mandag den 26. marts 2007

Generalforsamling i MGCC DK

Søndag var det tid til den første længere tur i den "nye" MG B. Heldigvis var det en af de første rigtige forårsdage i år, men da vi skulle køre tidligt søndag morgen, var det iført god indpakning og varme apparatet tændt, da vi satte af mod Skanderborg hvor den årlige generalforsamling i MG Car Club Denmark fandt sted. Turen derop gik fantastisk. Dejligt med vind i det sparsomme hår, solskin og frost i kinderne:-)
Bilen spandt, og da vi kom lidt for sent afsted fik den lov at arbejde for føden ude på motorvejen. Der er masser af spræl i motoren, olietrykket er højt selv efter en time med motorvejskørsel, og det var hvad det tog at køre til Skanderborg. +/- 5 min.
Omkring middagstid fik den selskab af op mod 20 andre MG biler, forskellige modeller og forskellige farver. Nednunder ser man bl.a. 5 forskellige farver, de 4 ret usædvanlige og en enkelt rød.

Lidt race var der også på plakaten i det bestyrelsen havde inviteret Arne Pagh til at komme og fortælle om hans oplevelser i Rally Monte Carlo Historique. Et spændende foredrag som alle de 90 fremmødte lyttede intenst til. Arne ser vi jo igen på Munkebjerg Hill Climb som han igen i år er løbsleder for.

Turen til tilbage til Esbjerg gik over Ole Aaens garage hvor vi kiggede på hans fine Midget karosseri som var blevet malet. Der er sket en del siden den voldsomt solbrændte og let bulede Midget stod hjemme i min garage. Det blir en rigtig fin racer når Ole en gang i år får den færdig. Og jeg glæder mig selvfølgelig til at se en ligeværdig Midget på banen. Og udenfor:-)

fredag den 23. marts 2007

tirsdag den 20. marts 2007

Så er vi kørende igen:-)

Teamet har igen udvidet. Denne gang er det i den mere komfortable afdeling:-)
Min Bronze Yellow MG B er i dag blevet synet. Igen en positiv oplevelse i synshallen:-)

Har nydt en dejlig forårsdag i åben MG, og ser nu frem til at få de rigtige plader på min nye bil. Farven bliver jeg bare mere og mere glad for.
Og som tidligere skrevet er bilen i fin stand hvad angår mekanik og rust. Kosmetisk passer den til mit temperament. Det betyder at den kunne være finere, men jeg kan godt være bekendt at komme i den til div. hygge arrangementer. Og den første større tur bliver i den kommende weekend hvor MG Car Club DK holder generalforsamling i Skanderborg.

Som det ses på servicebilen har jeg også fået fremstillet nye større logoer til side dørene.

Efter den første prøvekørsel tog jeg en kompressionstest på raceren. Herunder kan man se sammenligningen med kompressionen før topstykket blev skiftet. Det ligner meget hinanden, og det tar jeg som et godt tegn på at motoren kommer til at yde ca. det samme med det nye topstykke. Vi får se når den bliver rullet en gang i fremtiden.

lørdag den 17. marts 2007

Video fra JyllandsRingen

Her har vi et klip fra JyllandsRingen hvor Palle B i Ginettaen er på vej til at overhale mig. Han kommer også forbi, men jeg udbremser ham igen for enden af langsiden, og han må vente en omgang mere før han igen fører Div. A2 :-)

Claudia har filmet.

fredag den 16. marts 2007

Hør lyden fra den "nye" motor

Som et forsøg vil jeg prøve at uploade videoklip på YouTube.
Jeg vil til den kommende sæson indkøbe et videokamera, og så vil jeg optage indefra raceren i de løb jeg deltager i 2007.


Jens H. Rønn er fotograf.

torsdag den 15. marts 2007

Første gadetest

Efter renovering af 1098 motoren skulle jeg ha nogle km i bilen. I aften har jeg haft raceren ude og køre. Ca 50 km for blandede omdrejninger blev det til. Den trækker fint, men af naturlige grunde blev den ikke kørt fuld ud i omdrejningerne, men den virker nøjagtig ligeså villig til omdrejninger som med det gamle topstykke, så det lover godt. Om det bliver ligeså godt som før vil tiden vise:-)
Planen er nu at booke tid hos Kurt Meier i Horsens, og så må det briste eller bære. Jeg vil hellere få det gjort nu, så jeg i tilfælde af defekt har tid til at få det fixet igen inden sæson start 28. april på Ring Djursland.
Gearkassen funkede også fint. Jeg synes den larmer noget mere i 3. gear end den gamle, men det er svært at sige i det jeg altid før har kørt med hjelm når jeg har kørt på bane, og det tar meget af den ubehalige hvinen der kommer fra gearkassen.

Det eneste problem jeg opdagede efter jeg kom hjem igen, var at der var en smule hvidt sovs/skum i topdækslet. Helt klart at det kommer fra vand, men hvor slemt det er har jeg svært ved at se. Topstykket blev efterspændt, og der var en del at spænde til, så jeg håber det tar den utæthed der evt måtte være. Det værste scenario er et revnet topstykke. Det tør jeg slet ikke tænke på med alt det arbejde - og de KR! - der er lagt i det topstykke.

Jeg fik også lavet en kompressionstest da jeg kom hjem, og den var jeg naturligvis noget spændt på, da ydelsen på motoren jo afhænger ret meget af kompressionen. Det gamle topstykke havde en kraftig kompression på ca 13:1 , og mit mål var at ligge en anelse lavere end det, da mit nye topstykke har 2 bolte mindre end det gamle, og dermed er der en øget risiko for en brændt toppakning. Jeg satsede på ca 12:1 , og det er heldigvis også ca hvad det endte med. De 4 cylindre ligger alle mellem 12 -12.5:1 , så det er jeg meget tilfreds med. Om det er for højt til sikker drift må tiden vise.
Spændende bliver det:-)

tirsdag den 13. marts 2007

En hyggelig aften:-)

25 MG, Mini og Triumph entusiaster var i aften samlet i TMR´s værksted. En hyggelig aften med masser af bilsnak, sparken dæk og kaffebord. Vi så en video optaget i raceren på Ring Djursland i foråret 2006, og herefter var det tid til at høre dyret i live. 1098 motoren blev - efter lidt startbesvær pga manglende power - startet op og garagen fyldt med den rigtige engelske duft af benzin og olie:-) Folk var kommet fra vidt omkring. Den længste tur havde Jens fra Ålborg alligevel været ude på. Det viser en ægte interesse når man kører så langt for at komme til pubmøde:-)
Men ellers var der både sønderjyder, østjyder og selvfølgelig vestjyder i værkstedet denne aften. Tak for besøgene. Håber vi ses igen på banerne i foråret.

tirsdag den 6. marts 2007

Besøg af et brølende blåt lyn:-)

Har i dag haft besøg af Speedteam Racing som har købt ny racerbil i England.

Claus Hagstrøm var i Esbjerg og hente sin bil, og hvad var mere nærliggende end at invitere ham indenfor i garagen.Mit ellers rolige kvarter blev ved middagstid vækket af den rå buldren fra Claus nye TR6. Den bil har bare en fed lyd. Kom lige et kort øjeblik til at savne min gamle 2.5 PI som Claus Ebberfeld i dag er den lykkelige ejer af. TR6´en har dog en mere markant rå lyd, og kører den ligeså godt som den lyder bliver det spændende at se den på banerne og til bakkeløb.

Det gør det nu alligevel for jeg synes TR6´en er en flot bil, og den lyse blå farve passer bilen fortrinligt.

Held og lykke til Claus med hans nye bil:-)

lørdag den 3. marts 2007

Den 15. marts venter forude!!

Nu da raceren er så godt som køreklar igen, var det tid til at tage fat i næste kort i bunken af projekter:-)

Jeg har jo heldigvis sikret mig langt ud i fremtiden. Jeg kommer ikke til at mangle en bil at lave de første 5 år!
Da vi nærmer os 15. marts, og jeg ikke har nogen åben bil jeg må køre med på gaden, har det nu første prioritet at få den "nye" MGB klar til sommersæsonen som altså starter den 15. marts.
Har haft den startet et par gange siden jeg købte den i november, og det har ikke givet større problemer. I dag skulle den flyttes hen over min grav, så jeg kunne få den tjekket under bunden. Det var første gang jeg skulle undersøge den indgående nedenunder, og jeg må sige med det samme at jeg blev ikke skuffet, tværtimod. Den ser rigtig fin og sund ud, og bunden understreger også at den ikke har kørt mange miles siden den blev renoveret for 7 år siden.

Så der bliver ikke meget at lave før den er klar til syn. I aften har jeg tjekket forbremserne. Haft dem adskilt og renset. Skiver og klodser er næsten nye, og kaliber er i fin stand.

Da jeg så har hjulene afmonteret aligevel vælger jeg at påbegynde malingen af mine Rostyle fælge. De var malet sølv da jeg købte bilen og så således ud: Så monterer jeg de 4 stykker malertape som jeg købte i England i November:

Og Vupti; Sort satinspraymaling og fælgen ser pludselig helt rigtig ud igen.

Og ovenover det fine færdige resultat!

For lige at understrege bilens relative fine stand er her et par billeder:

Klassisk 70´er interiør:-)Det gule bagagerum!

torsdag den 1. marts 2007

Jeg så en Triumph i dag, der muligvis kan køre??

Jeg ved de findes, men vi har ikke set mange af de ellers fine Triumph modeller herhjemme, der er lavet til at køre race , her i den sidste sæson.

I dag så jeg en på havnen i Esbjerg. Men kan den køre???
Det får vi nok et svar på i den sæson der heldigvis kommer tættere og tættere på.

Som man kan se på billederne, en fin TR6 med meget af det udstyr der er brug for i en racer, men også med nogle af de modificeringer de typisk bruger i de engelske serier, men som ikke er tilladt i Historisk App K.

Jeg får nok fornøjelsen af dens konkurrence i div. Hillclimbs hvis jeg vælger at renovere min 1275 motor i gademidgeten. Det er vist kun i de små snævre HC jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at køre fra TR6´en og Mads Nygårds TR5.

Det kunne være jeg skulle gå efter at montere 1098 motoren i stedet, og så køre i 65 klassen under 1150. Sikkert større chance for medalje der:-)

onsdag den 28. februar 2007

Ny racekalender:-)

Så kom smilet frem igen!
Arrangementet på Sturup den 28-29. april er aflyst for 65-71-76 klasserne.
Det er blevet flyttet til Ring Djursland sammen med DEC.
Dvs samme koncept som til Classic Car Meeting sidste år.
Dejligt at slippe for en af turene til Sverige, men endnu mere dejligt at der nu er en god mulighed for sponsorer, familie venner og andre interesserede for at komme op og kigge noget godt race på Danmarks sjoveste bane.

Som oven i købet går den rigtige vej rundt:-)

fredag den 23. februar 2007

Så er der liv....

I aften var den store aften. Der kom igen liv i omdrejningstælleren på raceren:-)

Startede hvor jeg slap onsdag aften, fik hældt nyt Penrite olie på gearkasse og motor. Støddæmpere blev lige tjekket også og fik en gang Penrite 2 dæmperolie.Fik monteret ratstamme og køler og fik hældt vand på.
Fik tørnet motoren og fik olietryk på efter laaang tid. Det føltes i al fald sådan! Udstødning og karburator blev monteret, og fordelerdæksel og kabler monteret. Alt blev tjekket en ekstra gang for løsgående. Benzinslangerne monteret og der kom tryk på.
Tændingen havde jeg indstillet statisk på øjemål, nok til at få motoren igang. Efter de første tørninger med tænding på kunne jeg med det samme mærke at fordeleren skulle justeres lidt, og herefter sprang motoren igang. En herlig lyd:-)

Der blev tjekket olietryk, for lækager og underlige lyde. Det lød bare dejligt!! Tændingen blev justeret med lampen, og mine nye mærker kom starks til deres ret, og min fordeler forsætter lige efter bogen. Dejligt at konstatere.

Motoren fik lov at køre til alt var varmt. Den lyder fint, men det er jo selvfølgelig ingen garanti for det hele det virker når det først går løs med fulde omdrejninger. Men så langt så godt:-)

En stor sten er faldet fra mit hjerte. Jeg har lavet motorer før, også der har skullet arbejde for føden, men det er nyt med den følsomme 1098 motor. Meningen er jo at den helst skal holde hele sæsonen uden problemer! Men jeg laver nu min reservemotor under alle omstændigheder!

onsdag den 21. februar 2007

Motor på rette plads:-)

Så var det i dag den lille 1098 motor igen kom på sin rette plads: nemlig i bilen
Morten var kommet for at hjælpe, og motoren gled fint på plads. Der skulle kæmpes lidt med ophæng, men når man er 2 er det en leg.
Så det var en hyggelig aften, med et godt resultat.
En lang aften - eller 2 - så er jeg klar til opstart.
Man kan næsten se hvor meget jeg glæder mig:-)

tirsdag den 20. februar 2007

Så er det lige før...

Motor og gearkasse er nu forenet igen. Igen en del småproblemer der skulle løses, bl.a. skulle jeg lige tænke en ekstra gang over nedenstående:
Er lidt bekymret om der er frigang nok, men pt slipper koblingen fint når armen påvirkes, så nu blir det monteret.
Og det næste projekt står klar til en overhaling når jeg erkøreklar igen. Endnu en 1098 motor klar til overhaling således jeg altid har en raceklar reservemotor stående.....
Og så skal jeg ha fremstillet en passende olieopsamler, sandsynligvis i alu, og batteriet skal skiftes til gel typen. Der skulle gerne være endnu et par kg at spare:-)

mandag den 19. februar 2007

Gul top med luft!

Så er de fleste dele monteret på motoren igen. Som det ses er farverne blevet frisket lidt op:-)

Jeg regner med at få motor og gearkasse genforenet i morgen, og onsdag kommer Morten og hjælper med at montere de goe sager i bilen igen. Som det ses oven over har jeg modificeret lidt på forskellige ting, og det har taget en del tid at få tingene til at funke.


Jeg har bl.a. udstyret ventildækslet med et ekstra stort åndehul på bagkanten.


Vandpumpen er blevet monteret med en større remskive. Dette for at nedsætte omdrejningerne på pumpen. vandpumpen yder max allerede ved 2000 O/min, så defor gør det ikke noget at den kommer til at køre lidt langsommere. Vi får se om det spiller når den varme sommer kommer!

På dæmperremskiven har jeg markeret TDC og timingmærker som jeg skal bruge til justering af strømfordeler.

Sidst på ugen skulle jeg gerne være klar til opstart igen. Det bliver sgu spændende´:-)

fredag den 16. februar 2007

Topstykke på blok:-)

Mit nye topstykke er nu færdigmonteret, og nu er det tid til prøvemontering og justering af vippetøj m.v. Topstykket er blevet planet flere mm for at holde ca det samme kompressionsforhold som med det gamle, Ventiler er en anden type, og det tilsammen gør at højde (geometri) på vippetøj skal justeres inden endelig montering.

Som det kan ses på billederne har vippetøjet rigeligt med hældning, og der skal shimmes før det kommer til at spille optimalt.

Som det ses herunder, berører vippearmen fjederen når ventilen er lukket. Dette skal udbedres, ellers vil det hurtigt give havari når motoren kommer igang.

søndag den 11. februar 2007

Ventil fjeder test

Blokken er nu færdigsamlet, og det er tid til at gøre mit topstykke færdigt til montering. Og det indebærer bl.a. montering af fjedre der passer til min 649 knast. Her læst en del om emnet, og for at gøre det grundigt ville jeg tjekke trykket på 4 forskellige ventilfjedersæt.
Første sæt var fra et std Midget 12G940 topstykke. Det viste sig også som sættet med mindst fjedertryk. Andet sæt var det der sad i mit gamle topstykke fra raceren, og det kunne ligne noget let opgraderet, da det havde en smule højere tryk når ventilen var fuldt åben.
3. og 4. sæt var nye sæt jeg havde liggende fra tidligere, og købt sammen med henholdsvis racerknast og som et løst sæt. Der var et markant højere sædetryk med disse to sæt, og det er et af disse jeg vil bruge på det nye topstykke. Kunsten er at have fjederspænding nok under alle forhold, og høje omdrejninger og højt løft er jo problemet her, men samtidig skal man ikke have mere modstand end højst nødvendigt.
Herefter var det tid til at få shimmet fjedrene op således at der er lige meget tryk på alle ventiler når de er lukket. Normalt er dette ikke et problem ved et nyt topstykke, men jeg har fået lavet nye sæder i mit topstykke, og dette skulle der korrigeres for. Ved at montere retaineren og måle fra undersiden af denne og ned i bunden af skålen i topstykket, kunne jeg regne ud hvor meget der skulle shimmes for at have den rigtige højde - og dermed fjederspænding - på ventilfjederen, når ventilen er i lukket position. Et tidskrævende men sjovt arbejde, og forhåbentligt givende i den sidste ende når Hk og holdbarhed skal gøres op:-)

søndag den 4. februar 2007

TMR på bryllupsmesse i Musikhuset!

I dag har Team Midget Racing været på bryllupsmesse i Esbjerg.
Jyske Bank havde spurgt efter en bil som trækplaster på deres stand i Musikhuset, og så var det jo nærliggende at tilbyde dem banebilen.
Så den blev rengjort efter alle kunstens regler, sågar en polering blev det til, og den tog sig da også fin ud inde i musikhusets forhal hvor arrangementet fandt sted. Da jeg var på besøg lige over middag var der masser af mennesker, og også mange omkring bilen.
Sjældent har så mange unge kvinder i den giftefærdige alder været samlet om min bil:-)

Der var også andre køretøjer ved det flotte Utzon Musikhuset, omend knap så interessante!

fredag den 2. februar 2007

Nye dele fra Bonnevie...

Så har jeg igen modtaget nye dele fra Bonnevie MG Import .
Stempler til Claudias nyborede blok og kobberpakninger til 1098 motoren. Og så de ventede offset keys til min nyrenoverede knast, som jeg så forhåbentlig kan få timet 100 % nøjagtigt.

Forhåbentlig bliver der i weekenden tid til nogle timer i garagen så jeg endelig kan få samlet min motor færdig.