onsdag den 25. maj 2011

Historisk Festival Padborg Park...

Så er det ved at være tid for årets 2. DM weekend. Vi kører i den kommende weekend på Padborg Park - tidtagning om lørdagen og 2 heats om søndagen.
Om det bliver ligeså vådt som 2. heat til CRAA må tiden vise, men der er da ingen tvivl om at min chance for at lave et godt resultat stiger i takt med mængden af nedbør i vores tidtagninger og heats.
Der er for en gang skyld fuldt hus i Div A1, 2 Midgets, 1 Sprite og 2 Ginettaer. Det er positivt, men det øger jo også konkurrencen:-)
Havde sidste år et af de mest spændende race jeg endnu har kørt, et regnvejrsløb hvor jeg for første gang kørte fra de 2 Ginettaer i reelt race - du kan læse om her  - og en gentagelse på søndag ville ikke være dårligt:-)
Men som sagt der er 5 biler i klassen, og over 25 biler totalt i 65 klassen og jeg er sikker på at de alle gerne vil slutte forrest....
Jeg håber som sædvanligt at der kommer mange ned og kigger og du er altid velkommen til en snak hos Team Midget Racing...
Vi ses.

Ingen kommentarer: