onsdag den 17. december 2008

Det ser nu ikke så skidt ud..

..Sådan et V8 motorrum. Var på tur i går, og den gik bl.a. forbi Børkop hvor Jørn bor. Han har begge de ting som interesserer mig en hel del lige nu.Bl.a. et skønt motorrum fyldt med 3.5 ltr alu motor.. Jeg ved ikke helt hvad der har gjort mig tændt på 8 cylindre, men mon ikke det er den fede fede lyd der tydeligt høres når en MGB V8 fyres af. Der er efterhånden flere i MG klubben der har lavet sig sådan en, og det spiller altså. Og når jeg i forvejen har levet med MGB nu i over 12 år, så er det ved at væe på tide med en opgradering...
Der er bare lige det spøgelse at jeg så gerne vil køre noget mere racerløb i Europa, og der er en MGB igen bedre end min Midget. Dette er noget jeg overvejer meget kraftigt lige i tiden og vi må se hvilken vej det går... Det eneste trælse er at MGB´erne kører langsommere end jeg herhjemme, så hvorfor skifte?? Men muligvis det ligger hos chaufføren:-)Turen gik også forbi Thor Flade som kører Hill Climb i hans flotte Midget. Han har udviklet på bilen igennem mange år, og det sidste nye til sæson 2009 er dette:Split webere ses ikke hver dag på en Midget, men Thor kører i Clubrace klassen, og her er alt tilladt. Det er en fed bil og jeg glæder mig helt vildt til at se Thors præstationer på bakkerne. Jeg er bange for det betyder baghjul hvis jeg skullle køre HC igen:-)

Min næste bil....

Kunne være denne her..
Ja, en MGB spørger du. Hvad er der specielt ved det??
Indholdet af ovenstående billede svarer vist på det spørgsmål...
Det kunne også være sådan een. En hurtig tur til England svarer muligvis på det spørgsmål...

mandag den 15. december 2008

Midget på bænken...

I dag har jeg været på bænken hos Alfaspecialisten. Min lettere skadede bil er nu i god hænder hos Herluf.Højt hævet og godt fastspændt bliver der rykket i det lille karrosseri, og forhåbetlig ender det med at blive næsten ligeså godt som nyt.Efterfølgende bliver der naturligvis en del svejse og pladearbejde, når div. metal med træthed og orm skal fornyes. Det hele viker noget uoverskueligt og adskilt lige nu, men forhåbentligt begynder det snart at gå den rigtige vej igen.....

fredag den 12. december 2008

Der skal ryddes ud.

Igen har jeg overvurderet mine evner, og må erkende at jeg ikke får færdiggjort det jeg gerne vil. Raceren tar længere tid end først beregnet, og så har jeg noget spændende nyt i kikkerten:-)

Derfor vil jeg gerne sælge min Ford Consul Classic:1500 motor, synet februar 2008. Veteran. På plader. velkørende med meget sundt karrosseri der trænger til lak. Pris: 23.000 kr. Og så har jeg også en velkørende MG Midget mk ll 1965(det rigtige karrosseri til 65 klassen) 1275 motor - pænt motorrum - utroligt velkørende - god gearkasse - Nye Minilites og dæk - kabine som ny - nye tæpper - ny tank - ny kaleche - nye bremserør incl aeroquip slanger - nyt Motolita læderrat - nye Wipac LHD forlygter - solid bil med små lakfejl - nye bremser- sælges nysynet. + afgift ca 4000 pris 59500Henvendelse: Palle@mgcc.dk eller 27241837

onsdag den 10. december 2008

Rykind i værkstedet.....

Tirsdag aften var der store besøgsdag hos TMR. Ca. 30 MG, Mini og Triumph entusiaster havde fundet vej til mit i forvejen godt fyldte værksted.Det blev en rigtig hyggelig aften med god snak, dækspark og min mors gode hjemmebag og hjemmelavede æbleskiver.Vi fik kigget lidt på raceren og de skader den har lige pt.Sidst på aftenen blev der rigget til med billeder og video fra sæsonen 2008. Tak til de mange fremmødte for en hyggelig aften.....

mandag den 8. december 2008

Sandblæsning - føj for noget svineri......

Så har jeg også forsøgt mig udi kunsten at sandblæse... Vejret tegnede godt , så jeg tog chancen og riggede til ude i gården, med underlag og 2 x 25 kg sand.
Det gik også fint.... Indtil det begyndte at dryppe!! Så blev det lidt skummelt og jeg skubbede hurtigt bilen ind igen. Til gengæld blev det lidt mudret på presenningen:-)
Metallet blev rent, men til gengæld er der sand overalt...... inde og ude..
Efter en gang grunder er der et godt grundlag for et fint motorrum når vi når dertil.
Flere af de steder jeg har svejset og udbedret fik også lige et skud grunder, så jeg har en ide om hvor meget mere arbejde jeg skal ligge i forberedelsen inden den endelig lakering..

lørdag den 6. december 2008

Så forsvandt ophæng og hjul også....

Som det kan ses af ovenstående er raceren nu forsynet med nye hjul. Trillebørshjul! Jeg har lavet et arrangement således at jeg kan komme til at rense og male ved ophængene når opretteren har haft tid til at rykke i karrosseriet.Jo længere man kommer, jo mere vil man skille ad, så nu ender det nok med en 100 % renovering af forenden, og ja ..... så kommer bagenden nok bagefter....
Jeg var lidt i tvivl om hvordan jeg skulle rengøre og fjerne maling/rust bedst muligt, men nu har jeg købt en nålehammer, og så forsøger jeg at fjerne det grove med den og herefter sandblæse resten. Om det kan lade sig gøre ved jeg ikke, men nålehammeren er ihvertfald effektiv, men bør ikke bruges efter 20.00 af hensyn til naboerne:-)Tilstanden på jernet er generel god, selvfølgelig skal der repareres få steder, men set i forhold til det liv bilen har levet, så er det småting der skal laves.Og så fik jeg lige hevet min nye MGB O.drive gearkasse ud af den nye Midget. En effektiv og billig måde at få sin gearkasse hjem fra England. Køb en bil og læg den der i!!

torsdag den 4. december 2008

Ny "vogn" i hus...

I dag fik jeg den nye 1098 Midget hjem på matriklen.Igen med go hjælp fra Jesper Kjær. Vi hentede bilen på Esbjerg Havn, og det var selvfølgelig med en vis spænding at jeg kørte hen i mod bilen. Sælger have lovet et "mint" karrosseri, men når man ved hvordan englændere smider om sig med flotte ord når de beskriver deres biler, så var jeg forberedt på det værste.Men jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg fik lige hvad jeg havde håbet på og betalt for. Et fint karrosseri, rustfrit, og rimeligt fornuftigt malet. Selvfølgelig er der repereret i metallet, men det ser rimelig ud, og i hvert fald rigeligt fint til en ny racer:-)

Der er bl.a. monteret nye bunde og paneler, og bagskærmene og muligvis også nye. Det hele er lavet fornuftigt, og spillerummene ved døre og paneler ser rimelige ud.Det er helt sikkert set meget værre:-)

Jeg når det ikke til næste sæson, men i 2010 burde den komme ud at køre på banerne. Jeg kan næsten ikke vente......

onsdag den 3. december 2008

Pubmøde den 9. december

Tirsdag den 9. december holder jeg garagen åben for MG klubben. Alle er velkomne, men husk at tilmelde dig på Palle(at)mgcc.dk senest 2 dage før:-)Det har bl.a. Bo Vincent Petersen allerede gjort, og samtidigt sendte han, som så mange gange før - gode billeder med i mailen. Tak til Bo:-)Billederne stammer fra et pubmøde hos Kurt i Vejrup - en smuk forårsaften hvor vi trillede en tur. Jeg glæder mig allerede igen til 15. marts hvor postbilen igen kan komme på vejen.....
I mens skruer jeg videre på raceren, og forsøger at rydde op til den 9. december......

søndag den 30. november 2008

Endnu længere væk...

I dag kom jeg længere væk fra 1. start i foråret. Nu er motorrummet fuldstændigt adskilt...En af de ting jeg afmonterede var bremse og koblingshovedcylinder. Den har kørt upåklageligt i 4 år nu, men da det er et 1-kreds system vil jeg være 100 % sikker på at det virker hver gang...Så nu har jeg monteret en spritny hovedcylinder i en nyrenoveret konsol. så må den gamle renoveres og bruges til reserve. Nu håber jeg bare jeg når at få samlet det hele igen inden i når til første løb i maj......

lørdag den 29. november 2008

Det går den forkerte vej...

På flere måder... Skulle ha været i Ålborg i weekenden, men jeg har været syg torsdag og fredag, så det blev desværre aflyst. I dag er jeg bedre og har været lidt i garagen. Brugte sidste weekend på at rydde op og gøre klar til pubmødet, som jeg skal holde 9. december. Fik flyttet rundt på bilerne, så der er plads til at arbejde på raceren og de andre biler der trænger:-)PT er der 4 Midgets i værkstedet, og der er stadig go plads. I næste uge kommer det nye karrosseri, så må vi se hvordan pladsen er derefter...Fik malet lidt af det jeg har slebet ned "inden i", altså det der ikke skal lakeres udvendigt. Herefter er jeg gået igang med ledningsnettet. Tingene griber altid lidt mere om sig end man regnede med, men jeg var godt klar over at der var mange ukurante ledninger, og mange ledninger der ikke var i brug. Alt overflødigt er nu væk, og jeg kan så småt gå i gang med at lave det "nye" ledningsnet. Det bliver fornyet hvor det er nødvendigt, det samme gør afbrydere og sikringsholdere, ligesom FIA hovedafbryderen bliver flyttet fra den nuværende position på højre forskærm til indvendigt i kabinen. Dette er et sikkerhedsmæssigt tiltag...Herover ses lidt af de tiloversblevne ledninger og isoleringstape. En bonus er en smule vægtoptimering:-) Her er mit nye layout på instrumentbrættet. Stadig det originale, men nu med nye afbrydere og de nødvendige instrumenter i de optimale positioner....

Så lige nu er der langt til en kørende racer, men snart begynder det at gå den rigtige vej igen. Opretning, svejsearbejde, maling, samling, motor, undervogn, osv, osv.....

onsdag den 26. november 2008

Ny bil... igen:-) Denne gang er det lidt af et impulskøb, og jeg tar 100 % sælgers ord for gode varer. Nu får vi se.
Bilen er en 65 Midget. Efter sigende et godt karrosseri, men ikke samlet. Dermed et oplagt emne for en ny racer:-) Denne model har en bedre homologering på flere områder end min nuværende racer, bl.a. med stærkere motor, større ventiler, samme lave vægt, så det kunne være sjovt på sigt at lave denne om til en superracer:-)
Skulle gerne være nået hjem til mit garagemøde som jeg holder 2. tirsdag i december....

onsdag den 19. november 2008

Ny Frø til ungdommelig ældre herre:-)

Var på besøg hos Enevold Vestergård her den anden dag. En glad mand der har fået en ny bil... Det er der jo sådan set ikke noget usædvanligt i. Og manden var glad. Det forstår man også godt når man så hvor godt hans nye gamle Sprite var restaureret. Ned til de små detaljer var bilen rigtig fin ude og inde.
Det lidt usædvanlige i dette indlæg er at Enevold er 91 år gammel, og han har i forvejen en Frø og en MG TD i garagen!!
Jeg håber at kunen bevare samme entusiasme og gode humør når jeg når samme alder:-)

tirsdag den 4. november 2008

Langsommelig proces....

Ja, det går lidt trægt i øjeblikket. Bruger ellers masser af timer i garagen, men det syner ikke af meget.Lidt fra fortiden dukker også op. Bl.a. da jeg fjernede HMS baggrunden, og den gamle sekskantede baggrund fra tiden i Sverige dukkede op.Den kan bl.a. skimtes på siden af bilen på ovenstående billede hvor den tidligere ejer Mian Jutterström kører Midgeten på Mantorp i 1995.Men nu er det tid til at rette diverse buler og skrammer ud, og der bliver også udbedret div. rust.Og visse steder, bl.a. på bagenden var der lidt rigeligt med huller fra nr. plader, lys og andre sjove ting fra 45 års brug. Disse er nu svejset til, så fremover bliver også bagenden fin at se på...