fredag den 14. april 2006

Midget Racing - Nu med bur!


Projektet med bur har været længe undervejs. Ville først købe et færdigt bur fra England, men det fåes ikke mere, fabrikken er gået rabundus! Så har jeg haft Thor F inde over til at hjælpe, og han har da også lavet nogle fine tegninger som jeg har brugt til at få lavet forbøjle og clamps til mine demonterbare samlinger .
Til venstre ses de første ophæftninger af den første samling.
Samlingerne er lavet efter tegninger i sikkerhedsreglementet.
Det er lidt med blødende hjerte jeg laver fuldt bur i bilen. Har lige brugt rigtig mange timer på bilen for at fjerne unødig vægt, og her var jeg virkelig nede og arbejde i 10, 20 og 30 gram til sidst, og nu ødelægger jeg det hele igen ved at smide ca 15 kg ekstra jern ind i bilen igen!!
Men jeg ser det som en forsikring for min egen sikkerhed, og den kommer trods alt først. Der bliver kørt rimeligt rimeligt stærkt og tæt, og det er en meget lille bil i forhold f.eks. til Arne Jakobsens Jaguar XK, som jeg sandsynligvis kører lige op med, og derfor tit har bagved. Der skal ikke mange puf af en XK til at få Midgeten til at dreje rundt, og hvem ved hvor man så ender. Skulle det en dag blive med bunden opad, har jeg nu ihvertfald gjort hvad jeg kan for at komme hel ud af sådan en situation! Men vi håber selvfølgelig alle at det aldrig sker!

Hele dagen i dag er gået med tilpasning, skære rør, hæfte og svejse. En spændende opgave, og jeg tror resultatet i den sidste ende bliver godt. Der er masser af svejse arbejde til i morgen, og derefter færdiggørelse af finish og forberedelse til maling. meningen er at buret skal være gul som min hardtop således at den gule farve i mit logo bliver gennemgående på bilen.

Clampsene som MontiMatic har lavet til mig fungerer bare upåklageligt, det er den rigtige måde at gøre det på. Det bliver både stærkt og desuden pænt at se på.

I morgen skal jeg så ud og sælge min Morris Oxford, og derefter skal buret færdigsvejses, og muligvis skal mine nye trækaksler monteres.

Det bliver en god påske:-)

Ingen kommentarer: