lørdag den 4. februar 2012

Vinter sysler.....

Som det jo nok er gået op for de fleste, har vinteren ramt Danmark!
For os med gamle biler, betyder det lidt ekstra besvær, både med om maskineriet nu kan starte når det fryser -15 grader, og f.eks. er der nok frostvædske på?
Lysten til at komme ud i et koldt værksted er måske heller ikke så stor når hænder går i kramper straks man rører ved det iskolde værktøj...
Nå, jeg er i den heldige situation at jeg har et godt varmeapparat i værkstedet, og der skal bare fyres op 20 min før jeg skal ud, så er der tålelige forhold, især ved mit main arbéjdsbord.

Har haft et par fridage her i ugen, og de er bl.a.blevet brugt på noget oprydning i værkstedet, og det har endelig givet plads til at min grå Midget igen kan komme ind i "varmen" bagved min Blaze røde Midget som er til salg..
Inden det kom så vidt var der lige udfordringen med at få startet hele vognparken. Midgeten holdt inderst, godt dækket af sne:
Motoren havde ikke været startet i en måneds tid, og det gik heller ikke helt problemfrit. Den forholdsvis tykke 20W50 olie gjorde så megen modstand at selv ikke den moderne Hi Torque starter kunne klare jobbet uden at jeg måtte til at lade batteriet op. Men efter en lynladning var der omdrejninger nok til at sparke motoren igang. Og heldigvis kunne det hele dreje rundt og det virkede som om også kølervæsken stadig var flydende...
Endnu mere imponerende var det at min gamle brandbil startede første gang jeg drejede nøglen. Super, og det viser at den er ligeså god mekanisk som jeg regnede med...
Mazdaen har også gjort det rigtigt fint her i vinterperioden. Den har startet hver morgen, blir rimelig hurtig varm, og kan holde ruderne nogenlunde dugfri. Så alt i alt er jeg positiv overrasket over hvor godt mine klassiske biler klarer de ekstremt lave temperaturer... 
 Og nu er opmærksomheden så rettet mod min MG Sport bil, som skal opgraderes med ny motor.
Motoren har jeg renoveret for 3-4 år siden, og den har stået på værkstedsgulvet og ventet på at den skulle i aktion igen. Motoren har jeg tidligere kørt med i min HillClimb Midget som jeg solgte i 2008. Det er en gammel racermotor som tidligere har siddet i en bil der blev brugt på Ring Djursland i de gode gamle dage da MG klubben lavede racerarrangementer deroppe. Planen er at den skal monteres, og senere på året skal den justeres ind på rullefelt...
Når jeg nu havde den oppe på bordet for at tilpasse bøsningen i enden af krumtappen til min 5 trinsgearkasse, så besluttede  jeg at montere den alubagplade som Thor Flade lavede til mig for et par år siden. Lidt vægt besparelse er der i det, og så ser den jo heller ikke skidt ud:-))

tirsdag den 24. januar 2012

Apropos sæson 2012..

..Så har HMS lige udgivet en fin sammenfatning af arrangementer og forklaring på de nye divisioner i 65 klassen i den lille "folder" du finder HER!

Udmærket arbejde fra Historisk Motorsport...

søndag den 22. januar 2012

Sæson 2012...

Som flere har nævnt over for mig har der været meget stille her på bloggen i en længere periode.....
Det skyldes bl.a.  den mørke kolde vinterperiode, en klæbende sofa, og så 2 gange heftig influenza. Bl.a. gik hele juleferien med at ligge under dynen. Det var lidt af en bet, for netop den periode har i de sidste år været der jeg har lavet større projekter, som bl.a. bearbejdning af nyt topstykke, motoroptimering, og andre sjove "pille"-ting som kræver tålmodighed og masser af tid...
En god dag på Jyllands Ringen - Dem ser vi frem til flere af....
Jeg har stadig en fin Midget stående som kun lige mangler det sidste før jeg kan køre den til syn og sætte den til salg....

I går var jeg til Udvalgsmøde i MG klubben. Det var som altid et godt møde med stort fagligt indhold og ikke mindst godt socialt samvær med mennesker jeg har kendt igennem mange år efterhånden.
Jeg har også fået bekræftet min første sponsoraftale for den kommende sæson. Det glæder når mine støtter føler det er gået så godt i den foregående sæson at de har lyst til at være med igen:-)
Mere om det når aftalen er helt på plads...

Om det er den positive nyhed der gør det ved jeg ikke, men jeg kan mærke at gejsten til at komme ud i værkstedet er ved at vende tilbage. Planlægningen af den nye sæson har også været i gang længe inde i mit hovede, og da jeg i weekenden også erfarede at de nye divisionsinddelinger i 65 klassen skulle være en realitet fra 2012, så gav det lige den sidste gnist til at beslutte at jeg kører hele "DM" sæsonen i år.
Det er altid en fornøjelse at besøge Ring Djursland...
Og så var jeg egentlig så positivt indstillet efter CRAA sidste år, at jeg har besluttet  at køre derinde igen i år. Det betyder så desværre at både årets Silverstone tur og den hyggelige Als weekend bliver uden min deltagelse  i år, men man kan jo ikke deltage i alt.
Super regnvejrsløb på Padborg Park i 2010....
Jeg ville også gerne have deltaget i begge langdistance løbene, men jeg satser også på at køre så mange af MG Sport løbene som jeg kan finde tid til, og ihvertfald det ene af løbene kolliderer med den weekend hvor jeg selv skal stå for meget af løbet i Kolding...

Så lige nu kommer mit racer år til at se således ud:

5.-6. maj            Historiske DM afd. på Ring Knutstorp
13. maj              1. afd MG Sport på Ellested KTA Fyn
19.-20. maj        Historiske DM afd. på Ring Djusland
2. juni                2.afd MG Sport Kolding KTA
9.-10. juni          Historiske DM afd. på Padborg Park
22.-24 juni         Classic Race Århus - opvisningsløb
30.juni                2 timers løb Padborg Park
1.-2. september  Historiske DM afd. på Jyllands Ringen
15.september     4 afd. MG Sport Mors KTA
6.-7. oktober      Historiske DM afd. på Knutstorp
13. oktober        MG Sport finale afd. Gokart.

Det er en tæt pakket kalender, og muligvis vil der komme nogle justeringer undervejs. Skader og havari håber jeg som altid at slippe for, men der er jo andre på banen end jeg, og nogle gange går det ikke altid som man håber....

Jeg har selvfølgelig også en del ting jeg skal have styr på inden jeg skal køre det første race  i maj måned.
Sådan så raceren ud sidste gang den kom hjem fra maleren i 2009....
F.eks. er min plan at jeg vil have bilen malet, så den igen fremstår som en flot klassisk racerbil. Og min plan er at i år skal den køre uden reklamer. Det er en diskussion der har kørt længe, og jeg er nok nået frem til at en ægte 65 bil skal stå så ren som muligt. Nu får vi lige se hvad mine sponsorer siger til ideen:-) Heldigvis er der nu om dage masser af muligheder for at skabe opmærksomhed i depotområdet og lejren, på nettet og på min klassiske Retro transporter.....
Kender du en autolakerer med fornuftige priser, eller har du lyst til at sponsere en lakering af raceren hører jeg gerne fra dig!

En anden stor - men nødvendig - ting jeg bliver nødt til at anskaffe mig igen til sæsonen, er et nyt pittelt. Mit gode "easy up" telt fløj jo væk i en tornado på Padborg Park, og jeg kan ikke undvære et telt.
2 af de ekvipager jeg kommer til at køreom point med i 2012 - Lad os håbe rækkefølgen holder...:-)
Så også her har jeg brug for et tip om et super godt telt til ingen penge, men allerhelst en sponsor til et pittelt. Og netop teltet er der rigtig gode muligheder for at udsmykke med firmanavn og logo således at man får god eksponering i depotet...  Så kom frisk:-)

Men generelt tegner det til en travl og superspændende sæson 2012. Det bliver spændende og se om den nye division som Midgeten kommer til at køre i bliver en succes. Hvis de biler der har kørt tidligere også dukker op i år ser det rigtigt godt ud med mindst 5 biler hver gang...

En hurtig sammen tælling med de der har kørt mere eller mindre fast i 2011 viser bl.a. 2 x Leed, Frank Holm, Ole Aaen, et par MGBére, og så de der kører lidt indimellem, bl.a. Herluf i Giulia, Dennis i Cortina, Bjarne Bly, Nikolaj Mortensen begge i Midget, måske ebberfeldts Spitfire, et par nye MGB´ere osv osv

Hvis det bliver ligeså godt som det tegner, så blir det en rigtig go sæson...

Jeg glæder mig:-)

mandag den 9. januar 2012

Gourmet Motors - kendt over det ganske land....

 Vores lille team var i weekenden samlet for at hylde vores nestor Jakob som rundede et skarpt hjørne. Malermesteren er fyldt 50 - og et stort tillykke med det endnu en gang!!
I den anledning var vi en tur på det hyggelige Galathea Kroen i KBH.
Den søde servitrice havde anbragt en lille seddel på vores bord med det efterhånden velkendte teamnavn. Vi havde en super aften med mad , musik og en lille en....
 Søndag har den stået på gearkasse i værkstedet. Thor Flades SCCR Midget gearkasse har lidt af samme sygdom som jeg selv har kæmpet en del med, nemlig at den sprang ud af 3. gear...
Nu er boxen gennemgået, og vi har opgraderet et par ting, så nu håber vi at den spiller i den kommende sæson der for Thors vedkommende byder på MG Sport og nogle HillClimbs...

lørdag den 24. december 2011

Godt Nytår!!

TMR ønsker alle et rigtigt godt og lykkebringende 2012
Vi ses på banerne....!

torsdag den 22. december 2011

Nyt sikkerhedsgear....

 Det er en af de ting ved motorsport der koster nogle af de trælse kroner, men det er bare nødvendigt!
Jeg har længe gået med tanke om at købe et HANS system, men det er en stor investering med både ny hjelm og selve HANS devicen. For nylig kom der en hel sikkerhedsudrustning til salg på hms.dk, og nu har jeg købt alle sagerne undtagen køre dragt. Hjelmen er samme type som jeg har nu, men bare med HANS befæstigelser, og så er den dekoreret med Dannebrog....
Og da al min øvrige udrustning var ved at være lidt slidt og træt efter mere end 6 års intensiv brug,så kom nye handsker og lækre Sparco køresko, nyt undertøj, strømper og balaclava helt tilpas. Og da det hele var til den rigtige pris var det kun en ekstra bonus....

Nu mangler kun den vigtige HANS Device, og har du sådan en billigt til salg, så kom bare an....

søndag den 18. december 2011

Ny vogn på liften.....

Der har været stille herpå bloggen i december, men den kolde og mørke tid har også ramt Esbjerg:-)
Helt stille har der dog ikke været,for jeg er i gang med at klargøre en Midget til syn.
Det er en rigtig fin bil jeg er i gang med. Den har på et tidspunkt for en del år siden fået et nyt karosseri, og den har ikke kørt mange km siden. Efter hvad jeg kan sjusse mig til er det 3-4000 km, og dengang blev motor og gearkasse også renoveret, det ses tydeligt på pakninger mv. Det eneste den er skæmmet lidt af , er let overflade rust på nogle af de sortlakerede dele...
 Inde i hulrummene ser pladen stadig ud som et nyt Heritage karrosseri, og en af de første ting jeg - eller en evt ny ejer -  bør gøre, er at få noget af det tynde rustbeskyttelse ind i alle samlinger...
Rigtig mange steder er bilen ligesom ny, og det er en meget lille indsats der skal gøres for at få den superfin...
Her er der alle muligheder for at få en fin bil for livet. Der er NUL rust og aldrig svejset i metallet efter den har forladt fabrikken....
 Endnu et "som nyt" panel åbenbarede sig da jeg afmonterede  højre forskærm.
Så jeg måtte i gang med pensel og den gode Jotun lak så jeg kunne sikre at metallet bagved skærmen ikke bliver angrebet. Nu er det fint og sikret i lang tid fremover... Og snart er vi klar til gaden....

torsdag den 1. december 2011

Nye kontakter....

Som de fleste sikkert er klar over elsker jeg på mange måde England. I hvert fald nok til at rejse derover en 3 - 4 - 5 gange om året. Jeg har efterhånden fået skabt mig et godt netværk, og hver gang jeg rejser, møder jeg nye spændende bilentusiaster rundt omkring....
Herover ses jeg sammen med Mike, som var svigerfar til ejeren af den Purple Midget som jeg kiggede på 1. dagen af den nyligt overståede tur. Den var der en anden der blev ejer af....
 Til gengæld besøgte jeg en sen eftermiddag en pub langt nede sydpå, og der mødte jeg Karin, og det kom der noget rigtigt godt ud af...
 Og på den sidste dag af vores tur besøgte jeg Bill og hans bror som hyggede som med gamle biler hjemme i baghaven.. Bl.a. havde Bill denne Daimler stående. Og det viste sig at Bill havde samme holdning til gamle biler som jeg selv; Nemlig at de skal bruges til at køre i, og ikke være så fine at de kun kan bruges til udstillingsgenstande og køreture på solskinsdage....
 Så Daimleren var klar til kørsel og fuld af lækker patina....
 Ude i gården havde han et par interresante biler til salg, bl.a. denne Capri 2.8 I . Lidt for ny til min egen smag, men flere ville nok finde den spændende..
 Scimitaren der også stod i indkørslen var straks mere mig, og jeg sprurgte lidt ind til bilen, og Bill fortalte at bil - og chassis - var i god stand, og det var også det mit øje skuede...
Interiøret sagde det samme omend det godt kunne bruge en clean up og lidt gejl, men prisen lød nu også ganske fornuftig...

Så generelt kan det siges at endnu en Uk tur kastede flere gode forbindelse og oplevelser af sig...

Ka næsten ikke vente til næste gang:-)

Masser af englændere på færgen....

Så er min UK tur ved at være overstået, og igen måtte vi ud i lidt bølgeskvulp. Alligevel overrasker det mig at skibet blir næsten 2 timer forsinket i ankomst i det vi har haft medvind hele vejen. Men nu har vi land i sigte, og om lidt er jeg hjemme i værkstedet igen:-)
Glædeligt var det inden afgang, at konstatere, at jeg ikke var den eneste med "Engelsk syge", der havde været afsted. En nordmann var faldet for denne tilsyneladende reelle Triumph 2000 Mk1.
Kender jo udmærket modellen som jeg selv har haft fornøjelsen af i en periode.
 Med færgen var også Bjarne Bly, som var afsted i hans tidligere GT V8. Den havde været ovre og få monteret et Webasto soltag...
 ...og det arbejede der var blevet udført så yderst proffesionelt og ordentligt ud. (Dog set i den dunkle aften belysning på havnen i Harwich)
Og så var der en nybagt Midget ejer med også. Herren fra Sjælland havde handlet på Ebay, og fået købt sig en sort gummibåd. Den havde været forholdsvis billig, det er Midgets med gummi næsten altid, men manden var tilfreds og bilen havde kørt oppe nord for Liverpool, så det var lidt af en tur han havde været ude på. Heldigvis "kun" med lidt benzin problemer, som jeg gav ham et par løsningsforslag på. Vi håber han kommer godt hjem til djævleøen....

tirsdag den 29. november 2011

Efterår i UK...

Jeg skal da lige love for at efteråret har ramt os....
På sejlturen til Harwich rendte vi i lørdags ind i den første rigtige efterårsstorm, så overfarten var ikke den fornøjelige og afslappende tur den plejer at være...
Men i land kom vi da - KUN 2 timer forsinket - så jeg måtte ringe til Mike - fyren som jeg havde en Midget aftale med i Maldon - og sige vi blev forsinket....
Vi fandt dog Mike, og fik et kig på en fin og egentlig ganske ok Lilla Midget. Det var en usædvanlig farve med helt lys interiør. Der var som sædvanligt en del småting i vejen med bilen som man ikke ser på de billeder der er i annoncen, så det var ikke en bil der fejede benene væk under mig...
Vi kom til hotellet i Bedford -The Swan - som Jesper , Jakob og jeg har boet på for nogle år siden. Det var stadig et flot hotel, men flere ting skuffede, og jege synes ikke det var pengene værd denne gang.
Fik afgivet et bud på Midgeten, men der var en der syntes at den var mere værd end jeg, og så fik jeg ikke købt nogen Midget denne gang....
Til gengæld fik jeg en lang næse da jeg skulle hente en del jeg havde købt. På trods af en klar aftale, var varen ikke det aftalte sted på aftalte tidspunkt, og sådan noget er bare røv irriterende!!  Så det betød dobbelt km dagen efter, og så går det sjove af sådan et køb....
 Heldigvis ankom vi efter en hurtig tur rundt om London, til det skønne Godalming...Her ventede at dejligt ophold på Inn on The Lake . Et sted hvor Pia og jeg tidligere har besøgt da jeg var i nabolaget for at købe MG dele. Det gjorde et stort indtryk den gang, og nu ville vi tilbage og have et ophold i de skønne omgivelser, og det var bestemt en go oplevelse. Jeg vil gerne anbefale stedet til dem der har behov for et ophold sydvest for London. Godalming er en lille by tæt på Guildford, kroen er ombygget til god og hyggelig standard, og både pub og restaurant er anbefalelsesværdig....
Mens vi var i Godalming, dukkede der pludselig noget interessant op i Shoreham By The Sea, og jeg smuttede en tur sydpå i et par timer. Dette ansporede os til en tur til Brighton - en rigtig engelsk badeby med stor Seafront og kæmpe badehoteller...
Og en af Englands mest berømte Piers - Brighton Pier!
Kæmpe Pier der rækker flere hundrede meter ud i vandet med tivoli og alt muligt andet gejl....
Fordelen ved at rejse på denne årstid er bl.a. at du kan få nogle hoteller som man (jeg) normalt ikke har lyst til at betale for. Jeg har som tidligere nævnt brugt Booking.com en del, og denne ganske fornuftige booking side ledte os til en super overnatning på et af de rigtig fine badehoteller i Brighton, nemlig Queens Hotel & Spa for den ringe sum af £ 59 incl Full English breakfast. Og igen tænker jeg på alle de gange vi er ankommet lidt for sent ude på landet og blev tvunget til at tage noget hjalv lousy overnatning til 50-70 pund.
Brighton er i øvrigt en super hyggelig by med mange små gader med mange hyggelige pubber. Det er også en rigtig stor by med masser af muligheder for shopping og fine ture i oplandt med unikke naturoplevelser.....

England er som sædvanlig et skønt sted at være:-)

Lad os nu håbe at general strejken i morgen ikke forhindrer vores ankomst til Harwich....

søndag den 20. november 2011

Super søndag....

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er forberedelsen til sæson 2012 i gang.
Til næste sæson har jeg besluttet at skære noget ned på udgifterne, og et af min valg er at skille mig af med min ellers velegnede servicebil med den store alukasse. Den har gjort det godt i de 2 år den har været en del af TMR, men efter jeg har købt Retro Transitten skulle den gerne videre til en ny ejer. Det har taget noget tid, men nu ser det endelig ud til at der er noget undervejs. Og så er det jo på tide at få alle mine grejer ud af Boxeren...
Reservedele og værktøj er nu i værkstedet, og i dag har jeg afmonteret mine fine historiske plakater. En del har jeg fået ifb med arrangementer jeg selv har deltaget i, og nogle af de ældre fine plakater fra bl.a. Australien har min gamle MG ven fra Århus - Mogens Hempel - doneret. Disse er nu på stuegulvet til tørring og strygning, og de kommer i brandbilen når foråret og den nye sæson nærmer sig...
 Og en af de ting der står øverst på "To Do" listen er skift´af motor i den bil jeg bruger til MG Sport arrangementer. Bilen har haft en std motor siden jeg købte  den i UK i 2007. Motoren er ellers i superfin stand og kører rigtigt godt med fint olietryk. Planen er at den gode motor ryger over i min A40 Futura som også er et af projekterne her i vinter...
 Den røde Midget er opgraderet med en 5 trinsgearkasse, og det er første gang jeg skal skille sådan en af fra en 1275  motor.
Og jeg havde på forhånd besluttet at jeg ville tage motoren ud uden gearkassen, og det var også første gang at jeg skulle prøve det...
 Som det ses her kom motoren fint fri fra gearkassen...
...Og efterfølgende kunne jeg studere hvorledes sådan en ting er udstyret mht koblingshus, udrykkerleje og en lidt anderledes kobling end normalt..
Nu står motoren på værkstedsgulvet og jeg kan begynde at tilpasse min nye racermotor til gearkassen i bilen...
og blive klar til MG Sport 2012:-)

lørdag den 19. november 2011

MG Sport 2012

Når vi nærmer os afslutningen af året begynder arbejdet i kulissen med planlægning af næste års løb og arrangementer.
Jeg har, siden starten af "MG Sport" sektionen, siddet i udvalget der står for arrangementerne , planlægning og udførelse af disse. Det er en go blanding af meget erfarne klubmedlemmer som alle har prøvet lidt af hvert og været med til alle de forskellige sjove ting som man kan bruge sin MG til.
Der er en go frisk tone i udvalget, ideerne er mange, og jeg tror vi pt er de helt rigtige personer i udvalget med den rigtige kemi for at få tingene til at køre...  
Sidst mødtes vi hos Søren V8 i Østjylland for at planlægge sæsonen 2012. Det ser ud til vi også får nogle spændende MG Sport arrangementer næste år, og da vi kun har oplevet fremgang de par år vi har været i gang, så er hele holdet bag MG Sport optimister for næste år.
Ydermere får MGCC DK sandsynligvis DASU medlemskab fra 2012, og dermed får alle vores chauffører på bane, HC, manøvreprøver og Historisk Rally mulighed for at få licens igennem den klub som de har haft et forhold til igennem mange år.

Det vil jeg bl.a. selv benytte mig af. Jeg har tidligere haft licens  igennem HMS og senest MGCC Danish Centre, men ingen af stederne har jeg følt at det var "min klub". Det er jeg overbevist om bliver tilfældet når jeg skal repræsentere MGCC DK. Jeg har været medlem siden 1997 og altid haft gode oplevelser og mødt mange dejlige mennesker igennem de løb, møder og tillidsposter jeg har haft og deltaget i igennem alle årene....

Jeg tror sæsonen 2012 bliver rigtig god. Så vel MG Sport som den danske racekalender ser rigtig spændende ud - Og det bliver med deltagelse af et tændt Team Midget Racing...

Forberedelsen er i gang.....

lørdag den 12. november 2011

Garage møde hos TMR...

Førstkommende tirsdag afholder vi det årlige såkaldte "pubmøde" i værkstedet.
 MGCC har et utroligt aktivt klubliv, og det har jeg været en del af i over 14 år. Så det er hyggeligt når omkring 25-30 mennekser tropper op og sparker lidt dæk, får en kold pilsner og veksler røver historier.
Jeg kan igen i år love at min mors hjemmebagte boller og brune kage er på programmet, ligesom der måske kommer lidt video op på storskærmen.

Så har du lyst til at deltage er du velkommen, det eneste du skal gøre er at tilmelde dig på PKR@kabelmail.dk

Vi ses:-)

tirsdag den 8. november 2011

Ny vogn og flere Mazda defekter....

I dag har Mazda og jeg været på tur...
 Den gode gamle Sprite Alpine blev solgt i sidste uge, og jeg har jo længe været på udkig efter en afløser, der var lidt mindre i vægt og størrelse, og efter et par måneders kiggen og summen blev jeg mere og mere lun på en Safari 280, og efter noget skriven frem og tilbage med et par stykker, lokal Inspektions hjælp fra Hr Holm (Tak for det Frank), så har jeg i dag været ovre og hente min nye campingvogn. Det var en positiv oplevelse. Vognen var faktisk noget bedre end forventet. Den er ikke som ny udvendig, men indvendig er den rigtig fin, og der er blevet lavet mange ting  ved vognen da den blev synet i sommers.. Bl.a. nye lejer og bremser, 3 nye dæk, og alt lyset spiller som det skal. Understellet ser ud som nyt. Turen hjem gik fint, og den kører umiddelbart noget lettere end den gamle Alpine. Til foråret blir den gejlet, og så håber jeg vi får nogle gode år sammen, hovedsageligt bagved V8´eren på ferier og MG ture.
 Og det var Mazdaen, der skulle holde for. Inden vi kunne komme så langt var der igen nogle ting der skulle fixes. Jeg er ok glad for bilen - når den kører - men der har været lidt rigeligt med ting der har båret præg af dårlig og manglende vedligehold, og så rene uheld...
Denne gang stod benzinpumpen pludselig af - heldigvis hjemme hos mig selv:-)
Bilen kunne pludselig slet ikke starte - den har altid været lidt sløv til det , og efter noget fejlfinding stod det klart at der ikke kom bezin til karburatoren. Efter tjek af de nemme ting som sikring og spænding i kabler måtte pumpen skrues ned.
 Lige nu er min lift optaget af eet stk Consul Cortina, så det foregik ude på vejen under donkraften. Heldigvis havde jeg en brugt pumpe på lager, og efter lidt tilpasning af fittings og kabler var jeg køreklar igen..
Desværre viste arbejdet under bilen også, at det er påkrævet at Mazdaen får en større tur i undervognen inden vinteren sætter ind. Panel og bund lige ved benzinpumpe er noget ramt af rust, og det samme gør sig gældende flere steder i bunden, så en god afskrabning af gammel løs undervognsbehandling, svejsning af lidt metal, og ny undervognsbehandling står højt på "To do" listen her i november....