søndag den 15. marts 2009

Take off - køreture - landing

I dag var det første forårstegn - den 15. marts - dagen hvor veteran forsikringen igen er gældende:-)
Planen var en tur til Randers, men da jeg var optaget hele dagen i går med Geiken Racings MGB motor, blev jeg sat lidt tilbage med mine egne planer, og derfor blev dagen brugt i garagen. Og et par køreture...Første aktion var at montere forreste undervogn på raceren. Herefter var det tid til at hæve Midgeten fra det stabile leje den har stået på siden jul. Donkraften bagpå, og motorkranen foran.Efter lidt makken rundt kom den igen på egne hjul, og det i sig selv er da et skridt fremad...Næste skridt er maling af kabine, og herefter kan jeg begynde montering af ledningsnet og instrumentbord.Grunden til mit hastværk er at min 65 Midget skal ud på tirsdag, og dette gav nogle rokeringer i udvalget.Den lille velkørende 65´er er nu klar til prøvekørsel. Jeg havde den selv lige ude på et par omgange. Den har nu stået hele vinteren, men startede med det samme, et godt tegn..Og i går var jeg ude og hente postbilen på gården hvor den har stået hele vinteren. Imponerende nok sprang den også igang efter få omgange med starteren. Den har altid gjort det fantastisk godt, og jeg undrer mig over hvorfor denne fine bil ikke er solgt endnu. Der må virkelig være finanskrise, eller er jeg den eneste der elsker den smukke Bronce Yellow lak??

Ingen kommentarer: