lørdag den 5. april 2008

En laang dag....

I værkstedet er lige slut. Jeg kan godt mærke det er længe siden jeg har haft sådan en hel lang dag i værkstedet. Jeg er træt og ryggen begynder så småt at brokke sig....

Nå, men det gode er selvfølgelig at jeg har fået lavet en hel masse små og store ting på min motor. Tidligere brugte jeg et par lange aftener på af polere og afbalancere mine plejlstænger. Det tog noget længere tid end jeg lige havde forestillet mig. Poleringen gik sådan set ok, men 1o gram er meget at fjerne til sidst, når det hele skal balanceres. Men det lykkedes, og nu er også den del på plads. Og de brugte stempler monteret på de "nye" plejlstænger:-(
I dag er undermotoren så blevet samlet færdig, og lige nu er der "kun" tilbage at få monteret topstykke og alt tilbehøret. Så håber jeg at kunne få monteret motoren senere i næste uge, hvis ellers jeg kan tiltuske mig noget assistance et eller andet sted...
Dagen i morgen ville også have været dejlig at kunne gøre godt med, men der er generalforsamling i MG Car Club DK, og i det jeg sidder i bestyrelsen indtil i morgen, så er det nok en god ide at møde op :-)
Det har jeg gjort nu i 6 år, og nu er det tid at friske kræfter kommer til. Det har været en superspændende tid. Nogle nedture men flest glædelige oplevelser. I de 6 år har vores hjemmeside MGCC.dk ændret sig fra en kedelig statisk side til en levende og godt besøgt klubside med masser af nyheder, informationer, Forum og ikke mindst køb & salg. Her har jeg været webredaktør i over 4 år, og det fortsætter jeg med fremover.
Lige ledes har vores klubblad "MG Bladet" i den periode udviklet sig til et af Danmarks bedste bilklubblade. Dette skyldes selvfølgelig først og fremmest redaktøren Ole Aaen, men det har været utroligt spændende at være med til at præge tingene indefra i klubben. Det kommer jeg til at savne ligesom samarbejdet med en rigtig arbejdsom og hyggelig bestyrelse.
Tak for en go tid!

Men jeg kommer nu ikke til at savne ting at få tiden til at gå:-)
Selvom jeg har solgt 3 af mine biler, har jeg stadig en Midget jeg skal have ud og køre, ja faktisk har jeg to, og raceren tar vel også et par timer eller to ind i mellem!!

Og nu kommer foråret, og nu varer det ikke mange dage før postbilen skal hentes ud af sit vinterhi ude på landet. Det blir en go dag når den kommer ud!

Ingen kommentarer: