2 motorprojekter. Sådan gik det ikke:-(Men så er det godt at andre kan.

Har bl.a. været til julegokart i HMS. En hyggelig aften for deltagerne.. Jeg tog i stedet billeder!Bl.a. var Claus Ebberfeld på besøg, og det medførte også besøg af min gamle limo, nemlig den meget fine PI 2.5 som Claus købte af mig for et par år siden. Bilen er stadig i fin brugsstand, og der er ingen tvivl om at Claus er den helt rigtige ejer af denne fine klassiker!I aften har jeg været til garagemøde med de lokale minidrenge: I aften hos Jens Storm som bl.a. er i gang med en 1293 motor til hans gadebil. Den har fået den store tur, og er blevet forsynet bl.a. 649 knast, Cooper topstykke og som det ses her, tandrem i stedet for kæde.Jeg satser nu på en snarlig bedring af ryggen, så jeg igen kan komme i gang og blive klar til den kommende sæson.

GODT NYTÅR TIL ALLE FRA TEAM MIDGET RACING!

tirsdag den 25. december 2007

Endnu en motor.

Så blev det jul!I dagene op til, fik jeg færdiggjort Uffes 1275: Det blir en go std. motor der sandsynligvis kan køre problemfrit i mange år fremover.
Herefter fik jeg hevet 1098 motoren fra raceren op på arbejdsbordet. Gearkassen som sad på, og som i øvrigt gjorde det godt i sidste halvdel af 2007, blev afmonteret og sat til side. Meningen er at den får ny olie, og kommer i igen. Planen er også at BMC service i Ålborg fixer en splinterny gearkase til mig sidst på vinteren inden sæsonen. Der kommer spritnye gearhjul i, og så holder den forhåbentlig et par sæsoner.
Meningen er at jeg skal finde årsagen til mine toppakningsproblemer. Straks jeg fik topstykket af, kunne jeg ihvertfald se at min fine massive Cu pakning var blevet ødelagt selvsamme steder som de andre pakninger gik. Hmm - hmm?!Desværre viste der sig også andre ting der skal fixes. bl.a. var det ene stempel defekt mellem første og anden ring, så der skal nyt til. Og motoren har taget vand ind, og eftersom den har stået et par måneder nu, er der kommet lidt begyndende rust i foringerne. Men heldigvis er den kun boret +20, og dermed er der et par størrelser endnu før den kommer over mål. Men alt dette skal undersøges nærmere de næste dage, før jeg beslutter hvad der skal ske.

torsdag den 20. december 2007

Renovering af 1275

Har jo et par projekter inde i værkstedet lige for tiden. Jeg kan desværre ikke lave så meget som jeg plejer pga ryggen, men når først sagerne er oppe på arbejdsbordet går det fint. Lige nu er jeg i gang med 2 stk 1275 motorer som jeg renoverer for medlemmer af MG klubben. Det er noget af det arbejde jeg finder sjovt og spændende, og noget jeg gerne vil lave noget mere af fremover.Uffes motor er nu blevet adskilt og rengjort (rengøringen er faktisk det der går mest tid med!), og alt er inspiceret og tjekket. Det viste sig at motoren var i rigtig fin stand, og sælgeren har sikkert haft ret når han har sagt at den ikke har kørt ret mange km. Nu er der blevet honet, nye ringe monteret på stemplerne, nye knastfølgere monteret og der kommer en ny oliepumpe i motoren.
I går var jeg i gang med topstykket, og der er blevet fræset sæder og ventilerne er slebet, så i morgen står den på samling igen.Efter slibning af sæder og ventiler blev tæthed efterprøvet. Og herefter kan motoren færdigsamles og komme i Uffes 1098 Midget sammen med et lhd instrumentbord.

fredag den 14. december 2007

Billeder fra garageaften

Kurt Jensen Fra Vejrup har venligst sendt mig en CD med billeder fra pubmødet og fra DM finalen på Jyllands Ringen.Snakken går og lageret bliver studeret og vurderet:-)Det var en go blanding af Mini og MG folk.Videoen fra sæsonen 2008 bliver fulgt nøje...Af nogle!! Mens resten får en go snak!

torsdag den 13. december 2007

Gang i værkstedet

Der har været liv i værkstedet de sidste par dage. Tirsdag aften havde jeg inviteret MG klubben til pubmøde. Omkring 25 medlemmer havde fundet vej til min gamle garage. Efter en go omgang dækspark og snak fik vi kaffe og mors hjemmebagte boller og Brownies, og så måtte de tilstedeværende lægge øje og øre til en omgang race!
Jeg havde samlet højdepunkterne fra sæsonen 2007 på en ½ times video, og ved hjælp af en lånt projektor fra JH dyk kunne vi nyde billederne på storskærm.
Ellers fik vi snakket noget motor, knaster og race generelt, og jeg havde ihvertfald en hyggelig aften.
Onsdag aften kom Morten over fra Fanø og tog motoren ud af raceren. Han har efterhånden været med til det et par gange, men det var første gang han skulle gøre det hele selv. Det gik fint, og motor og gearkasse står nu på gulvet, og klar til at blive angerbet, så jeg kan finde problemet med de brændte toppakninger, og få lavet en holdbar motor til 2008 sæsonen:-)
Jeg tror det kræver et nyt, knap så agressivt topstykke. Så jeg satser på at juleferien kan gøre meget ved denne sag.

Udover racermotoren har jeg også et par motorer inde til overhaling. Jeg har haft en original 1275 stående på gulvet et stykke tid. Den er nu adskilt, og selv om den ser rigtig træt ud på billederne, så er den i fantastisk fin stand inden i. Det bliver et godt projekt at gå og hygge sig med her op til jul...

mandag den 10. december 2007

Video OGP 2007

En tidlig mandag morgen hvor man ikke kan sove kan bruges til mange ting:-)
F.eks brugte jeg lidt tid foran PC´en og kom tilfældigt forbi Old Timer Grand Prix 2007 . En masse gode billeder, alle resultatlister og ikke mindst så fandt jeg et par videoer fra fra den klasse hvor jeg kørte. Et tilbageblik på en stor oplevelse blandt mange i 2007. For bilelskere erd er nok at kigge på; GT 40, Aston Martin, Cobra, Shelby Mustang ( Hans Jørgen Krag fra DK), Jaguar E, AH 3000, masser af Lotus Elan og Elite, en enkelt Frø og en Midget:-)
Se video her: GT & TC lørdag

fredag den 7. december 2007

MG Pubmøde hos TMR

Tirsdag den 11. december åbner TMR garagen for MG klubbens medlemmer. Disse garagemøder går på skift mellem klubbens medlemmer, og nu er det igen blevet min tur.
Igennem det sidste ½ år har det knebet lidt med ordenen på værkstedet, så tiden efter sæsonen var slut er bl.a. blevet brugt på at rydde op. Jeg fik også i sommers lagt nyt tag på den bagerste del af værkstedet/lageret, og det har været en stor opgave at få skovlet ud efter det massive svineri der blev efter dette arbejde.
De sidste par måneder er blevet brugt på dette, kun afbrudt af de sidste 14 dage hvor alting har lagt stille pga min dårlige ryg.

Jeg håber jeg kan nå at få skovlet det sidste til side inden tirsdag aften hvor der forhåbentlig kommer rigtig mange forbi til en hyggelig aften med hjemmebag, kaffe, en enkelt pils og ikke mindst indvielse af min "slyngelstue". Helt færdig bliver den ikke, men man fåpr da en god fornemmelse her på billederne. Meningen er at alle pokaler & plakater fra div. race krydret med lidt billeder skal "dekorere" billiard stuen. Selvfølgelig i samhørighed med mine hylder fyldt med alle de gode og sjældne reservedele:-)
Tilmelding til pubmødet senest søndag!

Løbskalender 2008

Så er løbskalenderen for de historiske klasser netop blevet offentliggjort, og den ser foreløbig således ud:

3.-4. maj (17.-18. maj afh. af STCC) - Ring Knutstorp - C C M
31. maj - 1. juni - Padborg Park
21.-22. juni - Ring Djursland - Classic Car Meeting
2.-3. august - Copenhagen Historic Grand Prix
16.-17. august - Jyllands-Ringen - Grand Prix Danmark
20.-21. september - Sturup Raceway - Classic Car Meeting

Umiddelbart en utrolig spændende løbskalender:-)
6 forskellige baner og med god tid imellem hvet enkelt løb.
Og læg mærke til at CHGP tæller som en DM afdeling! Det kunne gå hen og blive meget spændende på den snævre bane i fælledparken. Desværre ligger det meget tæt op ad OGP på Nürburgring, men lad os nu se.
Som tidligere skrevet håber jeg på at kunne skrabe finanser nok sammen til at kunne køre alle DM løb og forhåbentlig OGP 2008.

mandag den 3. december 2007

Intet nyt er godt nyt.....

Jeg skylder vist efterhånden et indlæg, men fakta er at der ikke sker noget som helst lige i øjeblikket.
Går nu på 2. uge sygemeldt med ryggen, som har udviklet sig i en rigtig træls retning.
Jeg kan ingenting lave, og der er ellers jobs nok at tage fat på.
For det første har jeg dårlig samvittighed over at være væk fra mit arbejde i længere tid, men også herhjemme er der nok at tage fat på, bl.a. skal min motor jo snart ud, så jeg kan få den klar til sæsonen 2008. Og jeg skulle også helst have en reservemotor lavet, så jeg er 100% sikker på altid at have noget der kan køre i 2008.
Hvis ellers helbredet og pengepungen kan klare det, så kører jeg alle DM løb, Nürburgring og måske Hockenheim i 2008.
Og det blir en fed sæson med masser af sjov:-)