tirsdag den 21. december 2010

Gang i workshoppen..:-)

På trods af to cifrede minusgrader, så er de sidste par aftener blevet tilbragt i værkstedet hvor fyret har sørget for rimelige arbejdstemperaturer.
Min reservegearkasse til raceren er nu klar til action igen. Det er den der er med ude til løbene, men som forhåbentlig aldrig kommer i aktion...
Under renoveringen, har jeg haft stor fornøjelse af mit reservedelslager. Desværre passer ikke alle mine nye dele til en SCCR gearbox. Har en del nye gearhjul til tidligere gearkasser, som er tilgængelige hvis nogen mangler dem...
Næste projekt var denne palle fyldt med gamle motordele stammende fra en motor som Morten skilte ad sidste gang jeg var på Rhodos en gang i juni.....
Nu er renoveringen i gang. Blok honet, rengjort og malet, og stempler klar til montering...
3 stempler monteret, og nr 4 på vej ned i cylinderen......
4 stempler i blokken, og nu er det tid til prøvemontering af krumtap og hovedlejer. Alt med fine tolerancer, og alt drejer rundt uden unødig modstand. Det bliver en rigtig solid std 1275 motor til min Austin A40 Futura, og motoren kommer forhåbentlig i bilen en gang først i det nye år...

Ingen kommentarer: