søndag den 6. maj 2007

Mere hjælp udefra.

I dag har været topstykkeslibedag. Var i gang fra morgen stunden med at porte topstykket, og blev ret hurtigt klar over at jeg skulle have fat i noget til at fræse sæder med. Endnu en gang kunne jeg trække på netværket fra MG klubben, og jeg kørte en tur sydpå hvor Olaf Bundgård venligst lånte mig hans fine sædefræsesæt. Vel hjemme igen lavede jeg en test af de eksisterende ventilstyr, og de var langt far tilfredsstillende. Problemet var at jeg ikke havde et nyt sæt liggende, og igen kom det gode netværk mig til hjælp. En opringning til Jens Storm fra Miniklubben - jeg vidste han var igang med en motorrenovering - og jeg havde et sæt nye bronzestyr. Perfekt. Så resten af dagen er gået med at slibe topstykke, og jeg er nu klar til at lave sæder i morgen. Spændende bliver det:-)

Ingen kommentarer: