fredag den 23. februar 2007

Så er der liv....

I aften var den store aften. Der kom igen liv i omdrejningstælleren på raceren:-)

Startede hvor jeg slap onsdag aften, fik hældt nyt Penrite olie på gearkasse og motor. Støddæmpere blev lige tjekket også og fik en gang Penrite 2 dæmperolie.Fik monteret ratstamme og køler og fik hældt vand på.
Fik tørnet motoren og fik olietryk på efter laaang tid. Det føltes i al fald sådan! Udstødning og karburator blev monteret, og fordelerdæksel og kabler monteret. Alt blev tjekket en ekstra gang for løsgående. Benzinslangerne monteret og der kom tryk på.
Tændingen havde jeg indstillet statisk på øjemål, nok til at få motoren igang. Efter de første tørninger med tænding på kunne jeg med det samme mærke at fordeleren skulle justeres lidt, og herefter sprang motoren igang. En herlig lyd:-)

Der blev tjekket olietryk, for lækager og underlige lyde. Det lød bare dejligt!! Tændingen blev justeret med lampen, og mine nye mærker kom starks til deres ret, og min fordeler forsætter lige efter bogen. Dejligt at konstatere.

Motoren fik lov at køre til alt var varmt. Den lyder fint, men det er jo selvfølgelig ingen garanti for det hele det virker når det først går løs med fulde omdrejninger. Men så langt så godt:-)

En stor sten er faldet fra mit hjerte. Jeg har lavet motorer før, også der har skullet arbejde for føden, men det er nyt med den følsomme 1098 motor. Meningen er jo at den helst skal holde hele sæsonen uden problemer! Men jeg laver nu min reservemotor under alle omstændigheder!

Ingen kommentarer: