søndag den 14. juni 2009

Der dukker altid noget uventet op...

Bl.a fik jeg endelig monteret et af de Logos fra Nürburgring, som jeg tidligere har købt, og egentlig godt synes jeg kan tillade mig at køre med nu jeg har kørt 5 heats/tidtagninger på Grandprix strækningen. Drømmen er senere at deltage i et langdistance løb på Nordsløjfen...
Men inden jeg kører nogen steder skal jeg lige ha udbedret en følgeskade fra påkørslen på Padborg Park. Ledningerne til bremse og blinklys løber inde mellem inder og yderskærm, og selvom jeg havde lavet en simpel træktest, opdagede jeg i dag under test af de nymonterede baglygter, at kun bremselysene virkede, og det forstår man når man kigger på billedet ovenover. Alle kabler er simpelthen klippet over da jeg blev ramt af USA jernet.
Det får lov at ligge til i morgen, men det føles godt at jeg allerede nu næsten er klar til næste weekends spændende race på Djursland...

Ingen kommentarer: