søndag den 31. august 2008
Er livet ikke dejligt:-)
Weekenden er gået med oprydning og hygge i værkstedet. En masse gammel skrammel er sorteret og smidt ud, og jeg kan igen prale af et ryddet arbejdsbord:-)
Graven er gjort ren, nygalvaniserede bolte og dele er lagt på hylder, alt værktøjet hænger på tavlerne og gulvet er fejet. Jeg har flere gange i dag stået og dvælet ved mine reservemotorer og gearkasser der står og råber til mig nede på gulvet. Jeg glæder mig til efteråret hvor der er god tid til at lave disse ting . Jeg skal både lave en super racemotor, og så kunne jeg godt tænke mig at komme igang med at renovere flere af de 1800 og 1275 motorer jeg har stående. Det er altid rarest at ha færdige ting stående på hylderne. Man ved jo aldrig hvornår man får brug for en motor.. Eller en anden står og mangler en...
tirsdag den 26. august 2008
Olieproblem....
Og sandelig ikke om da det lille stempel sad fast da jeg fik skruet proppen af og fjernet fjederen. Rengøring og slibning fik stemplet til at køre som nyt, og det får lov at køre den sidste weekend før det hele blir skilt ad. Prøvekørsel i aften med at forhåbentligt positivt resultat:-)
torsdag den 21. august 2008
Og så lidt fra JR..
Her i et af vore heat i en tæt kamp med Verner Nielsen i Volvo 544.
I en hyggestund i depotet med hjælpere og besøgende..
Søndag eftermiddag på vej hjem.....jpg)
Men først skulle div A1 have deres pokaler. Johan til højre, og TMR til venstre. Med 2 pokaler da Ole Aaen ikke var til stede under overrækkelsen... Dette og følgende fotos er skudt af Allan Nobel..
Tæt kamp med Luffe & Frank
Og det gennemgående tema fra JR. Tæt kamp med Verner i 544....
onsdag den 20. august 2008
Energioptimering....
Energi niveauet har fra søndag aften ligget på absolut lavblus. 3 weekender og 14 dage med 100 % race har taget hårdt på depoterne, og lige nu har jeg ikke lyst til noget som helst andet end at gå med hunden, ligge på sofaen og se fjernsyn!!!
MG B fra Team Bastuck som sluttede bag mig i heat 1 på Nürburgring
En del af de mange superbiler som jeg kørte mod i race 12 til OGP; Cobra & Jaguar E...
Palle & Luffe i en hyggelig stund efter bulebankeri lørdag formiddag i Fælledparken. Igen en stor tak til Herluf!
Sådan så Midgeten ud i aktion i Københavns bulede gader, efter Herluf havde været igang
Disse 4 fine billeder er venligst tilsendt fra Team Hollænder - Fotograf: Thomas Hollænder
Det må siges at han stod på de rette steder mht action!!
søndag den 17. august 2008
Heat 1 & 2 på JR
I 1. heat får jeg en rimelig start. Bliver dog overhalet af Birgit og Verner i starten, men kommer selv forbi Luffe. Det bliver indledningen til nogle spændende omgange, hvor jeg er lige i røven på Verner, og Luffe er lige efter mig. Verner kommer jeg aldig forbi, og herover ses hvor Herluf overhaler mig på langsiden. Jeg mangler simpelthen power på langsiden, og det er ikke blevet bedre efter at motoren er begyndt at ryge lidt rigeligt under løbene. Da Herluf kommer forbir hænger jeg på et par omgange, men Luffe spærrer effektivt for mig når jeg forsøger at anbribe, og da der samtidigt ligger en del olie på banen, vælger jeg at slække 5-800 o/min af, og Herluf forsvinder foran mig. Frank Holm kommer også forbi, men jeg vælger at fokusere på mine klassekonkurenter, og sikrer mig klassesejren foran Johan i Frøen og Ole i Midget.
2. heat gir en bedre start. Jeg er rykket et par pladser længere tilbage, men får overhalet Verner i Volvoen. Birgit og Herluf er lige foran. Birgit har virkelig fået fart i den store Falcon, og hun holder Luffe bagved indtil hun udgår med motordefekt.
Herluf bidrager selv til spændingen da han snurrer, og jeg kommer igen ganske tæt på ham på en af de sidste omgange, men han slutter ca 1 sekund før mig over målstregen. Til gengæld holder jeg denne gang Frank og Verner bag mig, og jeg vinder igen klassen og får 2 x 12 point til mesterskabet.
Desvære må jeg også konstatere at olietrykket er fuldstændigt forsvundet på motoren da jeg kommer i pit efter løbet, så der blir et mindre motorprojekt inden jeg den 20.-21. september skal køre årets sidste 2 afdelinger på Sturup. Kunne det da for hulen ikke lige have holdt de 2 løb også, da jeg alligevel skulle lave en spritny og frisk motor i vinter???!
lørdag den 16. august 2008
Fredag/Lørdag på Jyllands Ringen.
onsdag den 13. august 2008
Har du billeder.....
Enten fra Copenhagen Historic Grand Prix eller Oldtimer Grandprix på Nürburgring, så er jeg meget interesseret i at modtage en kopi af disse:-)
Venligst send en mail på palle(at)mgcc.dk
En lille bonus:-)
Noget af det første vi fik udleveret ved licens kontrollen til OGP, var en hel bunke af magasiner, plakater, startnumre og så selvfølgelig det officielle program. Et digert værk fyldt med information og oplysninger om alle de 12 forskellige klasser der blev kørt henover weekenden. Stor var min overraskelse og glæde da jeg opdagede at min kamp med en Morgan sidste år var blevet fanget, og de tilmed havde brugt billedet i det officielle program. Fedt....
mandag den 11. august 2008
Oldtimer Grand Prix på Nürburgring
Hvor tit får man f.eks. lov at se en ægte Dick Jacobs Midget i aktion.
Et fantastisk stykke Midget historie. En 1965 GTP Midget med 1293 motor. Og en bil der har en klassesejr fra 1000 km race på Nürburg ring i 1964.... Den ville være sjov at køre race med:-)
Men selv med en beskeden 1098 Midget, kan man ha sjov og ballade på Nürburgring. Her over ses et stemnings billede fra vores dansker lejr med Herluf. Inde ved siden af holdt Palle P. i Ginettaen til, og 20 meter væk var Jørn Rasmussen i hans flotte MGB. 25 meter derfra stod Henrik Lindbergs telt med 4 meget flotte og sjældne biler.
Fredagen bød bl.a. på 500 km løb hvor flere danskere var i aktion. Der var rigtigt fin race, det meste blev kørt i regnvejr hvilket gav flere spektakulære afkørsler og overhalinger.
Vores tidtagning blev kørt om lørdagen i tørvejr, og jeg vidste det ville blive svært med de biler der var til meldt klassen. Rigtig mange Cobra, Jaguar E, Mustang, Elan, 911 og Lotus Cortina var på startlisten, og meget få små biler. Jeg kunne gøre mig håb om at køre om kap med Spitfire, et par enkelte MGB, måske 356, og ellers de biler som havde chauffører som ikke turde træde den rigtige pedal helt i bund. Min tidtagning var ikke prangende , men der var dog en Spitfire,en Lotus Cortina og en AH 3000 bagved...
Ved starten til 1. heat var der let vådt på banen, og jeg vidste at det var min chance. Jeg holdt på fra starten, og både bil og motor artede sig. Set i forhold til uheldet i CHGP, så kørte bilen over al forventning, og jeg var rigtig godt tilfreds. Hurtigt overhalede jeg Jørn i MGB og en Porsche 356. Jeg hængte længe på en orange 911, men desværre begyndte banen at tørre op, og så var de nærmeste biler hurtigt væk. Nu nærmede både Jørns MGB og Porsche 356 sig langsomt bagfra, men jeg holdt både dem , L. Cortinaen og Spitfiren bag mig da jeg krydsede målstregen. Jeg var godt tilfreds, og havde kørt en 3. plads ud af 4 i klassen.
2. heat sidst på søndagen var lidt mere kedleigt for mit vedkommende. Banen var tørret op, og Porsche 356 og Jørn i MGB tog ret hurtigt afstand, og jeg kørte mit eget ret statisk og kedeligt løb. Spitfiren og Cortinaen var bagved, det samme var nogle stykker der havde snurret eller haft defekt. Bilen kørte godt lige til det sidste, og jeg var rigtigt godt tilfreds set i forhold til den skrappe konkurrence. Jeg har nu en bil der kan køre i den kommende weekend på Jyllands Ringen, og jeg glæder mig over de andre danskere der kørte fine placeringer og pokaler hjem.
Her ser vi bl.a. en tilfreds herluf Jensen som kørte en flot 3. plads hjem i 1. heat foran flere Lotus Cortina. Stort tillykke til Herluf:-)
onsdag den 6. august 2008
3 travle dage gik..
Søndag CHGP
Lørdag aften var vi inviteret til Kornerup til en omgang Brasiliansk stemning. Jakobs Strandbar var åben og vi havde en hyggelig aften med grill og blues.
Søndag morgen var det race tid, og det var halv vådt. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, og det blev ikke en helt optimal tidtagning. Bagenden var blevet betydelig bedre, og jeg formåede at holde mine 2 klassekonkurrenter bag mig, og det var ok for mig.
Racet om eftermiddagen blev heldigvis kørt i tørvejr, og det blev endnu en omgang dårlig race. 5-6 omgange bag safety car pga 3 smadrede biler. Midgeten satte igen ud når den skulle bestille noget, men jeg formåede med nød og næppe at holde de 2 A1 biler bag mig, da motoren de sidste 3 omgange kørte nogenlunde, og klassesejren var hjemme igen. En samlet 1. plads for weekenden var et godt resultat når man tar uheldet, dårlige køreegenskaber og motorudsættere i betragtning...
Men det var sidste gang jeg deltog aktivt i CHGP. Ikke så meget pga mit uheld, men mere pga af den ringe afvikling, og de kummerlige forhold vores DM løb blev budt. Det er fedt at være tilskuer til CHGP, men at være der som kører, det er noget skrammel, med mindre man kører ProAm. De fik al den gode service, tribunebilletter, mad og god behandling, oven i købet gratis. Vi fik to billetter til ståpladser og en bar røv at trutte i.
Jeg glæder mig til en dejlig tur til Nürburgring hvor alle bliver behandlet godt og ens:-)
mandag den 4. august 2008
Copenhagen Historic Grand Prix
CHGP startede fint fredag aften da Else og jeg ankom til Fælledparken, og fik vores lejr stillet op. Igen sammen med Frank Holm. Jacob var denne gang placeret i ProAm teltet da hans bil skulle deltage i dette.
Ole Aaen var også på plads i The Green Midget.
Vi var alle samlet hos Herluf og Christoph til en hyggelig grillaften. Det skulle senere vise sig at det var et af de mest afslappende momenter i denne weekend.....
Tidlig lørdag morgen var det tid til den første tidtagning for 65 klassen. Vi havde gået banen rundt aftenen før, og var alle enige om at det var en meget risikabel bane at køre på. Både pga meget snævre og skarpe sving, og meget ujævn asfalt på langsiden og i flere sving. Og det lå i underbevidstheden at der ville være kontant afregning hvis der gik det mindste galt.
Tidtagningen kom stille og roligt igang. Det tog et par omgange lige at finde sig til rette på banen og bedømme svingene. Får lavet et par tider der er ok, og vil nu bruge de sidste 4-5 omgange til at sætte en fantomtid da katastrofen indtræffer. På vej ind på langsiden - et meget skarpt venstresving - er der blevet smidt et bredt og langt spor af kølervædske. Og flagposten står bare og glaner og ser motorløb. Jeg er senere blevet fortalt at flere tilskuere har råbt og skreget om rødt og gult flag uden de reagerede!! Havde der været flag kunne mit uheld måske været undgået:-(
Heldigvis står masser af mennesker parat til at hjælpe da jeg kommer ud. Først og fremmest Herluf som i løbet af 30-40 minutter retter en håbløst bulet skærm ud. Også en stor tak til Per og Søren som jeg ikke kendte i forvejen, men hurtigt stillede deres ekspertise til rådighed. En stor tak til alle:-)
Undervognen får vi stillet ind så den kører og bremser lige. Ihvertfald med 30 km/h på lige vej?!!
Fælgen er også ødelagt, så en ny kommer på, og så er vi kalr til 1. heat lige over middag.
Under opvarmingsomgangen får jeg afprøvet bremser og styretøj, og alt fungerer på betryggende vis. Der er til gengæld en lyd bagfra jeg ikke bryder mig om, og det viser sig da også at bagenden er ekstrem løs og rigtig ubehagelig at køre med i de hurtige ujævne sving på Borgmester Jensens Alle. Motoren begunder tilmed at sætte ud over 5000 o/min, men en længere safety car periode pga et uheld redder mig lidt der, for vi kommer kun til at køre en 3-4 omgange efter den er kørt ud, og der kører motoren igen. I den dårlige periode kommer der nogle stykker forbi som jeg normalt kører fra, men det vigtigste var trods alt at jeg formåede at hold mine 2 klassekonkurrenter fra A1 bag mig hele vejen til mål, og det sikrer mig klassejren på trods af modgang og teknisk bøvl. Jeg var tilfreds og taknemlig over al den hjælp jeg modtog:-)