mandag den 26. april 2010

Succes weekend på Sturup:-)

Vel hjemme i varmen igen efter en super hyggelig race weekend på Sturup, så er det tid til at gøre status.
Jeg har aldrig tidligere følt mig 100 % tilpas på Sturup Raceway, men jeg må sige at det kommer tættere og tættere på:-)
Træning og tidtagning havde givet nogle gode og tætte dueller Roar Eriksen i Kaj Birkelunds gamle MGB, Frank Holm i Giulia og ikke mindst Johan Fløe Svenningsen i Sprite. Det vigtigste var selvfølgelig at jeg var foran Johan som jeg kører i klasse med, men det var heller ikke mere end lige at det lykkedes i begge tidtagninger. 1. tid var jeg 1 sekund foran, og i 2. tid hvor vi begge forbedrede os, kom jeg ned på 1.18.8 og Johan på 1.19.58. Og der var trængsel bagved hvor 2/10 dele skilte de følgende 3 biler....
3. mand i A1 klassen - Ole i Midget - lå lidt længere bagved med 1.24 tider.
Lørdag aften var der fællesspisning - racedinner - et godt initiativ som HMS står for. Det bidrager til fællesskabet i klubben, og det er her vi over et enkelt glas rødvin får udvekslet erfaringer fra dagen der er gået og røverhistorierne flyver lavt....

Søndag var der god tid til forberedelserne til dagens 1. heat, som først skulle køres kl 11.25. Jeg var lidt bekymret fordi motoren igen var begyndt at bruge vand, så jeg var lidt inde over om jeg skulle skifte min toppakning, men jeg valgte - efter forskellige tjek at køre med den toppakning som holdt hele sidste sæson uden problemer. Det viste sig at være et godt træk for på trods af vandforbrug gik motoren fantastisk godt i begge heat.
1. heat skulle jeg starte fra pos. 6 lige efter Mark Juelshøj i Mini. Alle andre foran var biler med Lotus Twincam motorer, og der holdt endnu to bagved , den ene med en ny chauffør og den anden med defekt i tid 1.
Jeg havde ikke de store forhåbninger om at jeg kunne køre fra Mark over en løbsdistance, men jeg vidste at jeg sandsynligvis var hurtigere ude af starthullerne, og derfra kan alt ske:-)
Jeg får en kanon start, overhaler både Mini og en Elan. Elan kommer hurtigt forbi på langsiden - ulige match - og Mark i Mini presser voldsomt på for at komme forbi. Det giver noget forrygende race igennem 5-6 omgange hvor han er lige i røven på mig. Han er hurtigere i venstre sving - og dem er der flest af på Sturup - mens jeg er klart hurtigst i de få højre sving der er. Hele heatet igennem er han kun imellem 0 og 2 sekunder efter, og jeg får ikke et roligt øjeblik. Det er fuld rulle hele vejen igennem, men det er også rigtigt fedt da jeg krydser målstregen foran og som samlet nr 6 - Baronen i Elan er kommet forbi - og som klassevinder i A1.
Vandtemperaturen arter sig hele vejen, men jeg må konstatere at der forsvinder ca 2 liter vand fra kølersystemet, men der er ikke andet for end at hælde nyt på....
2. heat starter jeg som nr 7 - Baronen er kommet på plads foran. Får igen en super start, nupper Mini og Elan, Vølding i Elan kommer hurtigt tilbage. Igen 5-6 tætte omgange med Mini´en, herefter får jeg lidt afstand, men slækker aldrig på gassen, og det resulterer i nogle rigtigt stabile og hurtige tider, alle omgange under 1.20, mange tæt på identiske, og for mig betyder det at jeg har fundet de rigtige linier og bilens max potentiale.
Jeg slutter igen som generel 6 og klassevinder, og på sidste omgang snupper jeg Ole´s Midget med en omgang.
Det har været en fed weekend med super race, og jeg føler mig endelig dus med Sturup. Et regnvejrsløb på Sturup ville muliggøre en generel podie placering hvis alt spillede max:-)
Nu skal jeg hjem i garagen og gå raceren igennem, lave service og muligvis skifte en toppakning.
Tak til alle drengene for en go weekend - og tak til sponsorer for opbakning!

3 kommentarer:

Kaj Birkelund sagde ...

Godt gået Palle!

Knigge sagde ...

Sæson skudt godt i gang med en god placering ;)Stort tillykke skal du ha herfra.

TMR sagde ...

Tak skal i ha:-)

De var dejligt at komme godt i gang...