mandag den 27. april 2009

Små fremskridt

Fronten er nu ved at være intakt igen. Oliekøler og blæser er nu nymonteret.
Jeg mangler lidt tilpasning af grill og hjelm, og så skal beslagene ved fastgørelsen af hjelmen monteres...

søndag den 26. april 2009

Vi nærmer os....

...den tid hvor jeg skal til at lave motor:-)Nu er der lys i lamperne, vindusviskeren virker, bremserørene er trukket...Og i dag kom benzintanken på plads, og der kom liv i pumpen igen. Hjelmen og bagklap er også tilpasset incl. nye beslag.
Jeg synes det lysner, og efter en kraftig oprydning af mit arbejdsbord er der nu plads til motorprojektet som jeg håber at komme i gang med indenfor et par dage...

tirsdag den 21. april 2009

Min nye arbejdsplads....

Kommer til at se således ud:Nu er alt overflødigt ledningsnet ude af raceren, nye kabler monteret, hver forbruger kreds er monteret med sikring, hovedafbryderen er flyttet ind i kabinen, og nu kan jeg fejlfinde så let som inenting hvis der bliver problemer fremover...Det originale instrumentbrædt har fået lidt ny lay out således kun det meste nødvendige i instrumenter og afbrydere er tilstede. Det bliver super lækkert og skulle gerne betyde høj driftsikkerhed mht det elektriske fremover.Jeg er nu så lang at jeg snart kan begynde at montere kabine, sæde, sikkerhed, tank og benzinpumpe, og herefter er det tid til at begynde med motoren. Hvad den angår, så er alle delene på lager, og blok prepareret, så det er et spørgsmål om en weekends arbejde, så er den færdig...
Kan næsten ikke vente, især fordi meldingerne om succesfulde sæsonåbninger på KTI og Padborg Park begynder atstrømme ind.....


søndag den 19. april 2009

Lys i lygten...

... Er der ikke endnu, men det varer ikke længe. I dag fik jeg monteret baglygter og sorteret lidt mere i ledningsnettet.Mangler lige et par ting til ledningsnettet, men skulle gerne nå lidt længere i løbet af ugen.

Det meste af dagen i dag gik med at lave køkken. Havde fået hjælp udefra i dag, fundamentet til det nye køkken skulle på plads, og det skulle ekspertisen tage sig af.

Men! konklusionen er atjeg stadig tror på at raceren bliver færdig til sæsonens første løb:-)

lørdag den 18. april 2009

R- Day...

R for Racer:-)

Samme dag som jeg seriøst gik i gang med min hårdt prøvede Racer Midget, fik jeg min Racerlicens fra DASU. Igen klar til Europa,lad os nu se hvor meget jeg når derude.....Som det ses er der et stykke vej endnu, men jeg er godt i gang med at forny ledningsnettet og sikkerheden, og det tar altså lidt tid...

Men i dag var også dagen hvor mine Racer kolleger tog hul på sæsonen - både på Padborg Park, men i særdeleshedpå KTI ved Roskilde. Ser frem til at høre hvordan dagen er gået derovre...Ind i mellem får jeg tid til at køre lidt i min nye Midget - forleden dag var jeg på besøg hos Jan B. andet steds i byen....Jan har en fine fine original Mini stående - som nok skal sælges - og så hans også fine kørende MGA..Den anden dag havde jeg besøg af Anders K. , som skulle ud at køre i sin Midget. Lados håbe at Anders nyer det dejlige forårsvejr i sin gamle bil ligesom vi andre gør:-)

torsdag den 16. april 2009

Dejlig tur til det østlige sønderjylland..

Havde lige et ærinde i Haderslev i dag. Sådan en tur er jo en go grund til at lufte V8´eren, så det gjorde jeg:-)
På vej hjem lagde jeg vejen forbi MontiMatic for at få en snak med Morten. Inden jeg havde set mig om var jeg inviteret på aftensmad, og så skulle jeg også lige med ud i garagen og høre Ferrariens 12 cylindre brøle. Fed fed maskine - næsten lige så god lyd som Rover V8:-) Der er ikke lang vej igen før den flotte bil kommer på gaden...
Turen hjem under den åbne himmel var en kold - men skøn fornøjelse. Den bil kører bare godt...
Og fremefter står den nu på samling af racerbil....

tirsdag den 14. april 2009

Løbsdatoer 2009

Flere har efterspurgt hvor og hvornår Team Midget Racing skal køre løb i 2009. Løbskalenderen ser således ud:

16.-17. maj Ring Knutstorp Classic Car Meeting - DM

6.-7. juni Padborg Park MSS - DM

20.-21. juni Ring Djursland Classic Car Meeting - DM

1.-2. august CHGP - DM (kører måske)

8.-10 august Oldtimer Grandprix Nürburgring

21.-23. august JyllandsRingen - DM 65 - 71 -DTC

10.-11. oktober Ring Knutstorp - CCM -DM

Alt med forbehold for skader , økonomi og helbred....

Mht økonomi, så søger jeg naturligvis sponsorer til sæsonen 2009. Alle er velkomne:-)
I år kan vi lokke ekstra med nyrenoveret og nymalet karrosseri....

lørdag den 11. april 2009

Rød - gul & blå....

Der er trængsel i garagen disse dage. Her tre fine farver samlet - de to mere specielle..Og så er jeg i fuld gang med at konvertere min Midget om til LHD. I går fik jeg flyttet pedalarrangement, og i formiddags fik jeg monteret det nymalede instrumentbord...Inden påsken er omme er den bil kørende igen:-)Mens jeg var i gang med instrumentbordet, kunne jeg ligeså godt få malet buret til raceren. Det har hidtil været gult, men i år går jeg over til sort. Havde en dejlig dag ude fredag i det skønne vejr, og jeg fik malet en del af de ting der tidligere har fået primer...

Så nu kan det fine bur snart komme på plads i det fine nymalede karrosseri, så vi kan blive klar til sæsonstarten i maj...

torsdag den 9. april 2009

Nymalet og nysynet....

Racerkarrosseriet er i dag kommet hjem fra maleren. En rimelig lakering til billige penge. Taget i betragtning hvad den skal bruges til, så er jeg godt tilfreds:-)Jeg ved jo at risikoen for buler - store og små - er til stede allerede i de første løb, så det er lige som det skal være...Nu er det så bare lige med at få smidt nogle dele på, så kan vi komme ud at køre:-)Den nysynede del står Anders Midget for. Den er klar til tjeneste igen efter en større overhaling. Utrolig velkørende, ny undervogn, fælge og dæk og opgraderet motor...

tirsdag den 7. april 2009

Midget nu kørende

De sidste 3 dage har jeg virkelig givet den gas med Anders Midget. I dag blev den kørende...Her er jeg en tur i Vejers til aften. Først på dagen var det omkring 20 C og lige vejr til åben bil. Da jeg skulle hjem igen var det mere til hue og vanter...Men bilen er kørende nu, og mangler få detaljer før den kan blive synet.
Ja, og så er der lige at par detaljer med gearkassen:-(

lørdag den 4. april 2009

På Messe....

Jeg var en tur med postbilen i Fredericia i går.
Igen en hyggelig dag, men hvor jeg følte jeg kunne ha gjort større gavn hjemme i værkstedet... Fik gjort opmærksom på at jeg har en fin gul MGB til salg - så må vi se om der kommer mere ud af det, ellers må vi jo stille den på stand by. Jeg kender en der gerne vil køre i den næste år...
Idag valgte jeg at blive hjemme fra messen og min stand, og i stedet går det igen løs i garagen, hvor jeg har 2 projekter der skal gøres færdig:-)

fredag den 3. april 2009

Maling - både her og der....

Er i gang på flere fronter her i min ferie. Køkkenet får den store tur:Her ses den hyrede murer i gang med pudsning af væg...
Det tar selvfølgelig en del af den kostbare skruetid, men nu er jeg i gang, og så må det også færdiggøres..

I dag blev karrosseriet til raceren sendt afsted til maleren. Jeg har kæmpet de sidste dage efter normal fyraften med at få den klargjort, og i dag blev den afleveret. Nu kommer ventetiden så inden det spændende færdige resultat.Efter raceren var afleveret, var det tid til at begynde at tænke på messe, som jo er i dennne weekend i Fredericia. I år orker jeg ikke at slæbe stumper med, så min stand består af postbilen, og et par enkelte dele. Så dejlige Bronce Yellow MGB har fået den helt store tur med polering og støvsugning, og den ser rigtigt indbydende ud. Lad os håbe at der er andre der synes det samme så den kan få et nyt godt hjem. Den er ihvertfald klar til at gi god service mange år frem...

søndag den 29. marts 2009

Hold da op..... En stor dag:-)

I dag var jeg til Generalforsamling i MGCC DK - klubben som jeg føler er MIN klub, altså forstået på den måde ; Her føler jeg mig "hjemme".
Som det er blevet en tradition starter dagen med frokost. I år var det på Hotel Skanderborghus, og det betød jo ca 130 km kørsel hver vej. Og en god anledning til at få V8´eren luftet lidt. Og hold da op en dejlig tur. Igen må jeg sige at jeg har fået en bil som jeg får mange goder minder i..

Flere gode minder til scrapbogen får jeg også fra bestyrelsen som havde besluttet at æren som "Årets MG ´er" i år skulle tilfalde undertegnede...Den titel er jeg helt vildtstolt af, i det den gives til medlemmer af MGCC DK der har ydet en indsats for klubben. Tak for det. Den gir energi til mere....Det gode ved en GF er jo også at den gir alle medlemmer mulighed for at ytre deres mening. Det kan jeg rigtig godt li..

Især når det er konstruktive meninger og forslag fra folk der er parat til at yde en indsats for at lave om på tingene. Gode forslag er fine, men gentagne dårlige forslag og brok er knap så fint. At et medlem igennem flere år vedbliver med at komme med forslag, som går stik imod hvad 95 % af den øvrige generalforsamling - og bestyrelse - mener og ønsker, og som mest af alt minder om sure opstød, tyder efter min mening på meget lidt situationsfornemmelse, dumhed eller meget tyk hud. Og hvis man virkelig ønsker forandringer, så må man yde en indsats, og i dette tilfælde bør man f.eks. stille op til en bestyrelsespost og påvirke tingene indefra istedet for vedvarende at skabe uro i en ellers utroligt velfungerende og aktiv klub!!

MGCC DK længe leve!!!

fredag den 27. marts 2009

Ferietid:-)

Da jeg i dag forlod mit gode arbejde, var det for at holde ferie de næste 18 dage. på 18 dage kan man nå mange ting... Bl.a. skulle jeg gerne i gang med at installere mit nyindkøbte køkken. Det kræver lige lidt forarbejde med loft og vægge, men jeg håber at nå langt...
Men... der skulle seføli også helst blive tid til at få lavet lidt bil..Anders Midget nærmer sig køreklar stand, til aften fik jeg - efter nogen kamp - monteret skærme og fronten.

Og raceren skal jeg helst også ha lavet lidt på hver dag. Der er sgu lidt rigeligt langt igen inden den kører baneløb....I dag fik jeg klargjort og malet mine forskærme indvendig, så de er klar til at blive monteret på bilen, som gerne skulle ryge til maling indenfor en uges tid.Har selv malet alt i motorrum, kabine og det der ikke kan ses udvendigt. Men bilen bliver fin når den er færdig, og der bliver ikke mange tørre pletter...

søndag den 22. marts 2009

Fremskridt på 2 fronter....

Den ene front sidder på raceren:Herover har den fået en tynd gang primer, og herunder ses det færdige Tartan røde resultat:Den anden front er Anders Midget:Efter en god skrue dag i går hvor Anders var her hele dagen, og vi fik monteret en del på bilen og fixet en masse småting, så skulle jeg i dag montere de sidste ting før jeg kunne starte motoren op for første gang siden sidste efterår og efter renoveringen. En ladning af batteriet og jeg var klar. Drejer nøglen, få omgange og motoren springer i gang... Olietryk - Tjek! Lækager - Tjek! Mærkelige lyde - Tjek! Justering af tænding - Tjek! En karburator hænger lidt, mens ellers alt ok. Fedt nok:-) Motoren spinner og alt ser ud til at virke, så nu kan jeg justere og samle videre...
Og så var det også tid til mere maling på raceren. Har i de ledige timer gået og klargjort kabinen til maling, og i dag var vejret ok, og jeg havde - efter heftige overvejelser - bestemt mig til at bevare mine tekniske kontrol godkendelser fra bilens lange racerliv. Da der ikke findes mange "originale" historiske racere mener jeg det er en vigtig del af min bils historie at disse mærker sidder hvor de gør. De ældste er næsten 30 år gamle, og nu er de skåret til - dækket med maler tape og lakeret over.Afsløring af det første "Besiktningsbevis" fra Velodromloppet,Og her ses det færdige resultat. Synes selv det blev godt:-)Og i princippet er jeg nu klar til at montere alt i kabinen, stol brandslukker og instrumentbord, samt selvfølgelig kan jeg også få monteret motorrummet. Så jeg må vel hellere få samlet mig en motor....

tirsdag den 17. marts 2009

Motor landet..

Så har vi haft endnu en hyggelig dag i garagen - Morten og jeg:-)
Dagens opgave var landing af den nyrenoverede motor i Anders Midget. Efter lidt fidlen med slavecylinder og koblingsarm fik vi samlet motor og gearkasse, og den samlede pakke er nu nede i det nymalede motorrum.Nu begynder montering af ledninger, rør, slanger køler mv. , og det skulle gerne ende med en spinnende motor i et ordentligt nydeligt motorrum:-)

søndag den 15. marts 2009

Take off - køreture - landing

I dag var det første forårstegn - den 15. marts - dagen hvor veteran forsikringen igen er gældende:-)
Planen var en tur til Randers, men da jeg var optaget hele dagen i går med Geiken Racings MGB motor, blev jeg sat lidt tilbage med mine egne planer, og derfor blev dagen brugt i garagen. Og et par køreture...Første aktion var at montere forreste undervogn på raceren. Herefter var det tid til at hæve Midgeten fra det stabile leje den har stået på siden jul. Donkraften bagpå, og motorkranen foran.Efter lidt makken rundt kom den igen på egne hjul, og det i sig selv er da et skridt fremad...Næste skridt er maling af kabine, og herefter kan jeg begynde montering af ledningsnet og instrumentbord.Grunden til mit hastværk er at min 65 Midget skal ud på tirsdag, og dette gav nogle rokeringer i udvalget.Den lille velkørende 65´er er nu klar til prøvekørsel. Jeg havde den selv lige ude på et par omgange. Den har nu stået hele vinteren, men startede med det samme, et godt tegn..Og i går var jeg ude og hente postbilen på gården hvor den har stået hele vinteren. Imponerende nok sprang den også igang efter få omgange med starteren. Den har altid gjort det fantastisk godt, og jeg undrer mig over hvorfor denne fine bil ikke er solgt endnu. Der må virkelig være finanskrise, eller er jeg den eneste der elsker den smukke Bronce Yellow lak??