mandag den 17. april 2006

Midget Racing - Nu med GULT bur!


Påsken er gået med færdiggørelse af mit komplette bur til Raceren. Som det ses på billederne, er buret nu malet i teamets gule farve, således at når løbene køres i godt vejr, og hardtoppen afmonteres, kan man stadig identificere Team Midget Racing på de røde og gule farver!
Buret er som tidligere nævnt konstrueret efter forskrifterne i reglementet, og virker meget solidt og sikkert. Det føles godt at sidde inde i bilen. Udsynet er stadig godt, og der er god afstand til side- og forbøjler.

Nu skal der efterfølgende monteres beskyttelse på rørene omkring hovedhøjde. Dette er en speciel type som skal være FIA godkendt (og deraf følgende 3 gange så dyr!). Ved ben og side skal monteres ikke brændbar stødabsorberende materiale.



Sædet er nu også fastmonteret, og nu mangler kun selerne at blive monteret, så er bilen klar indvendig. Ja, og så skal brandslukker monteres igen , og bakspejl skal flyttes op på den nye styrtbøjle.
Herefter skal de sidste ting færdiggøres udvendigt og på undervogn, heriblandt montering af mine nye trækaksler, og ikke mindst skal jeg have mine nye Dunlop Racing dæk monteret på fælge. Dækkene har jeg lige hentet hos Jan O motorsport på Fyn i lørdags, og det er en god fornemmelse at have et helt nyt sæt dæk, som jeg regner med primært skal bruges i regnvejrsløb.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Spændende site, der virker meget autentisk. Held og lykke med racene i den kommende sæson ;o)
Hilsen Carit nr 15 ;o)