søndag den 17. august 2008

Heat 1 & 2 på JR

Tidtagningerne viste at der var noget at arbejde med, og jeg skulle gerne høvle noget af mine bedste omgangstider hvis jeg skulle have en chance for at følge Verner, Birgit og Frank. Det skulle også vise sig at være mere end svært. Men vi ved jo også at løbet skal køres helt til ende før man kan glæde sig over noget...I 1. heat får jeg en rimelig start. Bliver dog overhalet af Birgit og Verner i starten, men kommer selv forbi Luffe. Det bliver indledningen til nogle spændende omgange, hvor jeg er lige i røven på Verner, og Luffe er lige efter mig. Verner kommer jeg aldig forbi, og herover ses hvor Herluf overhaler mig på langsiden. Jeg mangler simpelthen power på langsiden, og det er ikke blevet bedre efter at motoren er begyndt at ryge lidt rigeligt under løbene. Da Herluf kommer forbir hænger jeg på et par omgange, men Luffe spærrer effektivt for mig når jeg forsøger at anbribe, og da der samtidigt ligger en del olie på banen, vælger jeg at slække 5-800 o/min af, og Herluf forsvinder foran mig. Frank Holm kommer også forbi, men jeg vælger at fokusere på mine klassekonkurenter, og sikrer mig klassesejren foran Johan i Frøen og Ole i Midget.2. heat gir en bedre start. Jeg er rykket et par pladser længere tilbage, men får overhalet Verner i Volvoen. Birgit og Herluf er lige foran. Birgit har virkelig fået fart i den store Falcon, og hun holder Luffe bagved indtil hun udgår med motordefekt.Herluf bidrager selv til spændingen da han snurrer, og jeg kommer igen ganske tæt på ham på en af de sidste omgange, men han slutter ca 1 sekund før mig over målstregen. Til gengæld holder jeg denne gang Frank og Verner bag mig, og jeg vinder igen klassen og får 2 x 12 point til mesterskabet.Desvære må jeg også konstatere at olietrykket er fuldstændigt forsvundet på motoren da jeg kommer i pit efter løbet, så der blir et mindre motorprojekt inden jeg den 20.-21. september skal køre årets sidste 2 afdelinger på Sturup. Kunne det da for hulen ikke lige have holdt de 2 løb også, da jeg alligevel skulle lave en spritny og frisk motor i vinter???!

Ingen kommentarer: