mandag den 11. august 2008

Oldtimer Grand Prix på Nürburgring

Efter en lang weekend på Nürburg Ring i Eifel bjergene i Tyskland, sidder man med en utrolig behagelig følelse i kroppen. Bevares, man er træt efter 2 stk 30 minutters race søndag og 800 km bag rattet i Boxeren inden man mandag morgen landede i Esbjerg, men det har været en fed fed oplevelse endnu en gang. Til OGP føler alle sig velkomne. Vi bliver godt behandlet, uanset hvilken klasse man kører i, om ens bil er lille eller stor, om man er kendt eller ej. Forplejningen er fantastisk, 4 weekend billetter med adgang til alt, og en lækker sweatshirt specielt til alle kørere. Der er med andre ord fuld valuta for de 3500 kr det koster at stille op til at af de fedeste gammelbils arrangementer i verden. At der så kommer ca 60-70000 mennesker og kigger på - heriblandt rigtig mange danskere - gør bare det hele endnu sjovere...Hvor tit får man f.eks. lov at se en ægte Dick Jacobs Midget i aktion.Et fantastisk stykke Midget historie. En 1965 GTP Midget med 1293 motor. Og en bil der har en klassesejr fra 1000 km race på Nürburg ring i 1964.... Den ville være sjov at køre race med:-)Men selv med en beskeden 1098 Midget, kan man ha sjov og ballade på Nürburgring. Her over ses et stemnings billede fra vores dansker lejr med Herluf. Inde ved siden af holdt Palle P. i Ginettaen til, og 20 meter væk var Jørn Rasmussen i hans flotte MGB. 25 meter derfra stod Henrik Lindbergs telt med 4 meget flotte og sjældne biler.Fredagen bød bl.a. på 500 km løb hvor flere danskere var i aktion. Der var rigtigt fin race, det meste blev kørt i regnvejr hvilket gav flere spektakulære afkørsler og overhalinger.Vores tidtagning blev kørt om lørdagen i tørvejr, og jeg vidste det ville blive svært med de biler der var til meldt klassen. Rigtig mange Cobra, Jaguar E, Mustang, Elan, 911 og Lotus Cortina var på startlisten, og meget få små biler. Jeg kunne gøre mig håb om at køre om kap med Spitfire, et par enkelte MGB, måske 356, og ellers de biler som havde chauffører som ikke turde træde den rigtige pedal helt i bund. Min tidtagning var ikke prangende , men der var dog en Spitfire,en Lotus Cortina og en AH 3000 bagved...Ved starten til 1. heat var der let vådt på banen, og jeg vidste at det var min chance. Jeg holdt på fra starten, og både bil og motor artede sig. Set i forhold til uheldet i CHGP, så kørte bilen over al forventning, og jeg var rigtig godt tilfreds. Hurtigt overhalede jeg Jørn i MGB og en Porsche 356. Jeg hængte længe på en orange 911, men desværre begyndte banen at tørre op, og så var de nærmeste biler hurtigt væk. Nu nærmede både Jørns MGB og Porsche 356 sig langsomt bagfra, men jeg holdt både dem , L. Cortinaen og Spitfiren bag mig da jeg krydsede målstregen. Jeg var godt tilfreds, og havde kørt en 3. plads ud af 4 i klassen.2. heat sidst på søndagen var lidt mere kedleigt for mit vedkommende. Banen var tørret op, og Porsche 356 og Jørn i MGB tog ret hurtigt afstand, og jeg kørte mit eget ret statisk og kedeligt løb. Spitfiren og Cortinaen var bagved, det samme var nogle stykker der havde snurret eller haft defekt. Bilen kørte godt lige til det sidste, og jeg var rigtigt godt tilfreds set i forhold til den skrappe konkurrence. Jeg har nu en bil der kan køre i den kommende weekend på Jyllands Ringen, og jeg glæder mig over de andre danskere der kørte fine placeringer og pokaler hjem.
Her ser vi bl.a. en tilfreds herluf Jensen som kørte en flot 3. plads hjem i 1. heat foran flere Lotus Cortina. Stort tillykke til Herluf:-)

Ingen kommentarer: