lørdag den 14. maj 2011

Classic Race Århus..

..Er nu i gang.
Sidste år var der kun positive ord om arrangementet fra de - relativt få - deltagere der var med. Desværre holdt det hele ikke stik da der først kom flere tilmeldte. Ankomsten var præget af kaos, ryttergården var et stor rod, og de m2 man var blevet lovet var der vist kun de aller første ankomne der fik.
Jeg var heldig at kunne klemme mig ind hos Leed drengene - og tak for det:-) - så jeg bor godt og hyggeligt lige midt i smørhullet, med den skønneste udsigt over lystbådhavnen og Århus bugt...

Jeg havde imødeset fredagens træning med en vis spænding, fordi banens længde og layout så mildest talt interessant ud...  Desværre blev jeg ikke meget klogere på svingene, for da jeg havde krydset målstregen efter første omgang i "gå"-tempo sagde det "plufpf" og ud røg alt mit kølevand....

Jeg trilllede hurtigt ind i Escape området - en fejl skulle det senere vise sig - og kunne konstatere at det var endnu en frostprop dervar skudt ud! Øv, de var alle fornyet under vinterens motoradskillelse, så det var lidt af en bet at se det "tomme" hul. Det var også en stor bet at kunne konstatere at officials mente at jeg skulle blive holdende i den fuldstændigt modsatte ende af mit depot til træningen var færdig ca kl 20.00, det var ca 3 timer....!!! Alle der var gået i stykker inde på banen blev trukket tilbage til deres depot, mens jeg der havde bragt min bil i sikkerhed udenfor banen blev "straffet" med ventetid til omkring sengetid før jeg kunne komme igang med at skrue på bilen.......

Så det blev halvsent før jeg fik skruet strømfordeler + div ud og monteret en ny frostprop. Alt er samlet og jeg er klar til lørdagens tidskørsel, Det kan man desværre ikke sige om alle biler, i det der gik rigtig mange biler i stykker. Motorhavarier, buler, kobling og el problemer.

Den ventede duel med mine "småbilskolleger" udeblev, idet Claus Ebberfelds Spitfire(motorproblemer), Ole Åens Midget(kobling) og Bjarne Berners Midget(el) også måtte udgå af træningen. PT er det kun Bjarne bly og undertegnede der er klar til kørsel i dag....

Det bliver sgu spændende:-)

Ingen kommentarer: