mandag den 10. maj 2010

2. heat RD

Denne weekend var 65 klassen igen den største og nok også mest underholdende klasse der kørte på Ring Djursland. Det var i hvertfald sjovt at være med til...
Som det ses af de 2 billeder ovenover er der mange forskellige biler - og tak for det!
Dermed bliver der nogle for alle at køre om kap med.
Det var også fedt at Jacob Holstein var kommet i hans Abarth for at køre med i vores "lille" A1 division. Jeg må også være ærlig at sige at jeg havde regnet med at han havde kørt fra mig eller presset noget mere, men der er tilsyneladende stor forskel på at køre på Semislicks og Dunlop Racing. Da jeg så Jacob i Abarth i CHGP sidste år gik det godtnok rigtigt stærkt:-)
Ole Aaen var igen på plads i A1 i hans flotte grønne Midget.
Inden heat 2 havde jeg gennemgået hele tændingssystemet, renset tændrør osv. Og under opvarmningen holdt jeg godt med omdrejninger på motoren for at undgå udsættere ved starten.
Og denne gang fik jeg en perfekt start. Får lavet flere overhalinger inden vi kommer ud på publikumslangsiden, og der er fuld skud i raketten denne gang. Det bliver et fedt fedt race med rigtig mange tætte dueller. Jeg kører lang tid meget tæt med Bent Thøgersen i Lotus Cortina, ligesom de andre Cortinaer jeg overhalede i starten. men det er en ulige kamp. Jeg kører fra dem i svingene og under nedbremsninger, men på de lige stræk har de altså dobbelt så mange hk som jeg, og resultatet er næsten givet på forhånd. Men jeg bider fra mig så godt som jeg kan og i mål er jeg lige bag 2 Lotus Cortina og Herluf i Giulia.
Jeg så aldrig meget til Ole som ellers startede lige bag mig på pos 15, før til allersidst hvor jeg indhentede ham med en omgang.
En god weekend med 2 klassesejre og gode points til mesterskabet...
Nu ser vi frem mod forårets sidste løb som foregår på Padborg Park sidst i denne måned.

Ingen kommentarer: