Efter ankomst kl 7.20, blev jeg flot modtaget af MC Eckernförde på Padborg Park. Det gik lidt stærkt med at komme ud til dagens første træning, som allerede startede kl 8.00, men det var jo min egen skyld, kunne jo bare have mødt en ½ time før!!Det tar altså lidt længere tid at læsse bilen ud af Boxeren end det gjorde at få den ned af traileren. Men der er det værd! Bare på den korte tur til PP sparede jeg 20 min.
Kom dog ud til tiden, og fik startet let op.Men allerede 2-3 omgange henne i testen fornemmede jeg at der var en lettere duft af kølevand, og det plejer at være et skidt tegn! Fik kørt nogle flere omgange, temperatur og tryk lå hele tiden rigtig fint. Men pludselig fik jeg den frygtede "Helikopter"-lyd. Så var det bare med at komme ind. Det plejer at være en blæst toppakning der forårsager det!!
Bilerne på de 3 billeder herover tilhører Ulrike & Kai Fleck som regelmæssigt deltager i Trackdays og driving test. I år er det 3. gang jeg møder dem. Først til Alsweekend, og derefter mødte vi dem på Silverstone og nu i Padborg. Dejlige mennesker med en sund interesse:-)
Ganske rigtigt. Vandet væltede ud på forkanten af topstykket. Åhh Nejj! Og måtte derefter konstatere at jeg havde haft lidt for travlt dagen før, for jeg havde ikke reservedelene med så jeg kunne skifte pakningen. Alt var altså ikke på plads i den nye servicebil!
Gode råd var dyre, men en opringning til Jesper Kjær hjalp på det. Jesper kørte med det samme til mit værksted og fandt delene, og kørte herefter mod Padborg. Jeg kørte så til gengæld nord på, og vi mødtes så mellem Ribe og Skærbæk. Jesper kørte så med til PP, og var en stor hjælp resten af dagen. Endnu en gang tak til Jesper!Toppakning blev skiftet, og jeg skal da lige love for at den var skudt i stykker!!
Nu blev der varmet op og efterspændt efter alle kunstens regler. Nu skulle det virke, ellers hang min Nürburgringtur i en tynd tråd!!
Det positive ved de første omgange, var at alt andet på bilen virkede perfekt. Gearkassen var problem fri, og det samme var mit "nye" bagtøj. Selvom jeg tydeligt kunne mærke at gearingen ikke passer til PP, og jeg generelt vil tabe noget hurtighed i sving og ved acceleration, så tror jeg på at den større tophastighed på langsiderne vil kompensere for dette. I følge mit lille regne program vil 3.9 udvekslingen give en øget topfart på 20 km/h så at jeg ved fuld omdrejninger kan køre 180 km/h. Om jeg når det er nok tvivlsomt, og jeg medbringer da også et 4.22 diff, så jeg har muligheden for at skifte dernede hvis jeg føler for det.
Om eftermiddagen gik det så løs med GLP, eller på dansk "ensartethedsprøver". Jeg kørte dog alt jeg kunne for nu skulle bilen testes ordentligt af. Jeg skulle bl.a. også tjekke om jeg havde benzin nok i tanken til ½ times uafbrudt kørsel, og det var der!
Og heldigvis gik testen rigtig fint. 2 x 30 min for fuld skrue! Alt vandet blev i køleren, toppakningen holdt, gearkassen holdt og bilen kørte ganske fornuftigt, så nu kan jeg ikke gøre meget mere inden afgang bortset fra alm. service og klargøring.
Det positive var også at mine tider, selv med det knap så ideelle bagtøj, var nede i nærheden af min bedste tider på 1.18. Hvad kan det ikke blive til når jeg får det rigtige bagtøj i??
Og kørslen med Boxeren var også en positiv oplevelse. Ind og ud som en leg, og det er betydeligt nemmere og hurtigere at komme rundt med den end da jeg kørte med trailer!Så da det var læssetid igen stod de klar med kamera og video, for det havde vist aldrig oplevet før:-)




En hurtig rep, og vi var kørende igen.
Her får jeg på Silverstone en snak sammen med Jørn Rasmussen og Søren Duun. Jørn kørte på Silverstone i sin fine MGB, og gjorde det rigtigt fint på den våde bane.
Her er vi på vej ad M6 i det regnvejr som forårsagede de store oversvømmelser i Midtengland. Vi havde været en tur i Stafford for at kigge på en MGB til Claudia. Typisk udsigt i en engelsk bil når det er heftig regnvejr!
Heldigvis blev det meget bedre, og her er vi på en af de utallige stigninger som vi oplevede på de utroligt spændende, smukke, smalle og sjove veje i Devon og Cornwall.
Og en af de ting der også var rigeligt af, var hyggelige engelske pubber. Her er vi ved en af slagsen midt ude i ødemarken i Cornwall i det aller vestlige England.
Og senere samme dag nåede vi rejsens mål: Land´s End. Et fantastisk stykke natur som vi heldigvis oplevede efter fyraften, da det bar tydelig præg af at være et rigtigt turiststed.
Men derfor kunne vi godt tage et par billeder for at vise naturens skønhed, og som bevis for at vi har været på Land´s End. Og det var en oplevelse:-)
På vejen tilbage besøgte vi bl.a. Beaulieu hvor der findes et stort bilmuseum og Lord´ens gods som vi var inde at besøge.
Senere var vi også i Canterbury, hvor Claudia senere i år skal over og læse på Universitetet. En skøn gammel by med fint miljø.
Den næstsidste dag oplevede vi også det meget hurtige omskiftelige vejr i England. Vi var taget ned for at gå en tur ved Dover´s hvide klinter. 5. min efter vi var ankommet kom tågen i løbet af 2 min , og alt var lukket til. Som det ses var der meget lidt udsyn, og det blev ekstra spændende da vi senere kom ud på de lokale småveje/cyklestier.

Så var der ellers dømt hygge om lørdagen. Jakob (Alfa Giulia) og jeg var på kultur udflugt til Flensborg, og lørdag aften var der fodbold i TMR´s telt:-) (Og ikke mere om den kedelige sag!)
Jeg får en bedste tid på 1.20.5 . Under omstændighederne en ok tid.
2. heat blir endnu bedre. Får en lidt sløv start, men kommer godt efter det, og over haler igen John Steen som holder foran, og Kaj Birkelund i MGB siger jeg også farvel til. Jeg ved jeg har mulighed for en klassesejr hvis jeg kører fra den åbne Porsche som også kører i div A2. Han starter lige foran mig, men på første omgang kommer jeg forbi, og det bliver indledningen til 11 spændende omgange hvor jeg øger forspringet til Kaj, Porschen, Cortinaen og Herluf som lægger og kæmper 50 meter bag mig. Jeg er tæt på Warnich i 1275 Cooper, og flere gange er jeg også forbi, men også cooperen trækker fra mig på langsiden, og de sidste 2 omgange koncentrerer jeg mig om at holde den åbne Porsche bag mig, da det vil give årets første samlede klassesejr.