tirsdag den 1. maj 2012

Klargøring...

 Nu her op til den første raceweekend er jeg i gang med klargøring af alt mit grej. Raceren er så godt som klar til action på Knutstorp, så nu har jeg tid til overs til at gøre min "nye" servicevogn præsentabel og anvendelig. Lakken var -for at sige det mildt - mat....
 Men en ordentlig polermaskine kan altså gøre mirakler ved sådan en lak. En lang eftermiddag gjorde bilen ganske nydelig igen..
 ...og jeg kan være bekendt at køre bilen ud i det danske land...
 Nu ser den store flade rimelig ud igen, og en af de kommende dage kommer Rasmus Høgh forbi og dekorerer Transitten med lidt kontrast og mine logoer. Det bliver spændende at se resultatet..
 I mens bruger jeg tiden på at indrette kassen med alt mit grej - reservedele og værktøj.
 Stille og roligt får jeg hængt sagerne op, fyldt i kasser og skuffer, og sidst på dagen begyndte jeg med de specifikke ting der skal med til den kommende weekend på Knutstorp.
Jeg tror på jeg bliver glad for Transitten. Den hårde del bliver den lange tur til Sverige. Med med god musik og måske et par ørepropper skal det nok gå.....
Og her til aften fandt jeg endelig ud af hvorfor jeg har haft nogle tændingsproblemer på min Blaze Midget. ALT er blevet skiftet i motorrummet. ALT! Lige lidt har det hjulpet, og i dag da jeg igen ville kontrollere om der kom benzin til karburatoren opdagede jeg at farven på "benzinen" var en anelse rød...
Jeg tappede lidt af i et glas, og der kom hurtigt rent benzin ud, og jeg troede problemet var løst.
5 minutters  kørsel, og det var det samme igen. Der efter tappede jeg det sidste benzin af tanken, og det var lidt af en øjenåbner...
Som det ses på billedet ovenover, var der noget i tanken som ikke burde været der. Og jeg forstår nu fuldt hvorfor bilen i perioder har kørt underligt... Bilen kører upåklageligt under normale omstændigheder, der er masser af liv i motoren og ingen underlige lyde. Så det har været lidt af en udfordring at finde fejlen, og noget frustrerende til tider.
Nu skal jeg finde ud af hvorfor der er vand i tanken, men det bliver vist først i næste uge, da fokus de næste par dage er 100 % på forberedelsen til den kommende raceweekend....

1 kommentar:

Pia sagde ...

Kan se du er undervejs......... skufferne er låst :)