søndag den 10. maj 2009

Klargøring...

Ja, det har jeg været i gang med i lang tid, men i dag startede jeg på at klargøre Boxeren, som jo nu skal til at fungere som det den er købt til; nemlig transporter af Midgeten.Så alt gammelt murerstøv fra den igang værende renovering af mit køkken blev muget ud, reservedels skufferne blev talt op og sorteret, og en masse forskelligt ligegyldige sager blev smidt ud, og efter et olieskift er den nu klar til en lang sommers køreture rundt i Danmark, Sverige og en enkelt tysklandstur. Og dog; den har haft noget lejestøj et stykke tid, og i dag lokaliserede jeg det til et remstrammerhjul. Sjovt nok blev selvsamme hjul skiftet for ikke ret lang tid siden, så det er en klage til leverandøren....Men ellers har dagen budt på en fortsættelse af samling af raceren. Nu er det fulde bur sat i, mangler sammenspænding. Hjelmspænderne er monteret, det samme er omdr. tæller og spejl bagud.. Tror jeg blir færdig i morgen, og så skal Boxeren bare pakkes færdig...

Ingen kommentarer: