søndag den 23. april 2006

Forårstest og vejning.



Årets første test fandt sted på Gokart Banen i Skærbæk i dag. Efter de mange timer i garagen var det spændende at komme ud og køre for første gang i år.
Det kan siges med det samme at dagen var en succes. Motoren kørte upåklageligt, og den tøven jeg tidligere har oplevet var nu elimineret. Jeg kan tydeligt mærke at den får mere at leve af. Den trækker fint fra 3500 o/min, lyder godt, og vil nu gerne fortsætte op over de 7500 o/min, og det kan motoren ikke holde til i længden, så jeg skal være mere påpasselig nu. Eller også skal jeg ha monteret min omdrejningsbegrænser igen. Må hellere nærlæse reglementet endnu en gang, da der er delte meninger om man må benytte denne.
Bilen bremser fint og lige, synes dog stadig den har en tendens til at køre for meget ligeud i skarpe sving, men det vil de fleste biler vist? Og det var trods alt en gokartbane vi var på, og dermed meget skarpe sving.


Fik testet en del forskelligt dæktryk, og her blev jeg meget klogere, og testen går videre næste lørdag på Padborg Park (PP).
Det var også første gang jeg skulle anvende min nye laptimer, og efter noget tilretning af fyret fik jeg den til at virke, så den kommer jeg til at få meget glæde af i fremtiden. Når vi kommer på PP kan jeg bruge tiderne til at sammenligne med hvad der er kørt af tider i klassen de sidste år, og evt. der have en rettesnor for hvordan en Midget kan konkurrere i det spil.
Det var jo også idag at det endelig skulle opklares om mit hårde slid i vintertiden havde givet pote rent vægt mæssigt. Mit mål var selvfølgelig at komme så langt ned som muligt, og allerhelst i nærheden af den homologerede vægt på 578 kg. Men det vidste jeg godt var en umulig opgave!
Det kræver vist en del af de aluminiumspaneler, skærme, hjelme m.m. som bilen er homologeret med. Blev vejet til 658 kg på Ring Djursland i sommers til CCM, og siden da har jeg monteret fuldt bur, en ekstravægt på ca.15-18 kg.

Så stor var min glæde naturligvis da vægten endte på 6.. kg. Nej lad nu det forbli en tiing som visse personer kan gå og fundere lidt på! Kan ihvertfald afsløre at vægten er under den jeg fik registreret på CCM. Og det ca med det som Bobbie Olsen vejer, Og du kan se et billede af hende her:

Men dejligt var det også at se alle de motorsportsintereserede der dukkede op dernede. Efterhånden er der mange der kender Midget Racing, og jeg fik talt med flere af disse i dag, og der blev taget en del billeder. Håber virkelig denne interesse fortsætter, og gerne bliver endnu større når vi skal til at køre løb!

Ingen kommentarer: