søndag den 3. maj 2009

Så er der liv....

Efter en skøn og afstressende tur i åben MG rundt på Sjælland i det skønne sommervejr, så var det igen tid til at komme i værkstedet. Desværre havde tingene ikke fixet sig selv mens jeg var væk...
Igang tidligt i dag. Fik samlet gearkasse og motor, og Jesper kom venligst med hans motorkran, og derefter gik det stille og roligt med at få bakset det hele ned i motorrummet. Det var første gang i lang tid jeg var alene om at montere motor. Alt tog lidt længere tid, flere gange op og ned i graven, men det lykkedes da til sidst at monteret motorbeslag og bolte i gearkassen.Herefter blev de sidste ledninger passet til og sat fast. Generator, manifold og karburator blev monteret, og efterhånden var det til aften tid til den første opstart bare lige for at se om alt var monteret korrekt og fungerede. Motoren sprang i gang, og jeg kunne konstatere at der kom olietryk på. Herefter blev køler monteret, og så kunne jeg få indstillet tænding, og få motoren op på driftstemp. Kontrol for lækager og efterspænding af topstykke.
Det var skønt at høre den lille raket i gang igen, og lyden var nøjagtig som jeg kender den.....
Nu skal motoren ha nogle km i sig, og så skal jeg have monteret bur og sæde mv.

Og selvfølgelig have monteret det rigtige bagtøjsdiff der passser til Knutstorp. Jeg håber lidt på at jeg kan nå at få bilen helt færdig til næste weekend hvor de kører Classic Cup på Padborg Park. Det vil være en fin mulighed for at køre motor ind og teste alt af inden det går løs med de første DM afdelinger på Knutstorp om 1½ uge....

Ingen kommentarer: