mandag den 8. juni 2009

That´s racing......

Jeg har altid sagt at hvis man ikke kunne tåle at få buler på sin racerbil, så skulle man hellere nøjes med at kigge på, og så bruge sin klassiker på at køre madpakke og ferieture. Men derfor er det alligevel noget skrammel når det går galt - og så på en bil man lige er blevet færdig med at renovere.....Udover de mekaniske problemer med 3. gear, gik det fint:-) Vi kørte et 1. heat i regnvejr, og det passede mig perfekt. Mit manglende 3. gear var knap så problematisk, og med 2 brugbare fremadgående gear lykkedes det mig at avancere fra en start placering som nr 13 til at slutte som generel 6´er. Og jeg vover påstanden, at havde jeg haft 3. gearet kunne jeg sagtens have sluttet 1 eller 2 pladser længere fremme....De 2 ovenstående billeder viser nr 3 i kamp med Verner i Volvo og Frank i Giulia. Begge kom jeg foran i løbene.2. heat skulle køres i let våd bane. regnvejret var stoppet, men banen var stadig fugtig og det betød at jeg stadig kunne køre lige op med biler der normalt kører fra mig på tør bane..

Og her var det at jeg måske skulle have trukket mig, men det ligger ikke til mig...

Kig godt på ovenstående billede. Lige før dette har Mustangen og 356 haft et lille indbremsningsproblem i "hesteskoen" og det åbner op for mig i inderbanen, jeg går kort efter dette billede helt forbi Mustangen. På vej ind i næste sving bliver jeg desværre ramt på højre bagskærm af 1.2 ton amerikansk jern, og det kan 600 kg Midget altså ikke klare!! Udover en kæmpe bule og en ødelagt bagskærm snurrer jeg rundt og ryger med venstre bagende ind i autoværnet og venstre bagskærm og bagenden bliver også smadret. Det giver nogle ordentlige brag, og mens jeg sidder i bilen aner jeg ikke hvor store skaderne er. Jeg får gang i motoren igen og kører, men finder hurtigt ud af at det løb er kørt og må desværre udgå for 2. gang i år...Den fine nymalede bagskærm er ikke så fin mere:-(Det er den anden fine nymalede bagskærm heller ikke!! Og her kan man da virkelig se hvor stor kraft Mustangen har ramt mig med!Her har vi et godt billede på hvordan vi hygger os , Frank , Jacob og jeg - og det bliver vi ved med fremover. Jeg var godt ærgerlig og lettere indebrændt lige efter løbet , men jeg ved også at ingen skader andre med vilje, og at det er en del af gamet. Jacob og jeg har snakket om sagerne og er klar til Ring Djursland om 12 dage.

Og ligeledes vil jeg gerne sende roser til FrankAuto. Ikke så snart var jeg kommet ind i depotet med et ødelagt dæk før Frank er parat med et nyt Dunlop Racing. Det er bare go service:-)

Ingen kommentarer: