onsdag den 29. februar 2012

Eet stk nymalet Midget....

 Har i dag haft den store fornøjelse at afhente min nymalede racerbil fra maleren.
 Jeg var glad for lakeringen sidste gang, men denne lakering er bare lige 2 tænder bedre. Måske endda lidt for fin til en racerlakering....
 Al flimmeren fra Mustang, Mini og Giulia er nu væk, og jeg håber denne gang at kunne bevare den fine lak lidt længere. Om ikke andet har jeg nu fået en liter rep maling med i samme fine Tartan Red nuance....
 På kun 3 arbejdsdage er bilen blevet forvandlet fra en lettere ramponeret racer Midget til nu at være både Danmarks hurtigste FIA Midget og den flotteste:)

Jeg lader mig naturligvis udfordre på de påstande af alle de andre FIA Midgets i den kommende bane sæson:-)))
Og så lang tid jeg er den hurtigste, lever jeg også med hvis det skulle vise sig at min bil alligevel ikke er den fineste....
Jeg var faktisk så begejstret for  min nye lakering at jeg måtte ha en del af den med ind på spisebordet i stuen.....

søndag den 26. februar 2012

Maler ruller.....

I den kommende  tid ruller jeg til maler og rullefelt...
 Jeg gik tidligt på ugen i gang med adskillelsen af raceren, da jeg har fået lavet en aftale med en maler. Det er gået stille og roligt, og fredag var der afgang mod det østlige Jylland.
 Inden skulle jeg dog lige ha lavet service på Mazdaens bremser. Det sjove er, at de havde bremset perfekt forrige uge da jeg fik synet bilen, men 2 dage efter begyndte de at larme på en måde, som antydede at belægningen på klodserne var væk. Igen kom hjælp Ebay til hjælp. 1 sæt bremseklodser, og et oliefilter med i samme pakke for alt i alt 100 kr incl forsendelse .
 Og da de gamle klodser kom af, var det tydeligt at det var på tide de blev skiftet:)
Herefter var der afgang, og nu venter jeg bare på opringningen fra maleren om at raceren er klar til afhentning, og monteret med flot ny Tartan Red lak uden div. farvenuancer og buler..
På turen var jeg også en tur inden om Kurt Mejer i Horsens, og jeg fik booket 2 rullefelts sessioner, en til FIA raceren og en til MG Sport bilen. Det bliver spændende at se hvor stor effekt forskel der er på 2 ens opsatte motorer med forholdsvis lille kubik og ventilstørrelse forskel.... 
Og apropos Sport Midgeten, så har jeg været i gang med at klargøre den nye motorhjelm..
Og resultatet er blevet helt ok:)
Tror det bliver en rigtig fin MG Sport sæson, og jeg tror bilen kommer til at gøre det rigtigt godt.... 

søndag den 19. februar 2012

Klargøring & adskillelse....

 Jeg er nu gået i gang med adskillelsen for klargøring til maler. Jeg skulle gerne ha bilen malet inden den nye sæson begynder først i maj. Dermed skulle jeg gerne ha rettet op på div. småbuler, ridser, og ikke mindst..
 ......de farvenuancer der er på karosseriet.
 Alle beslag, lister og ruder er nu væk, det sidste er at jeg fjerner reklamerne fra bilen, og maleren kan så komme i gang så bilen ka blive fin igen....
 Jeg er også i gang med at klargøre min nye hjelm... Og hvad er bedre som underlag til det end en gammel udtjent Cortina:-)
Og ellers er værkstedet godt fyldt op  i øjeblikket. Min egne biler, og så har jeg lige nu besøg af Hans´s MGB, som han er i gang med at skifte kobling, pakdåse og bagfjedre på.
Det er hyggeligt at have Hans gående, han klarer sig selv med et par gode råd undervejs, og efter lidt maskinbearbejdning af motordele er vi senere på ugen klar til montering igen...

mandag den 13. februar 2012

Lidt mere MG Sport....

 Efter motoren er kommet i MG Sport Midgeten, skal jeg ha kigget på de andre forbedringer på bilen
 Bl.a. fandt jeg  min nye motorhjelm i England i efteråret. Den er en hel del kg lettere end den originale, og den har nu fundet plads over den nymonterede motor...
 ,,, og der skulle kun lige et par hjemmelavede alu beslag til, så var den hjemme... Der skal lige lidt fin justering til og så skal hjelmen ha noget lak i en heftig farve:-)
 Har også afmonteret de originale sæder, meningen er at kabinen skal strippes for al unødig vægt, og så skal jeg ah monteret et af mine "gamle" sæder fra baneraceren. Så kan jeg bruge al min tid i bilen på at styre og ikke på at holde mig fast i de mange sving og nedbremsninger....
 Og så skal min nye udstødning også højdeoptimeres. Jeg har en ide om at bilen skal sænkes yderligere, men det kunne ikke lade sig gøre med den gamle manifold monteret da den var alt for langt nede mod jorden. Jeg har nu lånt et gas&ilt sæt og en af dagene passer det hele efter mit hovede...
Og min fine Blaze Midget er nu synet, og klar til at komme på gaden. Og det blir enten med mig når saltet er af vejene, eller måske er der kommet en ny ejer inden den tid.....
Uanset og jeg selv beholder den eller ej, så er der en rigtig fin bil med et super karosseri til mange år frem....

Lad nu foråret komme til os:-)

mandag den 6. februar 2012

En go pakke....

...Dukkede op her i eftermiddag...
Et stykke blik pakket super godt ind i pap og bobble plast.
Jeg vidste allerede da jeg købte den grå Midget at venstre bagskærm ikke var helt frisk, og på et tidspunkt godt kunne bruge noget nyt metal for at opretholde den ganske fine std der ellers er på retsen af bilen...
Problemet har bare været at "Round Wheel Arch" (RWA) bagskærme ikke hængger på træerne, og nye repro stykker koster 2500.....
Denne originale NOS var heller ikke billig, men til gengæld ligger den nu på mit stuegulv, og kommer på den grå Midget når der bliver lidt tid til overs og det bliver varmt nok til at arbejde udendørs.....

søndag den 5. februar 2012

Liv i den "nye" Sport motor...

 Weekenden har stået I "Ny Motor" s tegn. I går fik jeg monteret koblingen, som er anderledes end den normale 1275 kobling...
 5 trins gearkassen sidder stadig i bilen, så det var vigtigt at få koblingspladen centreret, og idet jeg ikke har nogen attrap aksel liggende, måtte jeg bruge min reservegearkasse...
Efter lidt makken frem og tilbage fik jeg tingene linet op, og motoren var nu klar til montering..
 Inden jeg begyndte med det job skulle jeg ha besluttet hvilken manifold jeg ville bruge til min motor. Har haft lidt problemer med "groundclearence" på den manifold der sad på bilen fø. Den ses her til højre...
Efter studering af Wizards bibel og målen frem og tilbage blev det min ubrugte LCB der endelig skulle bruges. Jeg tror den bliver rigtig effektiv sammen med min motor, og det udstødningssystem jeg laver når det hele er monteret i bilen...
 Monteringen af motoren gik rimelig fornuftigt. Med de rette understøtninger af gearkassen, så kunne det fint lade sig gøre at forene motor og gearkasse i motorrummet...
Og efter en dags samling og tilpasning af nye dele fik jeg her til aften liv i maskineriet...
Motoren lyder sund og har et rigtigt fint olietryk. Lyden minder meget om lyden fra 1098 motoren, men det skyldes sandsynligvis at begge motorer kører med samme type knast....

Nu er det småting der mangler før bilen er klar til årets  første MG Sport arrangement på Fyn...

Og der kan jeg forhåbentlig deltage i en konkurrencedygtig bil:-)))

lørdag den 4. februar 2012

Vinter sysler.....

Som det jo nok er gået op for de fleste, har vinteren ramt Danmark!
For os med gamle biler, betyder det lidt ekstra besvær, både med om maskineriet nu kan starte når det fryser -15 grader, og f.eks. er der nok frostvædske på?
Lysten til at komme ud i et koldt værksted er måske heller ikke så stor når hænder går i kramper straks man rører ved det iskolde værktøj...
Nå, jeg er i den heldige situation at jeg har et godt varmeapparat i værkstedet, og der skal bare fyres op 20 min før jeg skal ud, så er der tålelige forhold, især ved mit main arbéjdsbord.

Har haft et par fridage her i ugen, og de er bl.a.blevet brugt på noget oprydning i værkstedet, og det har endelig givet plads til at min grå Midget igen kan komme ind i "varmen" bagved min Blaze røde Midget som er til salg..
Inden det kom så vidt var der lige udfordringen med at få startet hele vognparken. Midgeten holdt inderst, godt dækket af sne:
Motoren havde ikke været startet i en måneds tid, og det gik heller ikke helt problemfrit. Den forholdsvis tykke 20W50 olie gjorde så megen modstand at selv ikke den moderne Hi Torque starter kunne klare jobbet uden at jeg måtte til at lade batteriet op. Men efter en lynladning var der omdrejninger nok til at sparke motoren igang. Og heldigvis kunne det hele dreje rundt og det virkede som om også kølervæsken stadig var flydende...
Endnu mere imponerende var det at min gamle brandbil startede første gang jeg drejede nøglen. Super, og det viser at den er ligeså god mekanisk som jeg regnede med...
Mazdaen har også gjort det rigtigt fint her i vinterperioden. Den har startet hver morgen, blir rimelig hurtig varm, og kan holde ruderne nogenlunde dugfri. Så alt i alt er jeg positiv overrasket over hvor godt mine klassiske biler klarer de ekstremt lave temperaturer... 
 Og nu er opmærksomheden så rettet mod min MG Sport bil, som skal opgraderes med ny motor.
Motoren har jeg renoveret for 3-4 år siden, og den har stået på værkstedsgulvet og ventet på at den skulle i aktion igen. Motoren har jeg tidligere kørt med i min HillClimb Midget som jeg solgte i 2008. Det er en gammel racermotor som tidligere har siddet i en bil der blev brugt på Ring Djursland i de gode gamle dage da MG klubben lavede racerarrangementer deroppe. Planen er at den skal monteres, og senere på året skal den justeres ind på rullefelt...
Når jeg nu havde den oppe på bordet for at tilpasse bøsningen i enden af krumtappen til min 5 trinsgearkasse, så besluttede  jeg at montere den alubagplade som Thor Flade lavede til mig for et par år siden. Lidt vægt besparelse er der i det, og så ser den jo heller ikke skidt ud:-))

tirsdag den 24. januar 2012

Apropos sæson 2012..

..Så har HMS lige udgivet en fin sammenfatning af arrangementer og forklaring på de nye divisioner i 65 klassen i den lille "folder" du finder HER!

Udmærket arbejde fra Historisk Motorsport...

søndag den 22. januar 2012

Sæson 2012...

Som flere har nævnt over for mig har der været meget stille her på bloggen i en længere periode.....
Det skyldes bl.a.  den mørke kolde vinterperiode, en klæbende sofa, og så 2 gange heftig influenza. Bl.a. gik hele juleferien med at ligge under dynen. Det var lidt af en bet, for netop den periode har i de sidste år været der jeg har lavet større projekter, som bl.a. bearbejdning af nyt topstykke, motoroptimering, og andre sjove "pille"-ting som kræver tålmodighed og masser af tid...
En god dag på Jyllands Ringen - Dem ser vi frem til flere af....
Jeg har stadig en fin Midget stående som kun lige mangler det sidste før jeg kan køre den til syn og sætte den til salg....

I går var jeg til Udvalgsmøde i MG klubben. Det var som altid et godt møde med stort fagligt indhold og ikke mindst godt socialt samvær med mennesker jeg har kendt igennem mange år efterhånden.
Jeg har også fået bekræftet min første sponsoraftale for den kommende sæson. Det glæder når mine støtter føler det er gået så godt i den foregående sæson at de har lyst til at være med igen:-)
Mere om det når aftalen er helt på plads...

Om det er den positive nyhed der gør det ved jeg ikke, men jeg kan mærke at gejsten til at komme ud i værkstedet er ved at vende tilbage. Planlægningen af den nye sæson har også været i gang længe inde i mit hovede, og da jeg i weekenden også erfarede at de nye divisionsinddelinger i 65 klassen skulle være en realitet fra 2012, så gav det lige den sidste gnist til at beslutte at jeg kører hele "DM" sæsonen i år.
Det er altid en fornøjelse at besøge Ring Djursland...
Og så var jeg egentlig så positivt indstillet efter CRAA sidste år, at jeg har besluttet  at køre derinde igen i år. Det betyder så desværre at både årets Silverstone tur og den hyggelige Als weekend bliver uden min deltagelse  i år, men man kan jo ikke deltage i alt.
Super regnvejrsløb på Padborg Park i 2010....
Jeg ville også gerne have deltaget i begge langdistance løbene, men jeg satser også på at køre så mange af MG Sport løbene som jeg kan finde tid til, og ihvertfald det ene af løbene kolliderer med den weekend hvor jeg selv skal stå for meget af løbet i Kolding...

Så lige nu kommer mit racer år til at se således ud:

5.-6. maj            Historiske DM afd. på Ring Knutstorp
13. maj              1. afd MG Sport på Ellested KTA Fyn
19.-20. maj        Historiske DM afd. på Ring Djusland
2. juni                2.afd MG Sport Kolding KTA
9.-10. juni          Historiske DM afd. på Padborg Park
22.-24 juni         Classic Race Århus - opvisningsløb
30.juni                2 timers løb Padborg Park
1.-2. september  Historiske DM afd. på Jyllands Ringen
15.september     4 afd. MG Sport Mors KTA
6.-7. oktober      Historiske DM afd. på Knutstorp
13. oktober        MG Sport finale afd. Gokart.

Det er en tæt pakket kalender, og muligvis vil der komme nogle justeringer undervejs. Skader og havari håber jeg som altid at slippe for, men der er jo andre på banen end jeg, og nogle gange går det ikke altid som man håber....

Jeg har selvfølgelig også en del ting jeg skal have styr på inden jeg skal køre det første race  i maj måned.
Sådan så raceren ud sidste gang den kom hjem fra maleren i 2009....
F.eks. er min plan at jeg vil have bilen malet, så den igen fremstår som en flot klassisk racerbil. Og min plan er at i år skal den køre uden reklamer. Det er en diskussion der har kørt længe, og jeg er nok nået frem til at en ægte 65 bil skal stå så ren som muligt. Nu får vi lige se hvad mine sponsorer siger til ideen:-) Heldigvis er der nu om dage masser af muligheder for at skabe opmærksomhed i depotområdet og lejren, på nettet og på min klassiske Retro transporter.....
Kender du en autolakerer med fornuftige priser, eller har du lyst til at sponsere en lakering af raceren hører jeg gerne fra dig!

En anden stor - men nødvendig - ting jeg bliver nødt til at anskaffe mig igen til sæsonen, er et nyt pittelt. Mit gode "easy up" telt fløj jo væk i en tornado på Padborg Park, og jeg kan ikke undvære et telt.
2 af de ekvipager jeg kommer til at køreom point med i 2012 - Lad os håbe rækkefølgen holder...:-)
Så også her har jeg brug for et tip om et super godt telt til ingen penge, men allerhelst en sponsor til et pittelt. Og netop teltet er der rigtig gode muligheder for at udsmykke med firmanavn og logo således at man får god eksponering i depotet...  Så kom frisk:-)

Men generelt tegner det til en travl og superspændende sæson 2012. Det bliver spændende og se om den nye division som Midgeten kommer til at køre i bliver en succes. Hvis de biler der har kørt tidligere også dukker op i år ser det rigtigt godt ud med mindst 5 biler hver gang...

En hurtig sammen tælling med de der har kørt mere eller mindre fast i 2011 viser bl.a. 2 x Leed, Frank Holm, Ole Aaen, et par MGBére, og så de der kører lidt indimellem, bl.a. Herluf i Giulia, Dennis i Cortina, Bjarne Bly, Nikolaj Mortensen begge i Midget, måske ebberfeldts Spitfire, et par nye MGB´ere osv osv

Hvis det bliver ligeså godt som det tegner, så blir det en rigtig go sæson...

Jeg glæder mig:-)

mandag den 9. januar 2012

Gourmet Motors - kendt over det ganske land....

 Vores lille team var i weekenden samlet for at hylde vores nestor Jakob som rundede et skarpt hjørne. Malermesteren er fyldt 50 - og et stort tillykke med det endnu en gang!!
I den anledning var vi en tur på det hyggelige Galathea Kroen i KBH.
Den søde servitrice havde anbragt en lille seddel på vores bord med det efterhånden velkendte teamnavn. Vi havde en super aften med mad , musik og en lille en....
 Søndag har den stået på gearkasse i værkstedet. Thor Flades SCCR Midget gearkasse har lidt af samme sygdom som jeg selv har kæmpet en del med, nemlig at den sprang ud af 3. gear...
Nu er boxen gennemgået, og vi har opgraderet et par ting, så nu håber vi at den spiller i den kommende sæson der for Thors vedkommende byder på MG Sport og nogle HillClimbs...

lørdag den 24. december 2011

Godt Nytår!!

TMR ønsker alle et rigtigt godt og lykkebringende 2012
Vi ses på banerne....!

torsdag den 22. december 2011

Nyt sikkerhedsgear....

 Det er en af de ting ved motorsport der koster nogle af de trælse kroner, men det er bare nødvendigt!
Jeg har længe gået med tanke om at købe et HANS system, men det er en stor investering med både ny hjelm og selve HANS devicen. For nylig kom der en hel sikkerhedsudrustning til salg på hms.dk, og nu har jeg købt alle sagerne undtagen køre dragt. Hjelmen er samme type som jeg har nu, men bare med HANS befæstigelser, og så er den dekoreret med Dannebrog....
Og da al min øvrige udrustning var ved at være lidt slidt og træt efter mere end 6 års intensiv brug,så kom nye handsker og lækre Sparco køresko, nyt undertøj, strømper og balaclava helt tilpas. Og da det hele var til den rigtige pris var det kun en ekstra bonus....

Nu mangler kun den vigtige HANS Device, og har du sådan en billigt til salg, så kom bare an....

søndag den 18. december 2011

Ny vogn på liften.....

Der har været stille herpå bloggen i december, men den kolde og mørke tid har også ramt Esbjerg:-)
Helt stille har der dog ikke været,for jeg er i gang med at klargøre en Midget til syn.
Det er en rigtig fin bil jeg er i gang med. Den har på et tidspunkt for en del år siden fået et nyt karosseri, og den har ikke kørt mange km siden. Efter hvad jeg kan sjusse mig til er det 3-4000 km, og dengang blev motor og gearkasse også renoveret, det ses tydeligt på pakninger mv. Det eneste den er skæmmet lidt af , er let overflade rust på nogle af de sortlakerede dele...
 Inde i hulrummene ser pladen stadig ud som et nyt Heritage karrosseri, og en af de første ting jeg - eller en evt ny ejer -  bør gøre, er at få noget af det tynde rustbeskyttelse ind i alle samlinger...
Rigtig mange steder er bilen ligesom ny, og det er en meget lille indsats der skal gøres for at få den superfin...
Her er der alle muligheder for at få en fin bil for livet. Der er NUL rust og aldrig svejset i metallet efter den har forladt fabrikken....
 Endnu et "som nyt" panel åbenbarede sig da jeg afmonterede  højre forskærm.
Så jeg måtte i gang med pensel og den gode Jotun lak så jeg kunne sikre at metallet bagved skærmen ikke bliver angrebet. Nu er det fint og sikret i lang tid fremover... Og snart er vi klar til gaden....