mandag den 4. august 2008

Copenhagen Historic Grand Prix

Lad os starte med det positive først:-) CHGP startede fint fredag aften da Else og jeg ankom til Fælledparken, og fik vores lejr stillet op. Igen sammen med Frank Holm. Jacob var denne gang placeret i ProAm teltet da hans bil skulle deltage i dette.
Ole Aaen var også på plads i The Green Midget.
Vi var alle samlet hos Herluf og Christoph til en hyggelig grillaften. Det skulle senere vise sig at det var et af de mest afslappende momenter i denne weekend.....
Tidlig lørdag morgen var det tid til den første tidtagning for 65 klassen. Vi havde gået banen rundt aftenen før, og var alle enige om at det var en meget risikabel bane at køre på. Både pga meget snævre og skarpe sving, og meget ujævn asfalt på langsiden og i flere sving. Og det lå i underbevidstheden at der ville være kontant afregning hvis der gik det mindste galt.
Tidtagningen kom stille og roligt igang. Det tog et par omgange lige at finde sig til rette på banen og bedømme svingene. Får lavet et par tider der er ok, og vil nu bruge de sidste 4-5 omgange til at sætte en fantomtid da katastrofen indtræffer. På vej ind på langsiden - et meget skarpt venstresving - er der blevet smidt et bredt og langt spor af kølervædske. Og flagposten står bare og glaner og ser motorløb. Jeg er senere blevet fortalt at flere tilskuere har råbt og skreget om rødt og gult flag uden de reagerede!! Havde der været flag kunne mit uheld måske været undgået:-(
Da jeg kommer og bremser ned skøjter jeg lige igennem kølervædsken og direkte over i beton værnet overfor, og bilen rider op ad betonen, og falder ned ude af stand til at køre videre. Det var lige præcis det der ikke måtte ske!! Hva nu med Oldtimer Grand Prix??
Jeg er uskadt og kommer hurtigt ud af bilen mens mine konkurrenter blæser tæt forbi. En enkelt Cortina er meget tæt på at tæske op bag i Midgeten, men får standset en ½ meter bagved... Det kunne være fint om både for og bagende var blevet smadret!!

Heldigvis står masser af mennesker parat til at hjælpe da jeg kommer ud. Først og fremmest Herluf som i løbet af 30-40 minutter retter en håbløst bulet skærm ud. Også en stor tak til Per og Søren som jeg ikke kendte i forvejen, men hurtigt stillede deres ekspertise til rådighed. En stor tak til alle:-)

Undervognen får vi stillet ind så den kører og bremser lige. Ihvertfald med 30 km/h på lige vej?!!

Fælgen er også ødelagt, så en ny kommer på, og så er vi kalr til 1. heat lige over middag.

Under opvarmingsomgangen får jeg afprøvet bremser og styretøj, og alt fungerer på betryggende vis. Der er til gengæld en lyd bagfra jeg ikke bryder mig om, og det viser sig da også at bagenden er ekstrem løs og rigtig ubehagelig at køre med i de hurtige ujævne sving på Borgmester Jensens Alle. Motoren begunder tilmed at sætte ud over 5000 o/min, men en længere safety car periode pga et uheld redder mig lidt der, for vi kommer kun til at køre en 3-4 omgange efter den er kørt ud, og der kører motoren igen. I den dårlige periode kommer der nogle stykker forbi som jeg normalt kører fra, men det vigtigste var trods alt at jeg formåede at hold mine 2 klassekonkurrenter fra A1 bag mig hele vejen til mål, og det sikrer mig klassejren på trods af modgang og teknisk bøvl. Jeg var tilfreds og taknemlig over al den hjælp jeg modtog:-)

Ingen kommentarer: