tirsdag den 25. august 2009

Søndag - og 2. heat...

Efter en rigtig hyggelig lørdag aften, hvor vi bl.a. var ude at kigge på Mustang og en tur inde i Silkeborg, så var det søndag tid til race. Der var godt fyldt op på lægterne på JR, og igen et flot 65 felt til start.Jeg havde til 2. heat en af de dårligste startplaceringer jeg nogensinde har haft. Ikke fordi jeg havde kørt en dårlig tidstagning, men simpelthen fordi konkurrencen er blevet hårdere. Der kommer flere og flere hurtige biler, og nu har chaufførrerne indeni også lært at styre de mange hk.En halvskift start betød at det blev op ad bakke, og de hurtige biler jeg havde holdt bag mig i 1. heat var nu pludselig foran. Jeg kæmpede længe en ulige kamp med Birgit i Falcon. Jeg var lige i røven af hende på vej ind på langsiden, men for enden var hun nu 1-200 meter foran. Hele vejen rundt på banen halede jeg langsomt men sikkert ind på hende igen, og havde flere gange snuden forbi, men på langsiden var hun igen væk og fik over 100meter forspring. Ganske fornøjeligt , men foran kom jeg aldrig igen... Denne gang endte jeg til gengæld foran både Herluf og Frank, begge i Giulia. Begge havde stor fornøjelse af at ligge og snurre rundt, og køre rundt i græs og grus. Begge fuldførte heldigvis uden buler, men uden mange point da konkurrencen i A4 var stor. I A1 kunne vi også nyde fuldt hus, dvs 5 biler. Jeg endte med 2 3. pladser, efter de to hurtige Ginettaer, men foran både Johan i Frø og Ole i Midget. Begge har fået rigtig god fart i bilerne, og det kunne godt lægge op til spændende tæt race i de kommende løb...

Ingen kommentarer: